(Kort bemærkning).
Martin Lidegaard (RV):
Det Radikale Venstre havde gerne set, hvis vi snakker om
denne specifikke lovgivning, som vi altså gerne havde set som
en del af en overordnet strategi, og hvis vi snakker om
kvotelovgivningen - jeg forstår spørgsmålet sådan - at man
overvejede at lave en fordeling af kvoter, der ikke tog
udgangspunkt i, hvor meget virksomhederne har forurenet, men
i, hvor meget vi ønsker, de skal forurene i fremtiden.
Det vil altså sige, at man også overvejede at give nogle
af kvoterne til nogle af de teknologier og nogle af de
energiproducenter, som ikke sviner så meget, som så derved
indirekte, kan man sige, vil få en form for tilskud, som vil
blive betalt af dem, der sviner mere.
Jeg tror ikke, at det behøvede at være særlig dramatisk.
Jeg vil nødig lægge mig fast på et helt bestemt tal for, hvor
meget der skulle til for at lave den finjustering i
incitament, der gør, at man f.eks. fremmer brugen af gas på
nogle af de store kraftværker, så vi vil få et
fremtidsperspektiv, der hedder, at vi i Danmark ikke har kul
som primær kraftkilde om 10-15 år.
Når jeg beder om det lange perspektiv, er det
selvfølgelig, fordi jeg godt er klar over, at det er noget,
der koster penge, og det er noget, som kræver en lang
tidshorisont, hvis det ikke skal gå helt urimeligt ud over
forbrugerne, beskæftigelsen osv. Netop derfor kan man ikke
bare lade, som om problematikken ikke eksisterer, for det
spørgsmål, som man omvendt kunne stille, er: Man får måske
5-6 pct. ud af den lov her, de resterende 20 t skal man finde
inden for de næste 5 år, hvor vil man finde dem?
