Jeppe Kofod (S):
Jeg vil også gerne indlede med at sige tak for besvarelserne
til både statsministeren og udenrigsministeren.
Jeg synes, det er vigtigt, at der bliver lagt vægt på,
at det her kører i et FN-spor, og at FN er omdrejningspunktet
for den videre proces i hele Iraksituationen.
Jeg vil gerne indlede med at sige, at efter at Irak i
flere år, som der også blev nævnt, siden 1998, har afvist
FN's våbeninspektører adgang til landet, accepterede Saddam
Hussein dette tidligere på året. Og som vi så fredag den 8.
november, vedtog FN's Sikkerhedsråd efter mange ugers
forhandlinger enstemmigt resolution 1441 om Irak. Og i går,
onsdag, har Saddam Hussein tilsyneladende accepteret
resolutionen, selv om det var under protest.
Socialdemokraterne kan med glæde konstatere, at
resolution 1441 sætter en tyk streg under, at afviklingen af
Iraks masseødelæggelsesvåben fortsat ligger i FN's
Sikkerhedsråds regi. Vi mener, det er en sejr for
verdenssamfundet og i særdeleshed for de kræfter i verden,
der arbejder for en fredelig og politisk løsning på
Irakkonflikten.
Kl. 10.35
Det er vi meget tilfredse med, og vi vil stærkt opfordre
den danske regering til at insistere på FN som
omdrejningspunkt også fremover. Også over for
Bushadministrationen i USA og en eventuel amerikansk enegang
uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd.
Alternativet med krig ved vi vil få uoverskuelige
konsekvenser med tab af civile og uskyldige menneskeliv, og
det kan også føre til en farlig destabilisering af hele
regionen.
Resolutionen fra FN's Sikkerhedsråd sætter klare krav
til Irak, som i samarbejde med FN skal destruere og afvikle
alle masseødelæggelsesvåben og dermed bidrage til en mere
sikker og fredelig verden. Jeg synes, det er værd at
understrege, at målet - med Kofi Annans ord - er at sikre en
fredelig afrustning af Irak i fuld overensstemmelse med
resolutionen og en bedre og mere sikker fremtid for det
irakiske folk. Det er et i øvrigt hårdt prøvet irakisk folk,
der har levet 23 år under Saddam Husseins brutale regime, som
har gjort sig skyldig i talrige eksempler på forbrydelser mod
menneskeheden og overtrædelse af menneskerettighederne.
Under de sidste 11-12 års sanktioner mod landet på grund
af Iraks manglende accept af at give afkald på
masseødelæggelsesvåben har Saddam Hussein som bekendt taget
sin befolkning som gidsel i en propagandakrig mod Vesten.
Resultatet er skræmmende for et land, der for blot 12 år
siden hørte til blandt de økonomisk mest udviklede i
regionen. I dag er børnedødeligheden i de Saddam
Hussein-kontrollerede dele af Irak dobbelt så høj som før
Golfkrigen, nøden voldsomt udbredt og elendigheden for de
svageste, kvinder, børn og fattige, enorm.
Som Socialdemokrater håber vi på, at Irak nu efterlever
FN's krav, så vi på et tidspunkt kan ophæve det nuværende
sanktionsregime mod landet og dermed sikre den irakiske
befolkning økonomisk og social udvikling, en befolkning, der
som sagt er hårdt prøvet.
Vi understreger også behovet for fortsat nødhjælp. Det
hørte vi desværre ikke noget om i svaret, så vi understreger
behovet for fortsat nødhjælp til den irakiske befolkning ud
over de 180 mio. kr., som Danmark har givet i perioden fra
1992 til 2000, og de ca. 2,5 mia. kr., EU's nødhjælpsprogram
ECHO har givet i samme periode.
Vi mener endvidere, at det fortsat er meget vigtigt at
støtte mindretallene i Irak, i Sydirak, men ikke mindst også
selvfølgelig den kurdiske befolkning i Nordirak, der også i
fremtiden vil have stærkt behov for tilstedeværelse af
verdenssamfundet for at sikre deres autonomi og for at sikre
en økonomisk udvikling og støtte til den del af Irak.
Må jeg afslutningsvis understrege, at det nu
selvfølgelig er op til Saddam Hussein, om der bliver en
fredelig udgang på Irakkrisen. Resolution 1441 opridser nogle
klare krav for, hvad der skal gøres, og der er tidsplaner
for, hvornår det skal ske.
Hvis man læser art. 13 i resolutionen om Irak, kan man
se, at hvis Irak ikke opfylder sine forpligtelser, og hvis
Irak bryder folkeretten, vil landet imødese alvorlige
konsekvenser. Det er selvfølgelig vigtigt, at disse alvorlige
konsekvenser, der kommer, hvis landet ikke gør det, bliver
drøftet og diskuteret i FN's Sikkerhedsråd, og det er det
spor, der kører.
Derfor vil vi fra Socialdemokratiets side også støtte
det forslag til vedtagelse, der bliver fremsat senere af
Venstres ordfører.
