(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Over for fru Hanne Severinsen vil jeg bekræfte, at der har
været enighed, tror jeg da, i hele Folketinget om, at Saddam
Hussein er en modbydelig diktator, at han skal afvæbnes
hurtigst muligt, og at det kun kan gå for langsomt.
Det er jo derfor, vi har bidraget fra dansk side, og
Socialdemokratiet har både været med i opposition, og vi har
også med regeringsansvaret været med til at intervenere i
Irak militært. Det har været på et bredt grundlag, en bred
alliance forankret i FN's Sikkerhedsråd.
Så spørger fru Hanne Severinsen, om vi ikke lytter til
eksilirakere. Det kan jeg love fru Hanne Severinsen at vi
gør. Vi forstår til fulde eksilirakernes situation og deres
følelser i den her sag. Det er nødvendigt at få afrustet
Saddam Hussein, og vi var glade for, at det lykkedes i FN's
Sikkerhedsråd i november måned sidste år at få sat Saddam
Hussein stolen for døren. Med den resolution, 1441, har det
vist sig for første gang, at det for alvor er lykkedes for
våbeninspektører at få Saddam Hussein til at medvirke.
Jeg tror ikke, at fru Hanne Severinsen var i salen i
tirsdags, da vi havde førstebehandlingen - det kan være, jeg
husker fejl - men der havde jeg lejlighed til at citere en
række våbeninspektører for de udtalelser, de var kommet med i
tirsdags, da de blev evakueret fra Irak. De ønskede at
fortsætte deres arbejde. De var dybt bekymrede og beklagede,
at man havde evakueret dem, for de gjorde fremskridt. Der var
et proaktivt samarbejde, ikke forstået på den måde, at der
ikke fortsat var kritik, for det var der jo også i Hans Blix'
seneste rapport, over styret i Bagdads måde at samarbejde på,
men man gjorde fremskridt, og det er der, jeg ikke forstår
Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Når man nu
kunne have samlet bredde ved at vente på, at Hans Blix gjorde
det samme, som hans forgænger gjorde i 1998, så kunne sagen
have været en anden.
Til hr. Troels Poulsen: Ja, der var også lande i 1998,
som var imod og mente, at man kunne rejse folkeretlig tvivl,
men der var fuldstændig enighed i den alliance, som var bred,
om, at den resolution, der var i 1991, kunne danne grundlaget
for den militære intervention.
Sådan er situationen ikke i dag, og det er ikke
Socialdemokratiet i Danmarks skyld. Man tager rundt og holder
den her tale i alle parlamenter i øjeblikket. Der er nogle
ganske få parlamenter, der bakker den militære aktion op.
Til fru Pia Christmas-Møller vil jeg bare sige, at den
tidligere konservative forsvarsminister Hans Engell udtaler
sig også uden for Ekstra Bladets leder, og det fører ingen
steder hen at stå her og rive hinanden i næsen, hvad
forhenværende ministre har ment og mener i dag om den
konkrete situation, som vi skal stilling til. Det gør vi i
Socialdemokratiet, der er medlemmer af Folketinget i dag.
