Forrige

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Jeg skal undskylde, at det var i sidste øjeblik. Men det var, fordi hr. Martin Lidegaard fik viklet sig ud i en forklaring om det positive i selve kvotesystemet. Nu er jeg ikke sikker på, at jeg opfattede, hvad det så får af konsekvens for Det Radikale Venstres stemmeafgivning i forhold til det her lovforslag. Det vil jeg godt spørge om.
     Jeg vil også godt spørge: Hvis man laver et kvotesystem på den måde, at man både laver nogle enormt store kvoter, og så virker det jo ikke begrænsende, og indbygger en handel med kvoter, der indeholder varm luft, således som der var lagt op til også i EU's kvotereguleringssystem, så indbygger man jo ikke noget incitament til en egentlig begrænsning af CO2-udslippet, og så kan man vel ikke sige, at kvotesystemet
i sig selv er en god ting?

Næste