(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Til fru Margrete Auken: Det nytter ikke. Efter vores
opfattelse er der ikke tale om et brud på folkeretten, og vi
har et meget præcist notat fra Udenrigsministeriets
folkeretseksperter, og det henholder vi os til.
Må jeg til hr. Frank Jensen sige: Jeg kan ikke forstå,
hvad der er hr. Frank Jensens egentlige ærinde med at forsøge
at fremstille situationen, som om der var et alternativ
bestående i, at bare man gav nogle få uger mere til
våbeninspektørerne, så ville man kunne få et enigt
Sikkerhedsråd bag en militær afvæbning af Saddam Hussein.
Det er jo ikke rigtigt, det er jo simpelt hen ikke
rigtigt. Frankrig havde truet med at vetoe en sådan automatik
i forbindelse med en tidsfaktor. Det er det ene.
Det andet er, at det jo er udtryk for at lægge
afgørelsen om krig eller fred over på våbeninspektørerne. Det
synes jeg ikke er rimeligt. Det er klart, at Saddam Hussein
jo hele tiden vil sørge for, at våbeninspektørerne lige
nøjagtig vil få så meget bevægelsesfrihed, så lang snor, at
de vil kunne sige, at de gør fremskridt, og akkurat så kort
snor og akkurat så store begrænsninger, at de ikke kunne
afvæbne Irak. Det er jo hele hans spil, som han har kørt det
i 12 år og 4 måneder.
Jeg forstår ikke, at Socialdemokratiet ikke indser det
og ikke er parat til at tage konsekvensen, når nu hr. Frank
Jensen også siger, at hans tålmodighed er opbrugt. Det var jo
ordene tidligere på dagen, at det kun kunne gå for langsomt,
blot skulle det ikke være lige nu, der skulle sættes handling
bag ordene.
Jeg forstår ikke logikken i Socialdemokratiets linje, og
jeg forstår slet ikke, hvorfor man prøver at fremstille
situationen i Sikkerhedsrådet anderledes, end den rent
faktisk var og er. Der er ikke efter min mening nogen idé i
at prøve at bilde hinanden sådanne ting ind.
Vi er i Det Konservative Folkeparti klart af den
opfattelse, at alternativet til at afvæbne Saddam Hussein nu
er skrækindjagende, det vil være at give ham frit lejde, han
vil kunne husere i regionen og være en trussel for hele
verdensfreden. Vi må gribe til aktivitet nu, vi må vælge
side, og vi er altså ikke i tvivl om, på hvilken side vi
står.
