(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Jeg ved også fra i forgårs, at hr. Frank Jensen hæftede sig
meget ved, at Hans Blix har sagt, at man kan klare det her på
2 måneder. Men hvad vi også diskuterede i forgårs, var jo, at
det forudsatte »immediate cooperation« - det udtryk er brugt
i Blix' rapport - altså med det samme, fuldstændigt uden
betingelser. Hans Blix har også sagt, at et så veludstyret
administrativt system, som Irak råder over, burde kunne
fremlægge hurtigere og bedre og samarbejde bedre om det.
Nu står vi altså også i en situation, hvor det i nat er
blevet bekræftet, at det var Scud-missiler, der blev skudt
ind over Kuwait. Dem har han ikke redegjort for nogen steder.
Våbeninspektørerne har ikke kunnet finde dem. Det synes jeg -
jeg kunne selvfølgelig ikke vide det i forgårs, men når vi nu
taler om det, vil jeg alligevel tillade mig at tage det med i
dag - med al ønskelig tydelighed viser, at Saddam Hussein
ikke opfylder og ikke vil og på noget tidspunkt har haft
noget ønske om at opfylde de 17 resolutioner, som er vedtaget
igennem årene.
Så taler hr. Villy Søvndal om de her 5 lande. Skal vi
ikke lige få tallene på plads? Der er omkring 45 lande i
koalitionen. De militære bidragydere er USA, Storbritannien,
Australien, Spanien, Polen, Letland, Rumænien, Tjekkiet,
Slovakiet og Bulgarien. Mig bekendt er det mere end 5.
Så er der andre mulige bidrag, herunder bidrag til
fredsbevarelse efter militær aktion, humanitær og økonomisk
bistand: Island, Estland, Litauen, Japan.
Og så er der overflyvningstilladelser, baserettigheder
eller lignende tilsagn. Det er kommet fra Holland, Portugal,
Belgien, Irland, Grækenland, Tyskland, Italien, Tyrkiet og
Ungarn. Det er altså ikke kun 5 lande, vi taler om her.
Til hr. Buksti kan jeg kun sige, at det er vores
vurdering, at der er FN-forankring, og statsministeren har
med velråd hu til ufattelig mange spørgsmål her i salen talt
om denne FN-forankring.
