Forrige

(Kort bemærkning). Per Kaalund (S):
Det skal blive relativt kort.
     Jeg forstår, at fru Line Barfod også interesserer sig meget for fodboldkampe og tilskuere i den sammenhæng, men her skal der vel også lidt proportionalitet ind i billedet. Når der f.eks. er op mod 50.000 tilskuere til en fodboldkamp i Parken ude på Østerbro, og nogle få hundrede stykker mener, at der efterfølgende skal kæmpes videre på gaden - noget vi i øvrigt alle sammen er imod - er det så ikke en god foranstaltning, at politiet ledsager den ene gruppe til Østerport Station og beder dem om at tage hjem, når de alligevel skal derned? Er det ikke også en beskyttelse for de mange fredsommelige tilskuere, 49.500 eller noget i den stil, som skal hjem og forhåbentlig under betryggende vilkår?

Næste