L 15
Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den
dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 970 af 4. december 2002
Beh sammen: L 13, L 14, L 15 og L 16.
Ordførere: (1.beh) Freddy Dam (V), Jacob Buksti (S),
Mikkel Dencker (DF), Nils-Ole Heggland (KF), Morten Homann
(SF) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde tillægsaftale
af 12. juni 2002 til den mellem den danske regering og
Grønlands hjemmestyre indgåede aftale af 18. oktober 1979
til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår
indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager.
Baggrund:
Det fremgik af fremsættelsestalen, at formålet med
tillægsaftalen var at modernisere reglerne for beskatning
af udbytter, som betales fra datterselskaber i Danmark til
moderselskaber i Grønland eller fra datterselskaber i
Grønland til moderselskaber i Danmark. Endvidere var
hensigten at gøre det muligt at overføre pensionsordninger
fra danske til grønlandske pensionsselskaber uden betaling
af dansk afgift, når der ikke i Danmark var givet
skattefradrag for pensionsindbetalingerne.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.