(Kort bemærkning).
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Til det sidste vil jeg gerne svare, at jeg ikke kan komme det
nærmere, end at allokeringsplanen er en integreret del af
lovforslaget, og lovforslaget har været i høring. Danmark har
som et land, der har opført sig korrekt, afleveret
allokeringsplanen til tiden.
Med hensyn til, om ministeren ønsker at skjule en hel
masse: Jeg ønsker ikke at skjule noget. Jeg vil godt have en
diskussion af, hvad det skal være for en redegørelse, og
hvordan folk skal blandes ind i det her. Jeg har intet behov
for at have en lukkethed om, hvordan det går med vores
kvoter.