Birthe Rønn Hornbech (V):
Den 11. september blev hele verden rystet. Det var et angreb
på vor sikkerhed og frihed, og når friheden og sikkerheden
rystes, har man både som politiker og som samfundsborger
pligt til at se på, om der er noget, man har overset, noget,
der skal gøres bedre i lovgivningen.
Det var derfor naturligt, at både regeringen og
Folketingets partier kiggede på lovgivningen om
konventionerne og beredskabsplanerne. Derfor bad Venstre også
allerede kort tid efter den 11. september den daværende
regering om at gå straffeloven og udlændingeloven efter.
Danmark må værge sig så godt, som det er muligt, for at
vi kan forblive et frit samfund. Terrorister skal kunne
strafforfølges og idømmes lovens højeste straf. Danmark må
aldrig blive særlig tiltrækkende for terrorister, fordi der
var noget, vi havde forsømt at ændre i lovgivningen.
For nogle i Danmark gik det meget hurtigt med at erklære
krig mod den store del af menneskeheden, der i større eller
mindre grad bekender sig til verdensreligionen islam. Den
generalisering og mistænkeliggørelse skal vi naturligvis tage
afstand fra. Det skal ikke gå ud over de enkelte muslimer i
Danmark. Terrorisme skal ikke besvares med ny forfølgelse af
flere folkeslag. Det er forbryderne, der skal jagtes med alle
de midler, der er forenelige med vort retssyn.
Vi insisterer på, at de frihedsværdier, vi bekender os
til, stadig skal være grundlæggende i vort land.
Samvittighedsfrihed, religionsfrihed og ytringsfrihed er
selvfølgelige og grundlæggende rettigheder for enhver, der
opholder sig i Danmark.
Men det betyder også, at de, der kommer hertil, ikke
blot skal nyde godt af disse rettigheder, men ubønhørligt må
affinde sig med, at andre har de samme rettigheder. Ingen
skal under dække af asyl eller dække af religionsfrihed kunne
overtræde Danmarks love. Så langt strækker friheden sig ikke.
Udgangspunktet i Danmark er de demokratiske værdier, og
de værdier kommer under pres, når vi skal sikre os mod den
modbydelige og brutale terrorisme, hvis grimme fjæs vi så den
11. september.
Opgaven er at forene frihed og sikkerhed. Det er et
dilemma, og vi står dér over for et meget vanskeligt
lovgivningsarbejde. Vi ønsker som liberalt parti på den ene
side at beskytte personlige og samfundsmæssige værdier mod
overgreb, og på den anden side vender vi os imod indgreb i
frihedsrettighederne og vender os imod, at Danmark ender som
et overvågningssamfund, hvor den lovlydige borger bestandig
overvåges.
Kl. 11.40
Hvor balancepunktet ligger, beror altid på en politisk
afgørelse - ikke blot i Danmark, men også i de fællesskaber,
som vi er medlemmer af, EU og FN.
Derfor er de lovændringer, som justitsministeren har
fremsat, og som til dels beror på de forslag, den tidligere
justitsminister lagde frem til høring, også delvis en
nødvendig følge af beslutninger, som vi har været med til at
træffe i EU, og som er truffet i FN's Sikkerhedsråd.
Forslagene her kan opdeles i tre områder: ændring af
straffeloven, af retsplejeloven og af udleveringsreglerne.
Vi mener i Venstre, at tiden er inde til klart i
straffeloven at definere specielle terrorbestemmelser, og vi
er enige i, at terrorbestemmelserne skal indeholde mulighed
for straf på livstid.
Vi har naturligvis lyttet til den kritik, der har været
af bestemmelsernes udformning, og vi vil da også godt
diskutere, om der er en bedre måde at udforme bestemmelserne
på, eller om bemærkningerne kan præciseres.
Men lovforslaget, som det ligger nu, er forberedt i lang
tid, og det er set ud fra et retssikkerhedssynspunkt
forbedret i forhold til det oprindelige. Forslaget er også
nu, som det ligger, påvirket og inspireret af de foreliggende
høringssvar.
I Venstre står vi bag forslaget, men vi vil naturligvis
grundigt studere andre forslag, som måtte kunne bringe større
klarhed. Men jeg skal ærligt indrømme, også efter høringen i
går, at jeg tvivler på, at vi kan forbedre de forslag, der
ligger til straffebestemmelser om terrorisme.
Vi lyttede selvfølgelig med interesse til
indvendingerne, men man må sige om høringen i går, at mange
af indlæggene var båret af en mere generel politisk
utilfredshed. Andre indlæg var båret af en bekymring for, om
nu disse forbrydelser ville kunne bevises, og om politi og
anklagemyndighed nu kunne løfte denne bevisbyrde.
Men det er jo problemer, som er generelle i det daglige
arbejde for politiet og for anklagemyndigheden, og jeg går ud
fra, at der ikke er nogen her i Folketinget, der har noget
ønske om generelt at ændre på bevisbyrdereglerne og på
reglerne om fri bevisbedømmelse. Sådan er det jo altid: Er
der ikke tilstrækkelige beviser, må gerningsmanden frifindes
eller forbrydelsen henføres under en anden bestemmelse i
straffeloven. Det er vigtigt at understrege, at de vilkår er
der intet nyt i.
Med hensyn til retsplejelovens ændringer er der jo tale
om muligheder for, at politiet f.eks. skal kunne følge trafik
på en computer på samme måde, som der i dag finder telefon-
og rumaflytning sted. Det drejer sig om indgreb over for
personer, der er mistænkt for grove forbrydelser. Det er
altså ikke noget, som udøves over for alle mulige lovlydige
borgere.
Så er der forslaget om, at det pålægges internetudbydere
at foretage logning. Det er jo en nydannelse, og det er da
også med nogle betænkeligheder, at vi i Venstre siger ja til
det forslag. Men det er for det første vigtigt at
understrege, at bestemmelsen ikke i sig selv giver politiet
nye beføjelser. Der pålægges alene ny pligt over for
internetudbydere. Hvordan det praktisk skal gennemføres,
overlader vi til ministeren, og vi vil naturligvis som
regeringsparti holde nøje øje med, hvorledes denne
bestemmelse kan udmøntes i praksis.
Det hensyn, der har været afgørende for Venstre for at
gå med til denne bestemmelse, er frygten for, at der kan
mistes oplysninger, som politiet senere kunne få brug for,
hvis ikke vi indfører denne bestemmelse. Vi kan ikke
acceptere, at kriminelle uden risiko for strafforfølgning
skal kunne operere i ly af den nye teknologi.
Men det er altså vigtigt at understrege, at denne nye
logningsbestemmelse ikke i sig selv giver politiet nye
beføjelser. Der har været helt forvredne beskrivelser af den
sag i dagspressen, og det må jeg altså tage afstand fra. Det
har været en ukorrekt videregivelse af reglens indhold.
Endelig er der så udleveringsområdet, som også er
medtaget i dette lovkompleks. Det fremgår, at vi nu skal
kunne udlevere danske statsborgere til andre lande. Vi har
hidtil alene udleveret danske statsborgere til de nordiske
lande ud fra det udgangspunkt, at retssynet er fælles i de
nordiske lande. At der efterhånden også sker en tilnærmelse i
retssynet i de lande, vi arbejder sammen med, først og
fremmest i EU, siger naturligvis sig selv. Men i dag er der
fortsat store forskelle i retssynet bare i Nord- og Sydeuropa
og mellem os og f.eks. USA.
Kl. 11.45
Når vi så alligevel går med til denne bestemmelse om
udlevering af danske statsborgere, er det jo, dels fordi der
er forskellige begrænsninger, dels for at erkende, at verden
ikke er, som den engang var. Det skal slås fast med
syvtommersøm: Vi vil ikke i Venstre acceptere, at Danmark
bliver tilflugtssted for terrorister, og sådan kan det jo let
gå, hvis man kan gemme sig her og vide, at man ikke bliver
udleveret.
Samlet står vi altså i Venstre bag alle disse
bestemmelser, der fremlægges med dette forslag, men vi er
opmærksomme på, at der er tale om alvorlige indgreb, og vi er
indstillet på i Retsudvalget både at få en grundig teknisk og
politisk diskussion og se på, om der måtte være
præciseringer, der f.eks. i et fælles betænkningsbidrag kunne
skabe større klarhed.
Men der skal ikke være tvivl om Venstres politiske
holdninger. Vi vedkender os solidariteten over for FN og EU,
som vi er en del af, og vi vil af al magt sikre en
lovgivning, der værner samfundets demokratiske værdier og den
enkelte lovlydige borger mod terrorister og anden
international kriminalitet. Dertil kræves desværre i disse
tider midler, vi ikke ville have drømt om at tage i
anvendelse for 30 år siden.
