Pia Kristensen (DF):
Ingen kan være i tvivl om, at Dansk Folkeparti om nogen
ønsker at få præciseret og skærpet forbuddet mod omskæring af
piger og unge kvinder.
I 1996-97 var vi medforslagsstillere på et lignende
forslag, som desværre blev forkastet, idet bl.a.
Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten
stemte imod forslaget. I stedet for satte man ind med en
massiv oplysningskampagne, fordi man skønnede, at det var
det, der skulle til. Nu 6-7 år efter må vi konstatere, at det
ikke har været tilstrækkeligt.
Sidste efterår blussede omskæringsdebatten op igen.
Somaliske imamer står frem og anbefaler forældre at lade
deres døtre omskære, selv om det er forbudt i Danmark, og
flere udtaler, at omskæring er en skik, man ikke kan tage
afstand fra. Det var så frastødende udtalelser, at
alarmklokkerne ringede højlydt hos Dansk Folkeparti, og de
ringede endnu højere, da lederen af Somalisk Kvindeforening i
Århus, Ambaro Hasni Nur, udtalte, at 70 pct. af somalierne
mener, at sunnaomskæring er det bedste, og da Samia Yusuf
Ali, der har stiftet en forening til forebyggelse af
omskæring, udtalte, at mindst halvdelen af alle somaliske
piger i Danmark bliver omskåret.
På baggrund af disse udtalelser og oplysninger,
fremsatte Dansk Folkeparti et lovforslag i november sidste
år, der skulle gøre det strafbart, også såfremt omskæring
foregår uden for landets grænser, og at mennesker, der
opfordrer til disse umenneskeligheder, kan retsforfølges.
Vi havde håbet på bred opbakning til vores forslag, men
i stedet blev vi mødt med kritik fra alle kanter, fordi vi
ønskede en særlov, som man har i Norge og Sverige.
Vi imødekom den kritik og fremsatte derfor
ændringsforslag ved andenbehandlingen. Vi fraveg kravet om en
særlov og foreslog i stedet at ændre straffelovens regler
helt i overensstemmelse med den kritik, der var ved
førstebehandlingen af vores forslag i januar måned. Men
opbakningen udeblev, hvilket vi beklager dybt i Dansk
Folkeparti, for nu vil der gå yderligere en rum tid, før vi
kan få vedtaget et lovforslag på området.
I dag behandler vi så justitsministerens bebudede
forslag, og jeg kan da godt med det samme sige, at vi
selvfølgelig støtter forslaget. Intentionerne i forslaget er
jo nøjagtig de samme som i vores eget.
Når det er sagt, vil jeg gerne kritisere
justitsministeren, fordi man har valgt at sende forslaget i
høring blandt organisationer og foreninger før fremsættelsen.
Vi mener ganske enkelt, at der er tale om et unødigt nøleri,
som forsinker lovens vedtagelse. Vi forstår ikke, at
ministeren har valgt den fremgangsmåde, når man tænker på, at
ministeren for ca. 6-7 år siden var en af de varmeste
fortalere for at få ændret lovgivningen lynhurtigt.
I Dansk Folkeparti mener vi, at der er tale om en
hastesag og ikke en syltesag. Vi mener, at det er vigtigt, at
vi så hurtigt som muligt får sendt det helt klare signal, at
vi ganske enkelt ikke vil acceptere, at omskæring finder sted
i Danmark eller for den sags skyld noget andet sted i verden.
Vi kan ikke forhindre de overgreb, der finder sted
overalt i verden, men vi kan og skal holde orden i eget hus
og fortælle, at vi ikke vil tolerere sådanne barbariske
handlinger i Danmark. Brutal lemlæstelse af kvinders køn kan
ikke bagatelliseres, undskyldes eller forklares, men skal
forhindres for enhver pris.
Det er vigtigt med en tidlig og en direkte opsøgende
indsats i form af informationskampagner, men det er ikke nok.
Vi må også have en lovgivning, der sikrer strafbarhed for
omskæring foretaget i udlandet. En lov, der skal fungere
præventivt. En lov, der sender det krystalklare signal, at
her i Danmark er vi parate til at straffe hårdt, når man
lemlæster piger og unge kvinder.
Afslutningsvis vil jeg sige, at Dansk Folkeparti
selvfølgelig støtter forslaget, og vi ser frem til, at
tidshorisonten for lovens vedtagelse bliver så kort som
overhovedet muligt.
Jeg kunne da godt tænke mig her til allersidst at spørge
justitsministeren, om der måske er et bud på, hvornår loven
træder i kraft. Fra Dansk Folkepartis side skal det i hvert
fald lyde: jo hurtigere jo bedre.
