Forrige

(Kort bemærkning). Jens Hald Madsen (V):
Nu blev det lidt mere forvirrende, for nu siger hr. Holger K. Nielsen, at SF kan som en sidste udvej gå ind for brug af militær. Det var det, jeg hørte. Det kan være nødvendigt, vi er ikke glade for det, men det kan være nødvendigt.
     Kan jeg så ikke spørge: Hvad er det, der lige præcis skal til, for at en person som Saddam Hussein kommer til det punkt, hvor hr. Holger K. Nielsen må sige: Nu stopper dialogen, nu kan vi ikke forhandle os til mere, nu må vi bruge andre midler? Er det uendeligt? Er det 24 år? Er det 50 år, han skal slå mennesker ihjel? Og hvor mange resolutioner, hvor mange ting skal han undlade at overholde? Der må da være et eller andet tidspunkt, hvor man siger, at nu må det høre op. Eller forventer man bare, at det altid er andre, som påtager sig det tunge ansvar at rydde op for SF?

Kl. 16.40

Næste