Forrige

(Kort bemærkning). Jann Sjursen (KRF):
Jeg må konstatere, at fru Pia Christmas-Møller ikke finder det underligt, at jo klarere det folkeretlige grundlag er for en militær afvæbning af Irak, jo færre lande vil rent faktisk bidrage militært til en afvæbning. Det konstaterer jeg at fru Pia Christmas-Møller ikke vil forklare.
     Men vil fru Pia Christmas-Møller så svare mig på, om hun synes, det er rimeligt, at det humanitære bidrag, Danmark har besluttet sig for at yde til både nødhjælp og genopbygning i Irak på 300 mio. kr., bliver taget fra allerede afsatte ulandsmidler?

Ville det ikke være rimeligt og moralsk rigtigt - for at bruge et af fru Pia Christmas-Møllers egne udtryk her i debatten - hvis Danmark sagde: Der skal nye penge til, vi står i en helt ekstraordinær situation, og vi vil stadig væk have penge til at yde nødhjælp til andre konflikter rundtomkring i verden, og vi vil frem for alt undgå en situation som i 1998-1999 i forbindelse med Kosovokrigen, at man tager penge fra den mere langsigtede udviklingsbistand?

Kl. 16.40

     Hvad er Det Konservative Folkepartis holdning til det? Skal der kun ydes ekstra penge, når det gælder de militære bidrag, eller var det ikke på sin plads, at vi også tog penge op af lommen, når det gjaldt den humanitære indsats, i stedet for at bruge allerede afsatte midler?

Næste