Anne Grete Holmsgaard (SF):
Er den krig, der nu er ved at gå i gang med dansk støtte, en
krig, hvor man må sige, at den var absolut uundgåelig, at den
var sidste mulighed for en afvæbning af Saddam Hussein?
Til det er svaret nej. Våbeninspektørerne har klart
ønsket at gå videre med deres arbejde. De har et klart
flertal i det internationale samfund bag sig i denne
opfattelse.
Er det en krig, der vil mindske terrortruslen i
Mellemøsten, i Europa, i USA?
Nej, faktisk er der frygtindgydende fare for, at den
vil forøge terrortruslen. I de omkringliggende lande i
Mellemøsten er regimerne klemt mellem USA og USA's aggression
på den ene side og de folkelige oplevelser af afmagt og
frustration på den anden side. Det er om noget en situation,
der vil kunne nære terrorisme. Ikke bare så den mærkes i
Mellemøsten, men også så den mærkes i den vestlige verden.
Er det en krig igangsat på et klart internationalt
mandat? Nej. Er det en krig, igangsat på et internationalt
mandat overhovedet? Nej, det er det heller ikke. Er det en
krig, hvis formål er at skåne civilbefolkningen i Irak? Nej,
det er det heller ikke.
Kl. 18.25
Nej, det er det heller ikke. De fleste ofre i Irak har
faktisk været de mennesker, der blev myrdet, mens USA endnu
støttede Irak, mens USA og Irak endnu var allierede, under
Golfkrigen og efterfølgende, på grund af den embargo, som har
udpint den irakiske befolkning.
Jamen er det så en krig, der som minimum fastholder
muligheden, eller måske ligefrem styrker den, for en stærk
international retsorden? Nej, det er tværtimod en krig, som
svækker muligheden, fordi den med dansk opbakning har givet
USA en mulighed for endnu en gang at gå enegang.
Hvad er det så? Ja, det er en krig, der først og
fremmest er udtænkt af Bushadministrationen, dvs. af de mest
militære dele af den amerikanske administration. Jeg bryder
mig ikke om at sige, at den er udtænkt af USA, for der er et
andet USA. Det er jo faktisk en præsident, der sidder på et
mandat, der er et mindretalsmandat og ikke et flertalsmandat,
som fører denne her politik.
Det er en krig, der skal sikre to ting: For det første
sikre USA's kontrol over Mellemøstens enorme olieressourcer.
To tredjedele af verdens olieressourcer ligger i Mellemøsten,
det er de olieressourcer, det er billigst at komme til i
forhold til de olieressourcer, der f.eks. ligger i selve USA
eller i det gamle Sovjetunionen. Og er der noget, USA eller
den amerikanske præsident frygter indenrigspolitisk, er det
stigende oliepriser. Det tætteste, man kan komme på en
revolution eller et oprør i USA, er, når benzinpriserne
stiger.
For det andet er det en krig, der skal give USA mulighed
for at fastholde sin geopolitiske dominans og forhindre, at
andre regioner, herunder Europa, formulerer et alternativ.
Det er en dødsensfarlig situation, og det er et
dødsensfarligt spil, hvor tre partier, Venstre, De
Konservative og Dansk Folkeparti, der i øvrigt har vidt
forskellige syn på Europa og Europas mulige rolle på globalt
plan, har indgået en mildt sagt uhellig alliance, hvor de nu
og i løbet af hele dagen med ringe held, må jeg sige, har
forsøgt at bilde både sig selv og andre ind, at dette handler
om et forsvar for demokrati, at det handler om at fjerne en
diktator, at det handler specifikt om Irak, hvilket det ikke
gør.
Jeg håber, de pågældende siger det, de siger, ud af
naivitet, for jeg synes, det er endnu mere frygteligt, hvis
de siger det vel vidende, hvad den reelle situation dækker
over. Det er en situation, der på enhver måde er frygtelig
farlig, det er en situation, som Venstre, De Konservative og
Dansk Folkeparti arm i arm bringer os ind i med ganske
uoverskuelige konsekvenser både på kort sigt og i det lange
perspektiv.
