Elisabeth Arnold (RV):
Med lovforslaget her etableres et samlet grundlag for
politiets almindelige virksomhed, herunder de grundlæggende
regler for politiets magtanvendelse.
Politiets virksomhed har hidtil været beskrevet i en
lang række love og administrative forskrifter, heraf nogle
helt fra det 19. århundrede.
Det Radikale Venstre er overvejende for lovforslaget.
Der er tale om et logisk og systematisk opbygget lovforslag,
der har været igennem både kommissionsbetænkning og høring,
og der er et forarbejde dér, som kun kan roses.
Det er udmærket, at der kommer generelle retningslinjer
for politiets arbejde og især regler for betingelserne for
politiets anvendelse af magtmidler, herunder skydevåben,
stave, hunde og gas.
Det er godt, at det på en enkel og forståelig måde
beskrives, hvilke hensyn politiet skal tage ved udøvelsen af
deres virksomhed. Man kan dog godt indvende, at der er
rigelige fortolkningsmuligheder i form af udtryk som »i
videst muligt omfang«, »så hurtigt som muligt«, »hvis det
skønnes nødvendigt« og »så vidt muligt«, altså den slags
ting, som selvfølgelig må stå i nogle overordnede
retningslinjer, og hvor det selvfølgelig kan forekomme i de
mange tusinde politiforretninger, der bliver foretaget hvert
år i Danmark, at der er nogle, der fortolker disse grænser
forskelligt. Det vil selvfølgelig udmønte sig i nogle sager
af forskellig slags. Det vil ikke komme bag på nogen.
Det Radikale Venstre er fundamentalt tilhænger af, at
politiet får nye regler for at visitere stikprøvevis for
våben eller for sprængstoffer på særlige lokaliteter, hvor
der er risiko for voldskriminalitet. Vi mener, det er
rimeligt at give politiet disse nye muligheder. Vi har set
eksempler på diskoteker, sportsarrangementer og andre steder,
hvor der er risiko for optøjer, og dér skal man have mulighed
for at visitere stikprøvevis, og det mener vi også man må
kunne gøre på en fornuftig måde.
Det skal jo stadig væk begrundes, når man fra
politimesterens side siger: Gå ud og prøv dér og dér og dér.
Det er jo ikke bare, at man stiller sig ned på Strøget og
tager pensionisternes indkøbsposer. Det kan jeg i hvert fald
ikke forestille mig at der er nogen politifolk der synes er
særlig morsomt eller særlig velbegrundet. Det skal
selvfølgelig være et sted, hvor man mener at der er en risiko
for, at der kommer ballade. Det kan også være en skolefest
eller andre arrangementer. Den bestemmelse har vi en
formodning om vil virke præventivt.
Dog er vi modstandere af de bestemmelser, der står om
ransagning af køretøjer. Det forstår vi ikke rigtig. Det bør
forudgås af en dommerkendelse som ved husundersøgelser, mener
vi. Men køretøjer medbringes jo typisk ikke ved
diskoteksbesøg eller ved skolefester eller på
tilskuerpladserne på stadion, så vi mener faktisk ikke, det
rigtig hører med dér, at køretøjer skal tages med. Men det
kan vi diskutere i udvalget. Det er i hvert fald et område,
hvor vi er betænkelige.
Kl. 11.45
Så vil jeg gerne sige noget om detentionsanbringelse af
mindreårige. Vi er meget betænkelige ved de bestemmelser, der
er beskrevet i lovforslaget. Efter vores mening er
detentioner i almindelighed ikke godt for noget som helst, og
vi så dem gerne totalt afskaffet. Folk, der er sanseløst
berusede, bør indlægges på hospital eller i hvert fald
bringes på skadestuen til afrusning under lægebehandling.
Der sættes i lovforslaget en undergrænse på 12 år for
detentionsanbringelse. Hvis den berusede eller stofpåvirkede
er mellem 12 og 15 år, må opholdet ikke vare mere end 4
timer, men vi vil faktisk foretrække en nedre aldersgrænse på
15 år for detentionsanbringelse.
Det præciseres i lovforslaget, at det er politiets pligt
at sørge for lægebehandling, hvis en person er kommet til
skade. Politiforbundet har i sit høringssvar sagt, at det kun
bør være politiets pligt at tilkalde en læge, men det har
justitsministeren meget rosværdigt ikke bøjet sig for. Det er
politiets pligt at fremskaffe lægehjælp så hurtigt som
muligt, og hvis den ikke kan fremskaffes hurtigt, skal
politiet sørge for, at patienten transporteres til
lægebehandling. Jeg synes, det er et udmærket standpunkt,
regeringen har taget her. Det er altså vigtigt, at man
skaffer lægehjælp frem, og hvis ikke den kommer af sig selv,
må man transportere den tilskadekomne til lægen.
Men bortset fra disse betragtninger om køretøjer og
detentionsanbringelse er vi overvejende positivt indstillet
over for lovforslaget.
