Forrige

(Kort bemærkning). Pia Christmas-Møller (KF):
Hr. Niels Helveg Petersen holdt sig ikke for god til at ironisere over omfanget af det danske bidrag til afvæbning af Saddam Hussein. Det synes jeg ærlig talt at den forhenværende udenrigsminister skulle holde sig for god til.
     Hr. Helveg Petersen var stolt over indsatsen i Kosovo. Det kan jeg godt forstå, men det kan vel ikke være sådan, at vi kun kan forholde os til resultaterne af én indsats? I politik handler det vel om at tage ansvaret på sig, træffe nogle beslutninger, som så kan føre til succes. Men der er jo også en risiko for det modsatte. Den politiske beslutningskraft kan vel ikke være afhængig af, hvor godt eller hvor skidt det går.
     Ærlig talt, jeg synes ikke, at indlægget fra hr. Niels Helveg Petersen var en forhenværende udenrigsminister værdig, slet ikke en udenrigsminister, som i den grad stod i spidsen for en offensiv dansk sikkerhedspolitisk indsats på den internationale scene, som den pågældende forhenværende udenrigsminister, nemlig hr. Helveg Petersen, faktisk har høstet megen ros for.

Næste