(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Fru Pia Christmas-Møller siger, at jeg skubber
våbeninspektørerne foran mig.
Jeg bruger de tilkendegivelser, vi har fået fra Hans
Blix i hans rapporter. Jeg bruger de udtalelser, man har
kunnet læse offentliggjort i går på en række internationale
nyhedsbureauer fra de våbeninspektører, der blev hentet ud af
Irak i går, ikke efter eget ønske, ikke efter
våbeninspektørernes og chefen for våbeninspektørernes ønske,
men på baggrund af at en række lande nu vil i krig.
Det er jo ikke at skubbe våbeninspektørerne foran sig,
det er at bruge deres udtalelser til at dokumentere, at det
ikke var uden grund, at Blix mente at gøre fremskridt.
Udsagnet om, at han havde brug for ikke år, ikke måneder, men
uger, bliver mere og mere nærværende, når man læser
udtalelserne fra de våbeninspektører, der blev hentet ud i
går. De er jo dybt, dybt frustrerede. De mente, at de kunne
afvæbne Saddam Hussein. Jeg kan ikke garantere det, ingen af
os kan garantere, at det var tilfældet, men skulle vi ikke
give det en chance?
Det er, som om Venstre og De Konservative og Dansk
Folkeparti står her på Folketingets talerstol og siger, at
den beslutning, de har truffet, overhovedet ingen
konsekvenser har, at krig ingen konsekvens har. Det er jo
bare en politisk beslutning. Man må udvise handlekraft.
Jeg tror, man bliver slemt klogere i de kommende uger,
og jeg frygter det. Jeg står ikke og hoverer over det, jeg
frygter, at vi kommer til at høre rapporter om meget, meget
store menneskelige tab og lidelser. Det ved enhver er
forbundet med at skulle ind at føre krig i mand til
mand-situationer i Bagdad.
Så lad være med at stå her i dag og uden for dette hus
at tale til befolkningen, som om man har truffet en
beslutning, der ikke har konsekvens. Den har voldsom
konsekvens. Og kunne man ikke der vente på, at Hans Blix
gjorde sit arbejde færdigt? Har vi ikke så meget tålmod, at
vi kan vente på, at dem, vi sætter i funktion på
verdenssamfundets vegne, kan gøre deres arbejde færdigt? De
beder om ganske få ekstra uger.
Til hr. Søren Gade: Legitimiteten har jeg redegjort for,
også i 1998. Jeg tror ikke, hr. Søren Gade var i salen på det
tidspunkt, det vil jeg spare resten af Tinget for at gennemgå
igen.
