(Kort bemærkning).
Anne Grete Holmsgaard (SF):
Jeg vil gerne have at vide: Hvad er ministerens egen holdning
til, at Folketinget og andre uden for Folketinget skal have
mulighed for at følge med i, hvordan det går med
kvotehandlerne, hvordan det går med kvoterne for de enkelte,
der har fået tildelt kvoter, eller om det skal afhænge af, om
vi i oppositionen stemmer for eller imod? Hvad er ministerens
egen holdning? Skal det holdes skjult, eller skal det være
åbent tilgængeligt? Det er det ene spørgsmål.
Det andet spørgsmål er: Er det korrekt, at
allokeringsplanen ikke er sendt til høring, inden den er
sendt til Kommissionen? Hvis ja, er det så ikke korrekt, at
det er et brud på kvotedirektivet?