L 42
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af
polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse
blødgøringsmidler) samt andre afgiftslove. (Regelforenkling
af visse afgifter).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 1057 af 17. december 2002
Ordførere: (1.beh) Lars Christian Lilleholt (V), Jacob
Buksti (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF),
Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille
Rosenkrantz-Theil (EL) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indebærer forenkling af reglerne for visse afgifter,
f.eks. pvc-afgifter, afgifter for affald og råstoffer,
emballageafgifter og chokoladeafgifter.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget indgik som
en del af regeringens arbejde med regelforenkling af
lovgivningen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer.