(Kort bemærkning).
Martin Lidegaard (RV):
Hele ideen om fleksible mekanismer, som er en del af
Kyotoaftalen, groede ikke i den radikale baghave, men var en
del af et større internationalt kompromis, som blev indgået,
som i dag er et faktum, og som vi selv har været med til at
sige ja til. Så jeg opfatter mere hr. Keld Albrechtsens
spørgsmål som af lettere hypotetisk karakter.
Det, der for os nu er væsentligt, er, at man bruger de
gode elementer i kvotesystemet. Man kan nemlig, hvis man
bruger det rigtigt, lave nogle direkte incitamenter, sådan at
forureneren betaler mere, de snavsede energiteknologier
betaler mere, og de rene betaler mindre. Men den måde bruger
regeringen det ikke engang på, havde jeg nær sagt.
Hvis man så bare sagde, at man ville tage en bestemt
mængde uden for Danmarks grænser, men det gør man ikke. Det
er i hvert fald Det Radikale Venstres holdning. Vi vil gerne
tage noget uden for Danmarks grænser, vi synes faktisk, det
er fornuftigt, og vi tror, at vi kan vinde endnu bedre
energitiltag ved at tage visse elementer ind, som har en
reel, gavnlig effekt på miljøet og på energien i f.eks. de
østeuropæiske lande.
Det, vi vender os imod, er, at der ikke er et loft for,
hvor meget der skal tages i udlandet, at der ikke er nogen
klare målsætninger for, at hovedparten selvfølgelig skal
tages herhjemme, for man skal jo altså feje for egen dør, før
man fejer for andres.
