Jens Rohde (V):
Natten til torsdag kl. 03.30 brød den krig, vi har frygtet så
længe, ud, da USA sendte de første krydsermissiler ind over
Irak. I dag skal vi så i det danske Folketing træffe den
endelige og svære beslutning. Ikke en beslutning om, hvorvidt
vi er for eller imod krig, heller ikke en beslutning om,
hvorvidt man støtter Saddam Hussein eller ej. Der er ingen,
der er for en krig, og der er ingen i dette Folketing, der
støtter det irakiske regime.
Det, vi skal træffe beslutning om, er, hvorvidt Danmark
aktivt skal medvirke i den afvæbning af Saddam Hussein, som
en koalition ledet af USA nu har sat i gang.
Krig er en rå og en brutal ting, ingen tvivl om det, men
spørgsmålet er, om vi ikke begår endnu en af mange historiske
fejl ved at lade Saddam Hussein blive ved med at trække
verden rundt i ring på sin brutale og hensynsløse facon. Selv
om det ikke er et FN-mål i sig selv at fjerne Saddam Hussein,
må det vel være tilladt at stille spørgsmålet, om ikke det
irakiske folk vil lide og dø i langt større antal og mål,
hvis vi lader det irakiske styre fortsætte sit rædselsregime.
Han dræber i tusindtal af sine egne borgere hvert år,
han har skudt sine svigersønner, han skærer ører og tunge af
folk, der kritiserer ham, han henter folks børn ind til
tortur for at presse dem til at tale, han har støvsuget en
hel landsby på 12.000 indbyggere for mennesker, efter at
nogle forsøgte at myrde en af hans dobbeltgængere - ingen kan
i dag se, at der nogen sinde har været den landsby. Og han er
klar til at bruge kemiske våben, det har han vist. Sådan
kunne jeg blive ved.
I Venstre er vi nået til den konklusion, at Danmark skal
medvirke til at tage det ansvar og støtte afvæbningen af
Saddam Hussein med militære midler, vel vidende at intet er
så risikofyldt som en krig. Men det er, fordi vi mener, man
må handle, når man ser, at noget er helt, helt galt, og det
er desværre helt, helt galt i Irak.
I verdenssamfundet er der ikke uenighed om, hvorvidt
Saddam Hussein skal afvæbnes. Diskussionen går alene på, om
tiden er den rigtige, om man tror på, at en afvæbning kan
lade sig gøre med fredelige midler, og det er en fair
diskussion. Vi mener imidlertid ikke, at Saddam Hussein viser
nogen tegn på vilje til at lade sig afvæbne.
I går sendte han langtrækkende missiler ind over Kuwait.
Det er missiler, som han slet ikke må råde over. Det er
missiler, som han ikke har redegjort for. Det er missiler,
som våbeninspektørerne ikke har kunnet finde selv efter mere
end 4 måneders søgen. Dermed viste han i går, at han
diskvalificerer sig selv til at få mere tid end de 12 år og 3
måneder, han allerede har fået til at efterleve FN's mange
resolutioner.
Nu er krigen så i gang. Vi håber, den bliver kort, og
bagefter skal vi vinde freden, og den kamp kan blive lang.
Men også den har vi pligt til at påtage os et ansvar for. Det
kræver humanitær bistand og hjælp til genopbygning på både
den ene og den anden måde. Regeringen har foreløbig meddelt,
at den vil yde 300 mio. kr. over det næste år til afhjælpning
af de umiddelbare humanitære behov, bistand til internt
fordrevne i Irak og flygtninge i nærområderne.
I Venstre glæder vi os over, at selv om krigens militære
del giver splittelse i EU, så var der på topmødet i aftes
enighed om, at EU samlet skal påtage sig et humanitært
ansvar, og at FN skal spille en central rolle i hjælp og
genopbygning af Irak.
Det er selvsagt på nuværende tidspunkt umuligt at sige
noget konkret om, hvor store de samlede behov for bistand vil
være, og hvilken tidshorisont de skal strække sig over. Det
afhænger i høj grad af forløbet af den militære aktion.
Kl. 9.10
Umiddelbart efter Saddams fald må vi forvente, at der
indsættes en militær administrator. Samtidig vil FN's
Sikkerhedsråd uden tvivl beslutte at videreføre olie for mad-
programmet.
Hvordan genopbygningen organiseres er fortsat et åbent
spørgsmål. Der vil under alle omstændigheder være behov for
koordination af den internationale støtte. Her vil det være
naturligt, at FN spiller en central rolle.
Regeringen har allerede ydet et bidrag på 8 mio. kr. til
FN's beredskabsopbygning, og derudover har regeringen givet
de tre store danske ngo'er lov til at bruge af de
beredskabslister, som finansieres af Udenrigsministeriet.
Vi har en tro på, at de flygtningestrømme, som en krig
uafværgeligt vil medføre, for størstedelens vedkommende kan
løses i nærområderne, da en stor del af Irak formentlig
relativt hurtigt vil kunne udgøre sikre zoner.
Venstre er ikke i tvivl om, at det internationale
samfund står parat til at bidrage til afhjælpning af de
humanitære behov og genopbygningen af Irak. Vi er en del af
dette internationale samfund, og derfor skal vi også i
Danmark have stor fokus på den opgave, og det har vi forstået
at regeringen har.
Venstre kan således støtte forslaget fra regeringen,
beslutningsforslag nr. B 118, om at yde bidrag såvel militært
som humanitært i kampen for at afvæbne Saddam Hussein.
