L 99
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,
personskatteloven, selskabsskatteloven,
virksomhedsskatteloven og andre love.
(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og
underskudsregler).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 313 af 21. maj 2002
Ordførere: (1.beh) Peter Christensen (V), Jens Peter
Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Else Theill Sørensen
(KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Søren
Søndergaard (EL) og Ole M. Nielsen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget
(SAU).
Resume:
Loven består af en række forskellige elementer:
- Den tidsmæssige begrænsning, der ligger
i, at overskydende underskud eller tab
kun kan fremføres til fradrag i op til 5
år, ophæves.
- Regler for, hvornår udbytte er skattefrit
for et moderselskab, der ejer mindst 25
pct. af aktie- eller andelskapitalen i
det udbyttegivende selskab,
datterselskabet, når denne ejerandel har
været opretholdt i en sammenhængende
periode på 1 år, inden for hvilken
periode udbytteudlodningen har fundet
sted, ændres, således at ejerandelen
nedsættes fra 25 pct. til 20 pct.
- Kravet om, at der maksimalt må ske en
kontantvederlæggelse på 10 pct. af den
pålydende værdi af de modtagne aktier,
for at en fusion, spaltning eller
aktieombytning kan ske skattefrit,
ophæves. Pro rata-kravet, der gælder ved
spaltninger, ophæves.
- Betingelserne for at anvende
kapitalafkastordningen lempes.
Betingelsen om, at skatteyderen skal yde
en personlig arbejdsindsats i selskabet,
ophæves.
- Der indføres nye CFC-regler, der virker
objektive med hensyn til, hvornår skatten
er væsentlig lavere end her i landet
(eller i væsentlig grad udskudt).
Fremover vil det alene være afgørende, om
en tredjedel af datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter
danske regler er af finansiel (mobil)
karakter.
- Skatteministeren bemyndiges til i
konkrete tilfælde at forlænge den
gældende 6-måneders-frist for skattefri
aktieombytninger, når den i visse
tilfælde ikke kan overholdes.
- Skattepligtsbestemmelsen i
selskabsskatteloven ændres, således at
brugsforeningerne får mulighed for
direkte eller indirekte gennem et helt
eller delvist ejet selskab at fremme
medlemmernes fælles interesser.
- Reglerne om afskrivning af
anskaffelsessummen for en række
immaterielle aktiver justeres.
- Reglerne om tillægs- og renteberegning i
forbindelse med acontoskatteordningen
justeres. Loftet over, hvor store beløb
der kan betales godtgørelse af ved
udbetaling af overskydende skat, ophæves.
- Skattepligtsbestemmelserne for
kommunernes indtægt ved
elnæringsvirksomhed justeres, således at
en kommunes skattepligt efter
selskabsskatteloven ikke afhænger af, om
en given elaktivitet er undtaget fra
elforsyningsloven.
- En skattepligtig, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, får under visse
betingelser mulighed for at ændre valg af
virksomhedsordningen efter
ligningsfristens udløb.
- Kursgevinstlovens regler om selskabers
beskatning af gevinst og tab på gæld
ændres, således at en konvertering af
gælden til aktier eller konvertible
obligationer skattemæssigt behandles på
samme måde som en nedsættelse af gælden.
- Det præciseres, at havne og lufthavne kan
drive sideordnet aktivitet i
skattepligtige datterselskaber uden selv
at miste skattefriheden. Endvidere
sikres, at kooperationsbeskattede
selskaber gennem selskabsbeskattede
(datter)selskaber har mulighed for at
drive forretning, der ikke opfylder det
kooperative formål.
- Indbetalingsfristen for de særlige
pensionsordninger for tidligere
selvstændige erhvervsdrivende lempes for
personer med bagud forskudt indkomstår.
- Indberetningspligt vedrørende
børsnoterede aktier overflyttes fra
depotføreren til værdipapirhandleren.
- Reglerne om akkumulerende
investeringsforeninger, der udelukkende
henvender sig til
pensionsafkastskattepligtige, justeres,
hvorefter også fondsmæglerselskaber og
realisationsbeskattede pengeinstitutioner
kan optages som medlem af sådanne
foreninger og dermed tillades at eje en
handelsbeholdning af beviser i disse.
Baggrund:
Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at formålet
med de omfattende ændringer var at forbedre virksomhedernes
konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og
beskæftigelse.
Forslaget skulle ses som et middel til at opfylde
regeringens målsætning om, at det skal være lettere at
drive virksomhed i Danmark.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 44
(S, SF, RV og EL); 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
