Forrige

(Kort bemærkning). Frank Jensen (S):
Den 8. november sidste år var hele FN's Sikkerhedsråd enig. Var Saddam Hussein en mindre trussel eller en større trussel den 8. november, end han er i dag? Jeg tror ikke, der er nogen forskel.
     Hvem er det, der har splittet verdenssamfundet, hvad er det, der er sket siden den 8. november? Ja, det er jo, at den amerikanske præsident har mistet tålmodigheden og sagt, at nu er nok nok sammen med Storbritanniens premierminister og den spanske premierminister.
     Og det er jo det, der er så forfærdeligt i situationen, at det så udløser, at verdenssamfundet bliver splittet på det.
     Hvad var alternativet? Jeg vil gerne bede fru Pia Christmas-Møller bare reflektere over det, der var alternativet. Det var jo, at man sagde o.k., så binder vi hinanden på, at når Blix kommer tilbage og siger, nu kan vi ikke komme videre, ligesom hans forgænger gjorde det i 1998 - hvorfor har Danmark ikke lagt de lodder i vægtskålen for det synspunkt at blive og blive ved? - så kunne man vælge at sige, o.k., så vælger I det, men så går vi ikke med, for vi er uden for folkeretten.

Næste