(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Det må stå for hr. Ulrik Kraghs egen regning at kalde den
debat, vi har nu, for en debatklub. Det er bare sådan et lidt
nedladende udtryk i forhold til, hvad jeg ellers hører, når
vi holder grundlovsdag, hvor også Venstrefolk hylder
demokratiet og samtalen og debatten i vores parlament. Men
nok om det.
Hr. Ulrik Kragh stiller mig det konkrete spørgsmål: Skal
USA stoppe den militære aktivitet, der foregår i disse
minutter og timer? Altså det er jo ikke noget, vi bestemmer,
den beslutning er truffet. Vi forholder os til realiteterne.
Den beslutning er jo truffet. Krigshandlingerne er i gang. Vi
synes, det er forkert. Vi tager klart afstand fra det.
Vi mener, man skulle have ventet på Sikkerhedsrådet og
have konkluderet på resolution 1441; det er det spor, vi var
i sammen med regeringspartierne indtil i mandags. Da valgte
regeringspartierne at ændre spor og sige: Vi går med, vi
stiller op nu, også selv om det foregår uden FN's
Sikkerhedsråds endelige konklusion på resolution 1441.
Så ligger der også i det: Har der været fremskridt at
spore? Jeg vil bare spørge hr. Ulrik Kragh, om ikke Venstre
er bekendt med, at der er blevet skrottet al-Samoud
2-missiler, ikke alle, men et stort antal. Blix har altså
vist resultater, også i forhold til de våbentyper, som
Venstre her står og siger at Saddam Hussein stadig væk er i
besiddelse af. Det vidste vi jo godt. Det kommer ikke som
nogen overraskelse, at han var i besiddelse af dem. Blix var
i gang med at få dem skrottet, så der var fremskridt.
Men jeg har ikke på noget tidspunkt i debatten, hverken
i dag eller i tirsdags, sagt, at man kunne forvente, at
Saddam Hussein ville lade sig afvæbne for alt. Derfor var der
også fra vores side en klar trussel om militær intervention,
hvis han ikke gjorde det. Og det krævede, at vi fik en
sikkerhedsrådsbeslutning om det. Det var ikke i form af en ny
resolution. Vi var enige med udenrigsministeren i, at man
ikke skulle låse sig fast på forhånd. Vi har også set
tidligere tilfælde, hvor man har fundet andre måder at løse
det på inden for FN-pagtens rammer.
Vi har bare i denne situation en klar afstandtagen fra
et flertal, ikke bare fra de faste medlemmer, men også fra
FN's generalsekretær Kofi Annan. Vi har ikke engang den
situation, som vi havde i forhold til Kosovo, hvor det var en
humanitær intervention for at forhindre folkedrab.
Kl. 13.30
Fra hr. Henrik Vestergaard var der jo ikke rigtig nogen
spørgsmål, men bare nogle konstateringer. Jeg håber, at hr.
Vestergaard kan se det fra sin plads: Jeg har ikke røde ører,
ingen i den socialdemokratiske gruppe har røde ører, for vi
befinder os godt i det selskab, vi er i i dag.
Vi synes, det er en forkert beslutning, der lægges op
til i Folketinget i dag, hvor man splitter Folketinget og den
tradition, vi har haft, for brede parlamentariske aftaler i
de her alvorlige udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske
spørgsmål.
Hr. Flemming Oppfeldt har jeg svaret: Hvis Blix ikke
kunne komme tilbage ligesom i 1998, hvor hans forgænger kom
tilbage og sagde, at man ikke gjorde fremskridt, så var vi
også klar, det vidste regeringen godt, til sammen med
regeringen at fremme et beslutningsforslag her i Folketinget,
der førte frem til en militær intervention for at afvæbne
Saddam Hussein med militær anvendelse.
