Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Jeg er helt enig med hr. Lars Barfoed, når han så klart skitserer, at en overenskomst er et samlet hele, der bygger på en total balance, og tager man et komma, en sætning ud af en overenskomst, kan balancen tippe til den ene eller den anden side. Så jeg er fuldstændig enig i, at Folketinget skal ikke gribe ind i overenskomster; det vil forrykke balancen enten til den enes eller den andens fordel. Så her kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig.
     Jeg vil godt spørge hr. Lars Barfoed, om han ikke føler, at vi måske kunne have fået en lidt mere saglig debat i dag, hvis regeringen havde sendt lovforslaget til høring. Så ville man givetvis bl.a. kunne have fået en oversigt fra Arbejdsmarkedets Feriefond over, hvad man egentlig bruger pengene til, og hvad der ville ske, hvis man ikke får pengene til reinvestering i turistformål, ferieboliger og lignende, som er til gavn for beskæftigelse og indtjening for samfundet osv. Så kunne man på den baggrund tage en politisk beslutning og sige: Det prioriterer vi ikke ret højt, det vil vi have væk.

Kl. 15.20

     Men når vi ikke kender det, får man den type diskussion, hvor man siger, at vi sagtens kan bruge pengene, og at det ingen skade gør nogen steder, men det ved vi jo rent faktisk ikke, for regeringen har nægtet at sende det i høring.

Næste