Forrige

Anders Samuelsen (RV):
I Det Radikale Venstre vil vi meget gerne være med til at gøre det nemmere at drive virksomhed, men vi vil på den anden side ikke være med til at gøre det nemmere at forurene miljøet. Vi har i den forbindelse hæftet os ved, at forenklingsforslagene, som vi her behandler, samlet set skønnes at være provenuneutrale og altså ikke gør det billigere at belaste miljøet, men samtidig imødekommer virksomhedernes ønske om mindre bureaukrati. Så med det forbehold, at udvalgsarbejdet ikke viser, at der gemmer sig nogle miljømæssige forringelser bag noget af teknikken, er vi positive over for forslaget.

Næste