Keld Albrechtsen (EL):
Jeg siger tak for den sidste del af svaret om, at Danmark
skal bevare vetoretten, når det gælder traktatændringer. Så
er der dog et eller andet sted trods alt åbenbart en
stopklods på glidebanen. Det må man da i hvert fald håbe.
Men jeg vil godt vende tilbage til det uafklarede
spørgsmål om et konvent. Er statsministeren ikke enig i, at
hvis man laver et konvent, som også hr. Thulesen Dahl nævnede
det, der jo hovedsagelig vil komme til at bestå af folk, der
går ind for voldsomt vidtgående traktatændringer - det vil jo
blive det store flertal, det ved vi jo godt - så vil disse
repræsentanter for andre landes regeringer f.eks. og fra
Europa-Parlamentet ikke mindst jo skrive et
forfatningsudkast? Jeg ved godt, at statsministeren ikke kan
lide ordet forfatning, men det vil det jo reelt være, og det
vil jo bringe den danske regering under et voldsomt pres til
sidst, når der så skal være formelt møde i
regeringskonferencen.
Er det ikke utrolig dumt, hvis man fra dansk side åbner
op for noget sådant? Og kan man ikke godt have en mistanke
om, at den danske regering vil blive blød i knæene og bøje
sig til sidst stillet over for sådan et pres?