Forrige

(Kort bemærkning). Sandy Brinck (S):
Jeg er stadig væk lidt i tvivl om, hvor SF står sådan mere principielt i forhold til det her lovforslag. Skal det forstås sådan, at SF mener, at hele det her lovforslag er unødvendigt?
     Mit andet spørgsmål er: Skal det forstås sådan, at SF er uenig i, at FN og EU har taget disse beslutninger? Jeg spørger selvfølgelig, fordi det, som jeg sagde i mit hovedindlæg, for Socialdemokratiet er ganske, ganske væsentligt, at vi her tager et stort skridt i forhold til at lave en international retsorden.
     Vi lever i en international verden. Det er derfor, at det bekymrer mig lidt, hvis det, jeg hører, er, at SF ikke mener, at det her lovforslag er nødvendigt og i øvrigt heller ikke ser den store idé i, at FN og EU har taget initiativer og beslutninger på det her område.

Næste