Forrige

(Kort bemærkning). Troels Lund Poulsen (V):
I sin ordførertale kom hr. Niels Helveg Petersen til sidst ind på spørgsmålet om et mandat fra FN's Sikkerhedsråd, hvis man i Det Radikale Venstre skulle have støttet en dansk aktion.
     I den forbindelse vil jeg gerne spørge hr. Niels Helveg Petersen om, hvad den store forskel er i forhold til 1998, hvor man jo ikke havde et mandat fra FN's Sikkerhedsråd, hvor hr. Niels Helveg Petersen jo var udenrigsminister, og hvor man ikke tillagde det den samme vægt, som hr. Niels Helveg Petersen gør det i dag, at få FN-mandatet. Hvad er det, der er den store forskel fra 1998 og frem til 2003, hvor det netop er en anden situation, og hvor det ikke er som i 1998? I 1998 mente De Radikale noget andet. Derudover vil jeg spørge hr. Niels Helveg Petersen om, hvor lang tid våbeninspektørerne skal have. Er det måneder, vi taler om? Er det år? Hvad skal være deadline? Skal der stilles en ultimativ deadline for Saddam Hussein, eller er det noget, der skal være til forhandling?

Kl. 17.20

Næste