Forrige

(Kort bemærkning). Frank Jensen (S):
Venstres ordfører sagde, at afgørelsens time er nået. Er det ikke sådan, at det er Venstres beslutning, det er den danske statsministers og den amerikanske præsidents beslutning, men at det ikke er verdenssamfundets beslutning?
     Skulle vi ikke i denne her sag lytte til de folk, som verdenssamfundet har på stedet, nemlig våbeninspektørerne? SF's formand har lige peget på, hvad chefen for våbeninspektørerne har sagt på det seneste, og i går fik vi fra Ritzau en beskrivelse af, hvordan de våbeninspektører, der nu er fløjet ud og er blevet evakueret til Cypern, ser på sagen: dyb frustration over ikke at kunne gøre deres arbejde færdigt.
     En tysk våbeninspektør siger, og jeg citerer: »Jeg føler personlig, at hvis vi havde haft 1 måned mere, så ville det have været nok, nok til at sikre, at vi kunne gennemføre en fredelig afvæbning af Saddam Hussein. Våbeninspektørerne har gjort fremskridt.«
     Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om man er bekendt med de udsagn fra våbeninspektørerne. Hvorfor vil Venstre ikke lytte til de inspektører, som FN har sendt til Irak?

Næste