Line Barfod (EL):
Vi er alle enige om, at terrorisme er en modbydelig
forbrydelse og skal bekæmpes. Det, som vi diskuterer, er,
hvordan man bedst bekæmper den, og hvordan vi sikrer, at den
lovgivning, vi indfører for at bekæmpe terrorisme, ikke får
for mange bivirkninger.
Grundlæggende kan man sige, at når man ønsker at bekæmpe
forbrydelser, er der to vidt forskellige måder at gøre det
på.
Den ene handler om kontrol, overvågning og hårdere
straffe, og den anden handler om åbenhed, demokrati og
forebyggelse. Som regel prøver man at bruge noget af begge
dele, og spørgsmålet er så, hvor man lander henne i
midtpunktet mellem de to måder at gøre det på.
Det, som er med i forslaget, vi behandler her i dag,
handler kun om mere kontrol, mere overvågning og hårdere
straffe, og desværre ser det ikke ud til, at der samtidig
iværksættes andre initiativer, som kunne forebygge
terrorismen, og som kunne sikre, at vi får mere demokrati.
Tværtimod, skæres der - som også flere andre har været
inde på - i det forslag, der ligger til finanslov, ned på det
forebyggende arbejde, der skæres ned på støtten til
demokrati, både i forhold til ulandsbistand og i forhold til
herhjemme, hvor der skæres ned på socialt arbejde, og på en
række områder skæres der ned på det kriminalpræventive
arbejde. Der skæres ned på det sociale område generelt.
Vi håber, at der igen bliver mulighed for at lave
forebyggende arbejde, og at det trods alt kan lykkes også at
gøre noget for at forebygge, og at Danmark kan være med til,
at man også udeomkring i verden satser på at forebygge
terrorisme, at vi kan være med til at uddanne
konfliktmæglere, fredsforskere og andre, der kan prøve at
løse de konflikter rundtomkring i verden, der giver grobund
for de forfærdelige terrorismehandlinger.
Som flere har været inde på, er det største problem
omkring terrorpakken, der ligger fra regeringen, definitionen
på terror. Hvad er en terrorhandling, hvad er terrorisme?
For os fra Enhedslisten er problemet med definitionen,
at den tager udgangspunkt i, at man angriber magthaverne, den
tager udgangspunkt i, at der er nogle, der udfører nogle
handlinger for at angribe magthavere, i stedet for at tage
udgangspunkt i: Hvad er det for nogle handlinger, man
udfører?
Som hr. Søren Søndergaard har været oppe at sige, så vi
helst, at man i stedet havde en definition, der tager
udgangspunkt i det, som vi opfatter som terrorisme, og som vi
tror at mange andre også opfatter som terrorisme, nemlig at
man dræber uskyldige civile, at man foretager handlinger, som
bevidst rammer eller truer uskyldige civile, og som er egnede
til at skabe skræk og rædsel i en bredere kreds af
befolkningen.
Hvis man havde en sådan definition, ville det være langt
klarere, hvilke bevægelser der var omfattet, og hvilke der
ikke var omfattet rundt om i verden. Man ville så samtidig
opnå, at man dermed også havde defineret det, som nogle
magthavere gør mod deres befolkning, som terrorisme. Der er
jo desværre også magthavere, der angriber uskyldige civile,
men det er ikke omfattet af den terrordefinition, som vi
behandler i dag, der er det kun, hvis man forsøger at bekæmpe
magthavere.
Definitionen, som den ligger, er desværre meget uklar.
Vi tror ikke, at der er særlig mange, hvis overhovedet nogen,
der vil blive dømt efter den terrorbestemmelse, der er her.
Der er heldigvis ikke mange i Danmark, der kunne finde på at
begå terror. Men det, vi er nervøse for ved at have så uklar
en definition, er, at der kan være mange, der afholder sig
fra at deltage i demokratiske aktiviteter, der kan være
mange, der afholder sig fra at deltage i solidaritetsarbejdet
med befrielsesbevægelser rundt om i verden.
Jeg har mødt nogle kvinder, som var nervøse, fordi FBI
nu har sat fredsorganisationen Women in Black på listen, en
kvindeorganisation, Kvinder i Sort, der i Serbien og andre
steder protesterer mod krig, og som findes mange steder i
verden, men som FBI altså mistænker for terror. Det gør, at
kvinder herhjemme, der er tilsluttet den danske del af
bevægelsen, selvfølgelig bliver nervøse for, om det så
betyder, at de kommer i det danske politis søgelys, og at
deres aktiviteter på internettet nu bliver overvåget.
Der er ikke nogen steder anvist, hvordan man finder ud
af, hvad der er omfattet, og hvad der ikke er omfattet af de
her terrorbegreber.
Kl. 14.30
Senere i dag skal vi behandle forslag til ændringer af
hvidvaskningsloven. Finansrådet har dér gjort opmærksom på,
at de ser det som et stort problem, at deres medarbejdere
skal tage stilling til, hvorvidt pengeoverførsler skal
indefryses eller ej, ud fra en så uklar definition.
Bankmedarbejderne er altså ikke uddannet til at kende alle de
forskellige organisationer rundt om i verden og kunne skelne
mellem, hvad der er befrielsesbevægelser, og hvad der er
terrororganisationer i en række forskellige lande. Og der
sker altså pengeoverførsler mange forskellige steder fra.
Derfor ser vi frem til, at vi får et grundigt
udvalgsarbejde omkring definitionen. Og vi vil foreslå, at vi
også undersøger, hvordan man har gennemført
terrorlovgivningen i andre lande, og hvad man dér har gjort
for at forsøge at løse problemet omkring terrordefinitionen.
Så kan jeg ikke lade være med at undre mig lidt over, at
i lovforslagets bemærkninger side 39 forneden gør man sig
nogle overvejelser om, hvorvidt man skal udvide
kriminaliseringen af spredning af masseødelæggelsesvåben. En
udvidelse af en kriminalisering: »...ville yderligere styrke
den generalpræventive effekt og håndhævelsen af
reglerne.« Det er jo nogle gode formål, det ville være godt
at kunne opnå denne her effekt omkring spredning af
masseødelæggelsesvåben. Men det har man altså valgt at det
ville man ikke gøre. Og man kommer med følgende begrundelse:
»En sådan ikke ubetydelig udvidelse af det strafbare område
bør dog efter regeringens opfattelse overvejes nærmere og
ikke gennemføres uden forudgående dialog med erhvervslivet.«
Jeg kan ikke lade være at undre mig lidt over, at på det
her område mener man, at der er behov for nærmere
overvejelser og dialog, men ikke på områder, som muligvis
kriminaliserer en stor del af solidaritetsarbejdet med
befrielsesbevægelser rundt om i verden; som indfører
overvågning af samtlige borgeres internetaktiviteter; som
indfører mulighed for gentagne hemmelige ransagninger;
ophæver forbuddet mod at udlevere danske statsborgere til
retsforfølgelse i andre lande, osv.
Jeg håber, at der under udvalgsarbejdet vil blive
mulighed for grundige overvejelser og dialog.
Som det kom frem under høringen i går, er der især på
hele spørgsmålet om dataovervågning også stort behov for en
dialog med erhvervslivet, fordi der vil være en lang række
arbejdsgivere, boligselskaber osv., der ikke har mulighed for
at stå til rådighed 24 timer i døgnet for at opretholde
sikkerhedsberedskab, hvis politiet skulle finde på at ringe
for at få oplysninger om en borgers internetaktiviteter.
Desuden kom det også frem under høringen fra professor
Gorm Toftegaard Nielsen, at der er nogle forskellige mere
lovtekniske problemer om, hvor forskellige ændringer i
lovgivningen skal stå henne. Og det håber jeg vi også kan se
på under udvalgsarbejdet.
Som jeg nævnte tidligere, og som vi har været inde på
flere gange, er der omkring hele spørgsmålet om økonomisk
støtte store problemer. Hele spørgsmålet omkring ændringerne
i retsplejeloven, hemmelig ransagning og især hele
spørgsmålet om dataovervågning og mulighed for at aflæse alt,
hvad der foregår på ens computer, er ting, som er meget
betænkelige, og som der er grund til at se nærmere på,
herunder også, som nogle af eksperterne på høringen i går var
inde på: Hvad er sikkerhedsreglerne omkring hele den store
registrering, der nu skal være? Hvem er det, der skal sørge
for, at de forskellige meget følsomme oplysninger, der kan
være, ikke lækker? Og hvem er det, der skal føre det tilsyn,
når man samtidig er gået ind og har skåret ned på
Datatilsynets ressourcer, som jo burde være dem, der skulle
føre tilsyn med de her store mængder af data?
Omkring udleveringsdelen af lovforslaget fremgik det
også - som andre også har været inde på - at der er en hel
del ting, der skal undersøges nærmere, om: Hvordan kommer det
her egentlig til at foregå i praksis? Hvad vil der være for
nogle retssikkerhedsgarantier? Hvordan kan man sikre sig
imod, at folk kan udleveres for bagatelagtige forbrydelser
eller for noget, de har begået for flere år siden? Hvor
omfattende bliver egentlig den udleveringspligt, og hvad har
man af erfaringer i andre lande?
Men helt grundlæggende er det Enhedslistens holdning, at
vi i kampen mod terrorisme skal gøre, hvad vi kan, for at
sikre os, at vi ikke undergraver netop det demokrati, som vi
ønsker at forsvare. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder
meget grundigt med de forskellige forslag og sikrer os, at
der er den fornødne balance mellem hensynet til at bekæmpe
terrorisme og så de grundlæggende demokratiske
retssikkerhedsmæssige værdier.
Kl. 14.35
