Jette Bergenholz Bautrup (S):
Jeg er tilfreds med, at ministerens lovforslag nu endelig er
fremsat, da det udviser respekt over for de afrikanske piger
og kvinder, så vi fra dansk side kan vise, at vi tager
lemlæstelse alvorligt og straffer personer, der udsætter
piger for dette, hvad enten det er i Danmark, eller det er
uden for vore grænser.
Omskæring er en flere tusind år gammel kulturel skik,
som desværre stadig har sin udbredelse i dag. Piger og
kvinder, som har været udsat for det uhyggelige overgreb, som
omskæring udgør, må leve med nogle forfærdelige gener resten
af deres liv.
I Danmark lever en stor gruppe piger fra primært
afrikanske lande med risikoen for at blive sendt til
hjemlandet for at blive omskåret. Ofte vil det være ældre
slægtsmedlemmer, der presser på for at få pigerne omskåret.
Når vi nu vedtager et forbud mod omskæring, uanset om
det foregår i Danmark eller i udlandet, giver vi pigerne et
redskab til at undgå dette ydmygende overgreb. Også øvrige
familiemedlemmer til piger i den alder, hvor de risikerer
omskæring, brænder efter at få dette redskab. Ofte er
familierne nemlig under hårdt pres fra øvrige
slægtsmedlemmer, som bor uden for Danmark. Derfor er en lov
om forbud mod omskæring, også når den foretages i udlandet,
et godt og vigtigt redskab, der desværre er det eneste,
familiemedlemmerne i udlandet respekterer.
I dele af dagspressen har der været en diskussion om,
hvorvidt omskæring er et reelt problem i Danmark. Til
tvivlerne vil jeg sige: Ja, det er et stort problem i
Danmark, som vi er nødt til at tage alvorligt fat på. I mit
arbejde som socialrådgiver er jeg blevet bekendt med, at der
er piger, der har ønsket en reoperation, men har været
rædselsslagne for, at familien skulle opdage, at de ønskede
at blive reopereret, for så står de til udstødelse af
familien.
Samtidig kan man sige, at når en gruppe somaliske
kvinder i Danmark har viet en stor del af deres liv til at
kæmpe imod problemet, ja, så er det nok ikke helt uden grund.
Det har været påstået, at der eksempelvis i Somalia
findes et forbud mod omskæring. Det er ikke rigtigt. I
Somalia var en lov under forberedelse i 1972, men den blev
aldrig gennemført, bl.a. på grund af borgerkrigen. Der er et
stort behov for denne lov, jeg nu tror, vi formentlig alle
sammen snart godkender.
Det kunne anføres, at det, netop som fru Birthe Rønn
Hornbech også sagde, er imod traditionen i dansk
straffelovgivning at vedtage en bestemmelse, der
kriminaliserer et forhold, som allerede er strafbart, og der
er jo ingen tvivl om, at omskæring allerede i dag er
strafbart i Danmark efter bestemmelserne om lemlæstelse. For
os er det dog utrolig vigtigt, at vi sender et kraftigt
signal om, at omskæring ikke kan accepteres. Derfor må vi her
bryde med traditionen, da det er et meget stærkere signal, at
der i vores straffelov er en bestemmelse, som forbyder
omskæring.
Nu kan jeg se, at jeg ikke har meget tid tilbage og
derfor vil jeg gå ned i min tale til der, hvor jeg vil bede
justitsministeren om at oplyse, hvor mange penge ministeren
ønsker at stille til rådighed. Hvor mange penge skal der
gives til information? Jeg mener nemlig, at information er en
næsten lige så vigtig del som selve lovgivningen.
På kvindernes kampdag, den 8. marts i år, afholdt Red
Barnet et debatmøde om omskæring. Her deltog bl.a.
integrationsministeren, som talte varmt for forebyggelse mod
omskæring. Han lovede, at der kunne hentes tilskud i alle de
relevante ministerier til udførelse af forebyggende arbejde.
Det lyder vældig godt, og det kan vi varmt støtte fra
Socialdemokratiet, men også her kunne jeg godt tænke mig, at
vi blev lidt mere konkrete: Hvilke midler har regeringen
tænkt sig at give tilskud fra, og hvor mange midler snakker
vi om?
Når jeg spørger justitsministeren i dag, hænger det
sammen med, at vi med vedtagelsen af denne lov nu placerer
Justitsministeriet som et af de såkaldte relevante
ministerier i forbindelse med forebyggelse af omskæring.
Når jeg har været inde på, hvor vigtigt det er, at
informationsmaterialet er der, og hvor vigtigt det er, at det
kommer ud, kunne man jo som et eksempel sige, at hvis
afrikanske familier ønsker at komme til Danmark og skal have
visum, jamen så kunne der f.eks. ligge en pjece på
ambassaden. Det kunne gøres på mange andre måder.
Til sidst vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets
side hilser dette lovforslag meget velkommen og håber som
sagt, at det bliver godkendt af alle partier.
Kl. 17.30
