(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må indrømme, at udenrigsministeren stadig væk har et
meget betydeligt forklaringsproblem, når han skal forsøge at
argumentere for, at når et flertal i FN's Sikkerhedsråd, som
ikke ønskede at godkende magtanvendelse, i virkeligheden er
ugyldigt af alle mulige forskellige årsager, som ministeren
så teoretiserer over, så var det, fordi man vidste, at
Frankrig ville nedlægge veto.
Jeg hørte i Athen en vits om den mexicanske holdning.
Den mexicanske holdning var dikteret af det faktum, at Mexico
ligger så fjernt fra Gud og så tæt på De Forenede Stater. Det
er da lige så godt et argument, som det, ministeren kommer
med.
Mit spørgsmål er: Er det i virkeligheden ikke fløjtende
ligegyldigt, for det er da stemmerne, der tæller? Hvis jeg nu
påstod, at Dansk Folkepartis stemmer ikke tæller med i en
afstemning her i Folketinget, fordi de alligevel gør, som
regeringen vil, så kunne ministeren da godt se, at det ville
være en forrykt argumentation. Men det er i virkeligheden
den, ministeren bruger i forhold til FN.
Når det så er rigsfællesskabet, der går i krig, når det
er Kongeriget Danmark, så må Grønland og Færøerne have ret
til at få indføjet i forslaget, hvis de ønsker det, at de
ikke er omfattet af et politisk eller praktisk medansvar for
en sådan krig. Det må da være naturligt.
Jeg går ud fra, at ministeren vil være med til at sikre,
at det bliver indføjet, ligesom der i den almindelige
lovgivning ofte står, at loven ikke gælder for Grønland og
Færøerne. I lighed med det må der også her kunne stå, at
denne folketingsbeslutning ikke omfatter Grønland og
Færøerne. I hvert fald hvis Grønland og Færøerne ikke ønsker
at være med i krigen. Det er jo ikke sikkert, at de to
nationer ønsker at være med i det her.
