Forrige

(Kort bemærkning). Søren Gade (V):
I hr. Frank Jensens ordførertale hørte jeg noget skræmmende. Et af hr. Frank Jensens argumenter mod en krig og mod at gå med i koalitionen mod Saddam Hussein var frygt for terrorisme. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om hr. Frank Jensen vil delagtiggøre Tinget i, i hvor høj grad Socialdemokraternes og hr. Frank Jensens frygt for terrorisme har spillet ind i Socialdemokraternes beslutning. For det er vel ikke sådan, at Socialdemokraterne har deponeret deres stemmer hos despoter, en despot som Saddam Hussein, og at frygt afholder Socialdemokraterne og hr. Frank Jensen fra at gøre det rigtige, at træffe den rigtige beslutning, nemlig at afvæbne Saddam Hussein, jf. allerede vedtagne FN-resolutioner?

Næste