L 237
Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond,
ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
kildeskatteloven. (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for
udenlandske arbejdsgivere m.v.).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 468 af 9. juni 2004
Ordførere: (1. beh) Freddy Dam (V), Jacob Buksti (S),
Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann
(SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL) og Jann Sjursen (KD).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven skal sikre, at lønmodtagere, som arbejder i Danmark
for en udenlandsk
arbejdsgiver og er skattepligtige til Danmark, også skal
indbetale
arbejdsmarkedsbidrag. Desuden medfører loven, at
pensionsindbetalinger for
så vel nuværende som tidligere ansatte behandles på samme
måde i relation
til arbejdsmarkedsbidraget. Loven skal tillige sikre mod
utilsigtet
anvendelse af den særlige forskerskatteordning.
Baggrund:
Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget
havde til formål
at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i
tidligere vedtagen
skattelovgivning.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.