L 61
Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse.
(Regulering efter forbrugerprisindeks).
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 1162 af 19. december 2003
Ordførere: (1.beh) Peter Christensen (V), Sandy Brinck
(S), Bent Bøgsted (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten
Homann (SF), Pernille Falcon (EL) og Betina Hoffmann (KD).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Med loven ændres reguleringen af børnefamilieydelsen fra at
blive reguleret
på samme måde som beløbsgrænserne i skattelovgivningen til
regulering efter
forbrugerprisudviklingen.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at
formålet var at
indrette reguleringen af børnefamilieydelsen efter samme
takt som de
ydelser, der var forbundet med at have børn.
Lovforslaget var led i aftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om
finansloven for 2004.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (V, DF og KF) mod 46
(S, SF, RV, EL og KD).