Forrige

(Kort bemærkning). Lars Barfoed (KF):
Jeg vil bare spørge: Er hr. Ole Sohn ikke enig med mig i, at feriefonden og alle andre interesserede parter i denne sag har rigelig mulighed for under behandlingen af forslaget, når vi nu behandler det i udvalget osv., at komme med deres argumenter og indvendinger og synspunkter, således at vi kan studere dem? Der bliver også mulighed for at komme i deputation i Arbejdsmarkedsudvalget helt i overenstemmelse med almindelige behandlinger i dette Folketing. Hr. Ole Sohn bekræfter det sådan set ved at sige, at man ligefrem vil indhente høringssvar fra forskellige organisationer. Det er hr. Ole Sohn selvfølgelig meget velkommen til, men det bekræfter jo, at alle synspunkter og indvendinger og argumenter sagtens kan komme frem.

Kl. 15.50

     Så vil jeg også spørge hr. Ole Sohn, om hr. Ole Sohn ikke er enig med mig i, at når feriefonden sidste år brugte
46 mio. kr. til ferieformål, og man har en formue på 0,5 mia. kr., så tyder alt på, at vi ikke ved det her forslag på nogen måde begrænser fondens aktivitet i de kommende år.

Næste