Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Jeg tror, det kan være formålstjenligt for den videre debat, hvis udenrigsministeren går på talerstolen og enten bekræfter eller afkræfter det referat, som hr. Niels Helveg Petersen har bragt på bane fra den 19. marts, hvori der står, at et flertal af Sikkerhedsrådets medlemmer har talt for, at våbensinpektørerne skulle have mere tid til deres arbejde, og at der kun er 4 lande, der er gået imod. Når hr. Jens Rohde ikke kan eller vil svare, så mener jeg, at udenrigsministeren bør gå på talerstolen og redegøre for det referat fra FN's Sikkerhedsråds møde af 19. marts, sådan at vi kan få en lidt mere kvalificeret debat.
     Det næste spørgsmål til hr. Jens Rohde er, om hr. Jens Rohde ikke kan bekræfte, at konsekvensen af svaret på spørgsmål 179 om, hvorvidt man kan gå ind i Irak, er, at Tyrkiet under påberåbelse af resolution 1441 kan meddele: Vi går ind i Irak med henblik på afvæbning af Saddam Hussein?

Næste