KØBENHAVN 1999

ISSN 0108-3902
ISBN 87-7434-107-3

I henhold til lov om statsrevisorerne og folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed valgte Folketinget i sit møde den 16. juni 1998 følgende til statsrevisorer og stedfortrædere for tiden fra 1. oktober 1998 til 30. september 2002:

Statsrevisorerne konstituerede den 7. oktober 1998 sig med Peder Larsen som formand og Hans Peter Baadsgaard som næstformand.

Sekretariatschef Kirsten Brandt leder sekretariatet med souschef Jens Frederik Rasmussen som stedfortræder

Statsrevisorerne afgiver hermed endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1997 med indstilling af regnskabet til Folketingets godkendelse.

Endelig betænkning over statsregnskabet for regnskabsåret 1997 indeholder afgivelse af enkeltberetninger til Folketinget, ministerredegørelser og rigsrevisors notater som statsrevisorerne løbende har behandlet i 1998/1999. Endvidere er deres bemærkninger til de enkelte beretningssager optrykt efter hver sag.

Med virkning fra juni 1996 vedtog Folketinget et sæt lovændringer til statsrevisorloven, til rigsrevisorloven og folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed (lov nr. 465 af 12. juni 1996 og folketingsbeslutning af 31. maj 1996) med henblik på at sikre Folketingets indsigt i de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver henlagt til selskaber og virksomheder uden for finansloven, men hvor staten fortsat har ansvar. For så vidt angår statslige aktieselskaber har statsrevisorerne og rigsrevisor nu direkte adgang til fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt har bestemmende indflydelse. For aktieselskaber, der har aktier optaget til notering på en børsfond, skal rigsrevisor indkræve regnskaberne gennem vedkommende minister.

Sagerne i den endelige betænkning kan opdeles i 2 grupper. Den første gruppe omfatter de sager, der kan betragtes som endeligt afsluttet og som ikke behøver yderligere opfølgning. Den anden gruppe omfatter sager af mere varig karakter og som statsrevisorerne eller rigsrevisor ikke finder tilfredsstillede afsluttet. Det kan være sager, hvor der foregår et administrativt undersøgelses- eller udredningsarbejde, som skal afsluttes før egentlige foranstaltninger kan træffes, eller hvor en udvikling skal holdes under observation gennem en længere periode. I denne endelige betænkning er under betegnelsen "fortsatte sager" medtaget resultater af et sådant opfølgningsarbejde med beretningssager fra den endelige betænkning for 1980, 1987, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996.

Under behandlingen af betænkningen er fulgt det princip. at der er knyttet statsrevisorbemærkninger til sager, hvor kritik, henstillinger eller lignende er skønnet påkrævet eller hensigtsmæssig. Undladelse af statsrevisorbemærkning er – alt efter den pågældende sags karakter – et udtryk for, enten at den er tilfredsstillende afsluttet, at rigsrevisor fortsat følger sagen eller bragt så langt frem, som det skønnes muligt under en rimelig sagsbehandling. Dette gælder også for så vidt angår revisionen af de særligt klassificerede regnskaber for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Karakteren af disse områder har dog medført, at revisionen, som principielt gennemføres på samme måde som revisionen af statens øvrige regnskaber under statsrevisorernes og rigsrevisors ansvar, foretages af en dertil særlig beskikket specialkonsulent i Rigsrevisionen. Der redegøres for de foretagne revision over for rigsrevisor, mens der over for statsrevisorerne kun rapporteres i klassificeret form, hvis særlige forhold undtagelsesvis nødvendiggør dette.

På baggrund af en forespørgsel fra Folketingets Præsidium er der foretaget en formalisering af de indtil da uskrevne regler for statsrevisorernes habilitet, specielt når de tidligere har været ministre. For så vidt angår de praktiske betydende tilfælde kan reglerne kort opsummeres således, at en statsrevisor er inhabil, hvis han som minister har haft det parlamentariske ansvar for handlinger eller undladelser i den pågældende sag. Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv at fastlægge konsekvenserne af inhabilitet, og statsrevisorerne har valgt at forlade mødet under behandlingen af sager, hvor de er inhabile. Inhabilitet er oplyst i note til de enkelte sager.

Statsrevisorerne kan med disse bemærkninger afgive den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1997 med den på side 387 optrykte indstilling af regnskabet til Folketingets godkendelse.

RIGSREVISIONEN
Den 8. april 1999

1. Jeg har senest redegjort for sagen i et notat af 1. august 1995, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993, s. 2. Jeg gav her udtryk for, at jeg fandt sagen afsluttet for så vidt angik sygehusberedskabet. Med hensyn til lægemiddelberedskabet havde Sundhedsministeriet endnu ikke på dette område udstedt retningslinjer mv. for amternes planlægning efter, at beredskabsloven (lov nr. 1054 af 23. december 1992) trådte i kraft. Statsrevisorerne bemærkede hertil, at de fandt det kritisabelt, at sundhedsministeren stadig ikke havde givet de nødvendige retningslinjer for lægemiddelberedskabet.

2. Sundhedsministeriet har i august 1996 bl.a. oplyst, at supplerende retningslinjer for lægemiddelberedskabet var blevet forsinket som følge af problemer med at få udarbejdet en ekspertvurdering af det ændrede militære trusselsbillede, samt usikkerhed vedrørende hjemmelsgrundlaget til spredning af lægemiddellagre.

Arbejdet på retningslinjer for et landsdækkende antidotberedskab (modgifte mod kemiske stoffer), som nu er integreret i de samlede retningslinjer, blev afsluttet allerede med disses udsendelse i februar 1996.

3. Det var Sundhedsministeriets opfattelse, at forudsætningerne bag planlægningen af et lægemiddelberedskab måtte basere sig på en nærmere vurdering af varigheden af en optaktsperiode, egentlige krigshandlinger og oprydningsperiode. En sådan vurdering var afgørende for, hvorvidt der skulle anbefales en opbygning af visse lagre. Lægemidler findes oplagret hos producenter af lægemidler, lægemiddelimportører og lægemiddelgrossister samt hos apoteker og udgør en væsentlig del af lægemiddelberedskabet. I april 1997 modtog Sundhedsministeriet en ekspertvurdering af det ændrede militære trusselsbillede.

4. Sundhedsministeriet oplyste endvidere i 1996, at udstedelsen af retningslinjer til spredning af lægemiddellagre havde vist sig at savne det fornødne juridiske grundlag. Justitsministeriet havde vurderet, at beredskabslovens § 28, stk. 2, ikke hjemlede udstedelsen af en bekendtgørelse, der via generelle regler pålagde lagerførende virksomheder en spredning af lægemiddellagre.

Sundhedsministeriet ville dernæst undersøge, om spredningen kunne sikres ved, at Sundhedsministeriet på baggrund af beredskabslovens § 28, stk. 2, i tilfælde af krisesituationer kunne udstede konkrete påbud til de lagerførende virksomheder. Det var dog Sundhedsministeriets endelige vurdering, at det på grund af det relativt store antal virksomheder på lægemiddelområdet var uhensigtsmæssigt at sikre spredningen af varer ved konkrete påbud.

5. Sundhedsministeriet oplyste i april 1997, at ministeriet var indstillet på i forbindelse med førstkommende ændring af lægemiddelloven at søge gennemført et lovgrundlag, der kunne sikre, at lægemiddellagre spredtes i tilfælde af krisesituationer. I lovforslaget søgtes der adgang til, at sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at sprede lagre af lægemidler i tilfælde af krisesituationer.

Lovforslaget blev fremsat i januar 1998, men bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget i marts 1998. Lovforslaget blev på ny fremsat i oktober 1998 og loven vedtaget i december 1998 (lov nr. 1043 af 23. december 1998). Sundhedsministeriet har i medfør af lovens § 1, nr. 6, og efter høring udstedt bekendtgørelse nr. 113 af 24. februar 1999 om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig med ikrafttræden den 6. marts 1999.

Ved skrivelse af 3. februar 1999 fremsendte Sundhedsministeriet til Beredskabsstyrelsen og med kopi til Rigsrevisionen et udarbejdet kapitel vedrørende lægemiddelberedskabet til indarbejdelse i Beredskabsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskabet.

Ministeriet har i marts 1999 oplyst, at bekendtgørelsen om spredning af lægemiddellagre ville blive optrykt sammen med de supplerende retningslinjer for lægemiddelberedskabet i Beredskabsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskabet. Ministeriet har supplerende oplyst, at Beredskabsstyrelsen efterfølgende i forbindelse med udgivelse af håndbogen har foretaget enkelte redaktionelle ændringer i kapitlet om lægemiddelberedskabet, og at håndbogen nu er under trykning og forventes udsendt af Beredskabsstyrelsen i april 1999.

6. Jeg finder, at spørgsmålet om lægemiddelberedskabet, som blev rejst i beretningen, nu er afklaret. Det er imidlertid min vurdering, at Sundhedsministeriet – også siden min orientering til statsrevisorerne i august 1995 og indtil lovforslagets første fremsættelse i januar 1998 – har udvist langsommelighed i behandlingen af sagen.

Med afgivelsen af dette notat anser jeg sagen om sygehus- og medicinalberedskabet for afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 3. marts 1999

1. I mit notat af 4. august 1994, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992, s. 24-25, anførte jeg, at jeg fortsat ville følge udviklingen med modernisering af det sønderjyske matrikelvæsen.

Det fremgik af notatet, at Finansudvalget ved Akt 296 8/9 1992 havde tiltrådt en anmodning fra By- og Boligministeriet om at indgå en 4-års-aftale med Finansministeriet om den fremtidige kort- og geodataproduktion i Kort- og Matrikelstyrelsen for perioden 1992-1995. Det fremgik endvidere, at det i anmodningen til Finansudvalget som en af flere budgetforudsætninger for aftalen var anført, at Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling skulle fremskynde moderniseringen og fordanskningen med henblik på, at der senest ved udgangen af 1997 kunne træffes endelig beslutning om en privatisering.

2. By- og Boligministeriet oplyste i en redegørelse af 22. oktober 1998 til Rigsrevisionen, at det sønderjyske fikspunktnet, matrikelkortværk og matrikelregister med udgangen af 1997 var omlagt, så det svarede til forholdene i resten af landet, og at de faglige forudsætninger dermed var skabt for, at der kunne træffes beslutning om den fremtidige organisering af landsdelens matrikelvæsen.

By- og Boligministeriet havde siden arbejdet med modeller gående fra en videreførelse af den nuværende organisering i landsdelen til en total afvikling af den statslige tilstedeværelse i Sønderjylland.

3. På baggrund af dette arbejde fremsatte by- og boligministeren den 18. november 1998 forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m. Ændringen skal ifølge lovforslaget træde i kraft den 1. oktober 1999.

Folketinget vedtog den 23. februar 1999 lovforslaget uden ændringer.

Lovændringen indebærer, at Kort- og Matrikelstyrelsens eneret til at udføre matrikulære arbejder mv. i Sønderjylland ophæves, og at der i stedet tillægges de beskikkede privatpraktiserende landinspektører eneret til at udføre disse arbejder, sådan som det er tilfældet i den øvrige del af landet bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor matrikelvæsenet er kommunalt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Kort- og Matrikelstyrelsen vil opretholde en sønderjysk filial, at enhedens personale over ca. 4 år skal formindskes fra 72 årsværk til ca. 10 årsværk, og at dens virksomhed skal samles i Aabenraa, mens dens kontorer i Haderslev, Sønderborg og Tønder skal afvikles. Filialen skal fremover varetage registreringen af matrikulære forandringer og levering af kort og måloplysninger til praktiserende landinspektører samt Kort- og Matrikelstyrelsens særlige opgaver i Sønderjylland vedrørende bl.a. afvanding af Tøndermarsken og vedligeholdelsen af afmærkningen og opmålingen af grænsen mod Tyskland.

Det fremgår endvidere, at ændringen forventes at føre til en årlig besparelse på ca. 4 mio. kr. senest ved udgangen af år 2003, men at personalereduktionen vil føre til merudgifter på ca. 32 mio. kr. til navnlig rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd samt fratrædelsesgodtgørelse til overenskomstansatte.

4. Med Folketingets vedtagelse af ovennævnte lovforslag betragter jeg beretningssagen som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. Jeg redegjorde senest i notat af 29. april 1998 om den fortsatte udvikling i sagen om beretning nr. 2 om skatteligningens effektivitet (11/1989) og beretning om administration og kontrol af selskabsskat (5/1993), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 6-10.

Det var sammenfattede min vurdering, at der var iværksat en række tilfredsstillende initiativer og udredningsarbejder på flere af de områder beretningerne omhandlede.

De mest betydelige ændringer var beslutningen om at overføre selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af selvstændige erhvervsdrivende, samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning.

Med hensyn til overvejelserne om ændringerne i tilsynet med kommunernes ligning, samt spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder måtte det konstateres, at disse endnu ikke var afsluttet.

Med hensyn til oplysning om kommunernes ressourceanvendelse til ligningen konstaterede jeg, at der var indført en frivillig ordning. Jeg fandt imidlertid ikke ordningen tilstrækkelig, da statsrevisorerne i deres påtegning til mit notat af 13. maj 1997 henstillede til ministeren og Folketinget, at finde en løsning på at få oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen.

2. Skatteministeriet har senest den 1. februar 1999 redegjort for udviklingen i sagerne, herunder nærmere redegjort for tilrettelæggelsen af selskabsligningen.

3. I afsnit III er det statslige tilsyn med ligningen behandlet. Det fremgår deraf, at Ligningsrådet har godkendt en tilsynsplan for Told•Skats tilsyn med den kommunale personligning, og at der i dette tilsyn bl.a. vil indgå en egentlig efterprøvelse af den foretagne ligning.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der for første gang er udarbejdet en egentlig plan for Told•Skats tilsyn med den kommunale personligning, og særligt at der i tilsynet vil indgå en egentlig efterprøvelse af de kommunale skatteansættelser.

For så vidt angår rapporteringen af de kommunale revisorers bemærkninger til de statslige skattemyndigheder går jeg ud fra, at tilkendegivelser fra Ligningsrådet mfl. indebærer, at kommunerne fremover vil indsende de kommunale revisorers bemærkninger til de statslige skattemyndigheder.

4. I afsnit IV er gennemgået udviklingen i ligningens kvalitet og ensartethed. Jeg konstaterer, at selv om kommunerne samlet har opnået de fastsatte måltal er der tale om betydelige variationer mellem kommunerne. Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne kommunernes måltalsopfyldelse med tidligere år på grund af indførelsen af nye kontrolprocesser og ændringer i registreringen af ligningens omfang. Hertil kommer, at overførelsen af selskabsligningen til staten vil få indflydelse på tilrettelæggelsen og omfanget af kommunernes ligning. Jeg finder derfor, at der bør gå nogen tid inden der foretages en ny vurdering af måltalsopfyldelsen, og at det bør ske over en længere periode.

5. I afsnit V er behandlet anvendelsen af kommunernes ligningspotentiale som grundlag for udmeldelse af måltal. Der er tidligere blevet gennemført en forsøgsordning med anvendelse af omsætningsbaserede måltal, der vil blive evalueret snarest.

I ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er der fastsat et omsætningsbaseret måltal. Dette finder jeg tilfredsstillende, da det imødekommer Rigsrevisionens synspunkt om, at måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre ressourceanvendelse ved ligningen.

6. I afsnit VI er behandlet nye retningslinjer for kommunernes registrering af ressourceanvendelsen til ligningen. Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg på baggrund af statsrevisorernes bemærkninger til mit notat af 13. maj 1997 ikke fandt, at en frivillig ordning var tilstrækkelig. Jeg finder det derfor tilfredsstillende, at det i ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er gjort obligatorisk, at kommunerne skal opgøre den planlagte og faktiske ressourceanvendelse.

7. I afsnit VII redegøres der for tilrettelæggelsen af selskabsligningen efter overførelsen af denne til staten. De statslige skattemyndigheder skal som udgangspunkt foretage ligningen, men har samtidig mulighed for at indgå aftaler om varetagelse af selskabsligningen med kommunerne. De kommuner, der indgik aftale med de statslige skattemyndigheder om varetagelse af selskabsligningen opfylder alle en række kriterier, der skal sikre, at der eksisterer et bæredygtigt fagligt miljø i kommunen.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der ved tilrettelæggelsen af selskabsligningen er indføjet krav om kvalitet og ensartethed, omsætningsbaserede måltal og registrering af ressourceanvendelse i aftalerne med kommunerne, samt aftalt retningslinjer for Told•Skats tilsyn og de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om den kommunale selskabsligning.

8. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer på alle væsentlige områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at tilrettelæggelsen af selskabsligningen, ændringerne i tilsynet med ligningen, udmeldingen af omsætningsbaserede måltal samt den obligatoriske registrering af ressourceanvendelsen indebærer væsentlige ændringer, der kan bidrage til en mere ensartet og effektiv ligning. De gennemførte initiativer er imidlertid så omfattende og har virket i så kort tid, at resultaterne heraf først vil kunne vurderes om nogen tid. Ændringerne har samtidig en sådan karakter, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at området efter en passende tid følges op ved selvstændige undersøgelser.

Jeg betragter herefter disse to beretningssager som afsluttet.

9. Jeg tilkendegav i pkt. 7 i notatet af 29. april 1998, at jeg fandt det tilfredsstillende, at der i brugeraftalen mellem Finansministeriet og Skatteministeriet samt resultatkontrakten for Told- og Skattestyrelsen indgik målsætninger om tilsynet med den kommunale ligning, og at der på denne baggrund arbejdedes med at ændre tilsynsplanerne. Jeg tilkendegav endvidere, at jeg forventede, at arbejdet med tilsynsplanerne blev afsluttet hurtigst muligt.

Jeg fandt det samtidig utilfredsstillende, at der ikke var kommet nogen endelig afklaring på spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder.

10. Skatteministeriet har oplyst, at Ligningsrådet på sit møde den 29. september 1998 vedtog en plan for Told•Skats tilsyn med den kommunale personligning i ligningsåret 1998/1999. Tilsynsplanen er offentliggjort som TSS-cirkulære 1998-25 af 1. oktober 1998.

Formålet med planen er, at styrke tilsynet og samarbejdet mellem told- og skatteregionerne og kommunerne, at beskrive området for tilsynet, at sikre indsigt i ligningens kvalitet, ensartethed og effektivitet, samt at sikre et ensartet tilsyn. Disse formål tilsigtes fremmet gennem tilsynets fire elementer, der omfatter kontrol af målopfyldelse og kontrolprocesser, efterprøvelse af skatteansættelser, afrapportering, samt samarbejde, instruktion og vejledning.

11. Ministeriet oplyste endvidere, at Ligningsrådet på samme møde havde tilkendegivet, at dette kunne gå ind for forslaget om, at den kommunale revisions eventuelle bemærkninger til revisionen på skatteområdet, blev fremsendt af kommunalbestyrelsen til Told•Skat. Det fremgik også af ministeriets redegørelse, at de kommunale repræsentanter i samarbejdsgruppen med kommunerne på et møde den 27. november 1998 havde tilkendegivet, at disse fandt, at afrapporteringen burde ske til told- og skatteregionerne.

12. Jeg finder det tilfredsstillende, at der for første gang er udarbejdet en egentlig plan for told- og skatteregionernes tilsyn med den kommunale personligning, og særligt at der i tilsynet vil indgå en egentlig efterprøvelse af de kommunale skatteansættelser.

Jeg går ud fra, at tilkendegivelserne fra Ligningsrådet og samarbejdsgruppen med kommunerne indebærer, at kommunerne fremover vil indsende de kommunale revisorers eventuelle bemærkninger om revisionen på skatteområdet til de statslige skattemyndigheder.

13. I pkt. 11 i notatet af 29. april 1998 påpegede jeg, at de iværksatte tiltag med hensyn til udmøntningen af de tre kontrolprocesser, »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision«, ikke gav anledning til bemærkninger, men at resultatet af tiltagene først ville kunne vurderes om nogle år.

Jeg påpegede endvidere, at de seneste resultater af kommunernes ligning på landsplan viste en tendens til en mindre omfattende ligning, selvom den gennemsnitlige ligningsprocent fortsat lå over de udmeldte måltal fra Ligningsrådet. Det var imidlertid min opfattelse, at overførslen af selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af personligt erhvervsdrivende samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning ville medføre så store ændringer, at der vil gå et stykke tid inden udviklingen igen kunne vurderes.

14. Skatteministeriet har herom oplyst, at Ligningsrådet på et møde den 8. oktober 1998 blev forelagt redegørelsen om »Måltalsopfyldelsen for ligningsplanperiode 1997/1998«, der behandlede kommunernes ligning af henholdsvis hovedaktionærer, personligt erhvervsdrivende og selskaber. For disse var fastsat ligningsprocenter på henholdsvis 30 %, 28 % og 30 %. Personligningen var ikke omfattet af redegørelsen.

Det fremgik af redegørelsen, at kommunerne samlet havde opnået de fastsatte ligningsprocenter, men at ligningsindsatsen varierede betydeligt mellem kommunerne. For hovedaktionærer varierede ligningsprocenten fra 0 % til 87,4 %, hvor 88 kommuner ikke havde opfyldt måltallet, heraf havde 2 ikke foretaget ligning på skatteydergruppen. For personligt erhvervsdrivende varierede ligningsprocenten fra 12,6 % til 59,9 %, hvor 48 kommuner ikke havde opfyldt måltallet. For selskaber mv. varierede ligningsprocenten fra 0 % til 74,7 %, hvor 89 kommuner ikke havde opfyldt måltallet, heraf havde 3 ikke foretaget ligning på skatteydergruppen.

Med hensyn til opfyldelsen af de 3 måltal levede 152 (55,3 %) kommuner op til alle, 57 (20,7 %) opfyldte to måltal, 42 (15,3 %) kommuner ét måltal, mens 24 (8,7 %) kommuner ikke havde opfyldt nogen af måltallene.

15. Redegørelsen indeholdt også oplysninger om ligningens fordeling på de tre kontrolprocesser, »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision« for personligt erhvervsdrivende og selskaber mv.

Kommunernes ligningsindsats for personligt erhvervsdrivende fordelt på kontrolprocesserne var følgende:

Kommunernes ligningsindsats for selskaber mv. fordelt på kontrolprocesserne var følgende:

I sin redegørelse henviser Skatteministeriet til sin tidligere udtalelse i sagen om, at den store spredning i ligningsindsatsen kunne være udtryk for kommunernes forskellige »ambitionsniveau« eller for, at der i kommunerne er forskellige opfattelser af, hvilket arbejde, der ligger i de tre kontrolprocesser. Drøftelser med kommunerne i en evalueringsgruppe, der blev etableret i marts 1998, medførte, at definitionerne af de tre kontrolprocesser blev tydeliggjort ved TSS-cirkulære 1998-9 af 12. maj 1998.

Ved ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er der endvidere fastsat en bindende fordeling af antallet af kontroller på de tre kontrolprocesser for personligt erhvervsdrivende. Endvidere er der, for at sikre en vis ensartethed i ligningshyppigheden for virksomhederne, fastsat en nedre grænse for, hvor mange af de gennemførte kontroller, der skal vedrøre det seneste indkomstår.

16. Jeg kan konstatere, at selv om kommunerne samlet har opnået de fastsatte måltal for hovedaktionærer, personlig erhvervsdrivende og selskaber, er der tale om betydelige variationer mellem kommunerne. Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne kommunernes måltalsopfyldelse med tidligere år på grund af indførelsen af nye kontrolprocesser og ændringer i registreringen af ligningens omfang. Hertil kommer, at overførelsen af selskabsligningen til staten vil få indflydelse på tilrettelæggelsen og omfanget af kommunernes ligning. Jeg finder derfor, at der bør gå nogen tid inden der foretages en ny vurdering af måltalsopfyldelsen, og at det bør ske over en længere periode.

17. Jeg tilkendegav i pkt. 14 i notatet af 29. april 1998, at jeg fortsat fandt, at udmeldingen af måltal baseret på ligningspotentialet kunne bidrage til en bedre anvendelse af ressourcerne ved ligningen. Jeg fandt det derfor tilfredsstillende, at ordningen blev gjort obligatorisk.

Jeg var samtidig enig med ministeriet i, at det var for tidligt at vurdere ordningen på tidspunktet for afgivelsen af notatet af 29. april 1998.

18. I sin redegørelse oplyser Skatteministeriet, at Told- og Skattestyrelsen på det næste møde i Ligningsrådet vil søge at evaluere forsøgsordningen i produktionsåret 1997/1998. Det fremgår endvidere, at i den nuværende ligningsplan for produktionsåret 1998/1999, er omsætningsbaserede måltal obligatoriske for alle kommuner, men at det endnu er for tidligt at vurdere effekten deraf.

I ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er der fastsat et omsætningsbaseret måltal på 32 % af omsætningstallene for indkomståret 1997.

19. Jeg finder det tilfredsstillende, at der er fastsat et omsætningsbaseret måltal i ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000, da dette imødekommer Rigsrevisionens synspunkt om, at måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre ressourceanvendelse ved ligningen.

20. Jeg konstaterede i pkt. 16 i notatet af 29. april 1998, at Ligningsrådet havde anbefalet kommunerne at følge nogle nærmere angivne retningslinjer om opgørelse af ressourceanvendelse til skatteligningen. I pkt. 17 i notatet af 29. april 1998 tilkendegav jeg, at jeg, på baggrund af statsrevisorernes bemærkninger til mit notat af 13. maj 1997, ikke fandt en frivillig ordning tilstrækkelig.

21. Af Skatteministeriets redegørelse fremgår, at Ligningsrådet på sit møde den 29. september 1998 blev orienteret om antallet af kommuner, der havde angivet en opgørelse af de personalemæssige ressourcer i forbindelse med ligningsplanperiode 1997/1998. I de ligningsplaner, som Told- og Skattestyrelsen havde modtaget, havde 230 kommuner angivet en opgørelse af anvendelsen af personalemæssige ressourcer. Heraf havde 113 kommuner opstillet opgørelsen i henhold til TSS-cirkulære 1998-10 af 12. maj 1998.

22. I ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er opgørelsen af planlagt og faktisk ressourceanvendelse gjort obligatorisk for kommunerne. Det fremgår af retningslinjerne for tidsregistrering, at timetallet skal opgøres efter såvel arbejdsopgavens karakter, som skatteydergruppe og personalekategori. Ligningsplanens retningslinjer er en videreførelse af reglerne i TSS-cirkulære 1998-10 af 12. maj 1998.

23. Jeg finder det tilfredsstillende, at det i ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er gjort obligatorisk, at kommunerne skal opgøre den planlagte og faktiske ressourceanvendelse.

24. Jeg tilkendegav i pkt. 7 i notatet af 29. april 1998, at jeg var enig med ministeriet i, at overførslen til staten af selskabsligningen ville medføre væsentlige ændringer i tilsynsopgaven. Jeg konkluderede endvidere i pkt. 18 i notatet af 29. april 1998, at overførslen af selskabsligningen til staten sammen med en række andre tiltag endnu ikke havde virket længe nok til at foretage en vurdering af resultaterne.

I pkt. 4 i notatet af 29. april 1998 bemærkede jeg, at da der fortsat foregik forhandlinger med kommunerne om tilrettelæggelsen af selskabsligningen, hvorfor jeg fandt det mest hensigtsmæssigt at orientere statsrevisorerne derom, når ordningen var endeligt etableret.

25. Skatteministeriet har i sin redegørelse oplyst, at overgangen af ansvaret for ligningen af juridiske personer bortset fra dødsboer til staten oprindelig var planlagt til at ske den 1. juli 1998, men at overgangen først fandt sted den 1. oktober 1998 på grund af Folketingsvalget i foråret 1998 og en række praktiske problemer. For perioden 1. juli - 1. oktober 1998 blev der derfor udstedt bemyndigelser til at fortsætte med at varetage ligningsopgaven til de kommuner, der fortsat var i forhandling med Told- og Skattestyrelsen om varetagelse af opgaven efter den 1. oktober 1998.

26. Af Skatteministeriets redegørelse fremgår, at Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med indgåelsen af aftaler med kommunerne om varetagelse af selskabsligningen havde indplaceret de enkelte kommuner i tre kategorier afhængig af kommunens mulighed for at varetage selskabsligningen tilfredsstillende på egen hånd. Kriterierne for indplacering omfattede kommunens mandtal for selskaber, antallet af årsværk til rådighed for selskabsligningen, samt en vurdering af kommunens ligningseffektivitet. Til sammen skulle disse kriterier sikre, at kommunen kunne præstere et bæredygtigt fagligt miljø. I det omfang en gruppe kommuner kunne varetage opgaven tilfredsstillende i et fællesskab, kunne der på vegne af fællesskabet indgås aftale om varetagelse af selskabsligningen med den kommune, hvor selskabsligningen fysisk skulle udføres. I det omfang der ikke blev indgået aftale med en kommune om varetagelse af selskabsligningen, overgik ansvaret for ligningen af selskaber hjemmehørende i kommunen til den lokale told- og skatteregion.

27. Selskabsligningen er nu placeret i 93 skatteansættende myndigheder, heraf 22 told- og skatteregioner. De 71 skatteansættende kommuner har indgået aftale med Told- og Skattestyrelsen. Heraf repræsenterer de 34 kommunale fællesskaber, således at i alt 166 kommuner er omfattet af aftaler om varetagelse af selskabsligningen.

Der er endvidere etableret en særlig ordning for store selskaber, der vil blive lignet af Selskabsrevisionsafdelingen i Told- og Skattestyrelsen. Henført til denne kategori er, selskaber med en samlet omsætning på mere end 1,5 mia. kr., finansielle selskaber, der er reguleret af særlig lovgivning, filialer af en udenlandsk virksomhed med en omsætning på mindst 100 mio. kr. samt kulbrinteskattepligtige virksomheder.

28. Aftalerne mellem Told- og Skattestyrelsen og kommunerne er alle baserede på en standardaftale. Standardaftalen indeholder bl.a. omsætningsbaserede måltal, idet kommunen er forpligtet til ikke blot at foretage det antal kontroller, der er fastsat i aftalen, men også at udvælge disse således at 30 % af det omsætningstal, der fremgår af Told- og Skattestyrelsens årlige ligningsplan er dækket af kontrollerne.

Kommunerne er også forpligtede til at gennemføre tidsregistrering på selskabsligningsopgaven. Derudover stilles der i standardaftalen krav om, at kommunerne sikrer deres medarbejdere på selskabsligningsopgaven tilstrækkelig efteruddannelse.

I det omfang der er væsentlige mangler i kommunernes opfyldelse af aftalerne, kan disse opsiges af Told- og Skattestyrelsen.

29. Ifølge standardaftalen er der krav om revisionserklæring på kommunernes redegørelser for aftalens opfyldelse. Rigsrevisionen har i denne forbindelse fremsendt forslag til en revisionsordning, revisionsinstruks og -erklæring vedrørende kommunernes varetagelse af selskabsligningen til Told- og Skattestyrelsen, der har ansvaret for at udstede revisionsinstruks på området. Udkastene er udarbejdet af en ERFA-gruppe om revision på skatteområdet efter anmodning fra Kontaktudvalget for Offentlig Revision. Told- og Skattestyrelsen vil udsende revisionsinstruks m.m. på dette grundlag.

30. Jeg finder det tilfredsstillende, at der ved tilrettelæggelsen af selskabsligningen er indføjet krav om kvalitet og ensartethed, omsætningsbaserede måltal og registrering af ressourceanvendelse i aftalerne med kommunerne, samt aftalt retningslinjer for Told•Skats tilsyn og de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om den kommunale selskabsligning.

31. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer på alle væsentlige områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at tilrettelæggelsen af selskabsligningen, ændringerne i tilsynet med ligningen, udmeldingen af omsætningsbaserede måltal samt den obligatoriske registrering af ressourceanvendelsen indebærer væsentlige ændringer, der kan bidrage til en mere ensartet og effektiv ligning. De gennemførte initiativer er imidlertid så omfattende og har virket i så kort tid, at resultaterne heraf først vil kunne vurderes om nogen tid. Ændringerne har samtidig en sådan karakter, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at området efter en passende tid følges op ved selvstændige undersøgelser.

Jeg betragter herefter disse to beretningssager som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 6. april 1999

1. I notat af 3. august 1994 orienterede jeg statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om FNs betalingsproblemer vedrørende det danske tilgodehavende i forbindelse med DANCON/ UNFICYP, jf. Endelig Betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992, side 61.

2. Rigsrevisionen har siden i beretning til statsrevisorerne om aktivitets- og ressourcestyringen ved forsvarets deltagelse i fredsstøttende operationer (beretning nr. 10/1997) redegjort for det samlede økonomiske mellemværende med FN i forbindelse med fredsstøttende operationer – herunder for status i sagen vedrørende DANCON/UNFICYP, jf. pkt. 155. Jeg har efterfølgende i mit § 18, stk. 4-notat af 11. december 1998 til denne beretning omtalt den seneste udvikling, hvor det fremgik, at Forsvarsministeriet undersøgte mulighederne for at afvikle Danmarks tilgodehavende, ligesom det blev oplyst, at der var enighed mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet om, at tilgodehavendet var uerholdeligt. Jeg tilkendegav endelig, at jeg fortsat ville følge sagen.

3. Jeg finder det mest naturligt, at spørgsmålet om tilgodehavendet vedrørende DANCON/UNFICYP følges op i forbindelse med beretning nr. 10/1997, hvorfor jeg betragter beretningssagen om Det Danske FN-kontingent (DANCON) på Cypern (beretning nr. 14/1990) for afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. I mit notat af 15. september 1995 om den fortsatte udvikling i sagen om EF's strukturfonde. Generelt om fondene, I og EF's strukturfonde, II. Fondenes aktiviteter, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, s. 53-55, anførte jeg, at jeg anså de fleste udestående spørgsmål for afklaret. Jeg måtte imidlertid konstatere, at Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet, der er ansvarlige for de europæiske strukturfonde, endnu ikke havde tilvejebragt et lovgrundlag for fondenes administration. Jeg kunne endvidere konstatere, at udarbejdelsen af fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser endnu ikke var afsluttet. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det utilfredsstillende, at de ansvarlige ministre endnu ikke havde tilvejebragt et lovgrundlag eller fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for administrationen af disse fonde i Danmark.

2. Fødevareministeriet (Strukturdirektoratet), der varetager formandsskabet for det regnskabsråd, der i 1995 fik til opgave at videreføre arbejdet med udarbejdelse af fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for strukturfondene, fremsendte i februar 1999 rådets endelige, fælles retningslinjer for regnskab- og revisionsbestemmelser for projekter, der medfinansieres af de europæiske strukturfonde. Det fremgår af retningslinjerne, at såfremt der til den enkelte støtteordning er knyttet særlige krav til revisionen, skal disse opfattes som et supplement til retningslinjerne.

Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet, der henholdsvis er ansvarlige for Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond, havde imidlertid i 1996 i love, bekendtgørelser og vejledninger fastsat diverse midlertidige bestemmelser om administration, regnskab og revision for fondene. Fødevareministeriet, der er ansvarlig for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, og Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, havde samme år i love fastsat bestemmelser om administration mv. for alle ordninger, bortset fra 2, under disse fonde. Lovene gav samtidig ministeren hjemmel til udstedelse af regnskabs- og revisionsinstrukser for ordningerne.

3. På grundlag af de nu foreliggende fælles retningslinjer for regnskabs- og revisionsbestemmelser bad Rigsrevisionen i februar 1999 ministerierne om at redegøre for planerne for ajourføring af ministeriets nuværende regnskabs- og revisionsinstrukser for strukturfonde på ministeriets område, herunder om de eksisterende instrukser var i overensstemmelse med de fælles retningslinjer, om der var udarbejdet eventuelle supplerende bestemmelser vedrørende særlige forhold for den enkelte fond, og om disse er i overensstemmelse med de fælles retningslinjer. Rigsrevisionen bad desuden ministerierne om at oplyse hjemmelsgrundlaget for regnskabs- og revisionsinstrukserne, og såfremt dette grundlag var utilstrækkeligt for eventuelle planer om en ajourføring heraf.

Rigsrevisionen gjorde i øvrigt ministerierne opmærksom på, at Rigsrevisionen tidligere havde meddelt regnskabsrådet, at man var enig i, at de fælles bestemmelser skulle betragtes som minimumsregler, der burde suppleres med særlige bestemmelser vedrørende eventuelle krav til regnskaber og revision, der kun retter sig mod de enkelte strukturfonde.

4. Fødevareministeriet (Strukturdirektoratet) meddelte i marts 1999, at en foreløbig gennemgang havde vist, at der i relation til de fælles retningslinjer for bogføring og regnskabsaflæggelse var behov for visse mindre ændringer og præciseringer, og at det for så vidt angår de fælles retningslinjer for revision blev overvejet at fastsætte instrukser i form af bekendtgørelser.

Fødevareministeriet oplyste endvidere, at det var ministeriets opfattelse, at der for så vidt angik ordningen for henholdsvis efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene og tilskud til yngre jordbrugere ikke var hjemmel til udstedelse af regnskabs- og revisionsinstrukser, men at det var hensigten at tilvejebringe den fornødne hjemmel i forbindelse med en planlagt revision af den berørte lovgivning.

5. Erhvervsministeriet (Erhvervsfremme-Styrelsen) meddelte i marts 1999, at det var ministeriets opfattelse, at de grundlæggende elementer i de fælles retningslinjer var dækket af de eksisterende bestemmelser og vejledninger mv. Da der var forholdsvis få afvigelser mellem de fælles retningslinjer og de eksisterende bestemmelser mv., fandt ministeriet det mest hensigtsmæssigt, at en justering af den nuværende bekendtgørelse afventede en ændring af de nugældende strukturfondsforordninger, der forventedes gennemført fra 1. januar 2000.

6. Arbejdsministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) meddelte i marts 1999, at der i forbindelse med en kommende reform af Strukturfondene for perioden 2000-2007 ville blive udarbejdet nye bekendtgørelser og vejledninger, hvor der ville blive taget udgangspunkt i de fælles retningslinjer.

7. Jeg har noteret mig, at der nu foreligger et nationalt lovgrundlag for administration af strukturfondene, og at der med undtagelse af to støtteordninger er tilvejebragt hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsinstrukser. Jeg har endvidere taget til efterretning, at der nu foreligger fælles retningslinjer for regnskabs- og revisionsbestemmelser for strukturfondene, som ministerierne vil lægge til grund for administrationen af strukturfondene.

Med afgivelsen af dette notat betragter jeg sagerne om EU's strukturfonde for afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. Af mit notat fra 17. april 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 (s. 39) fremgik det, at en arbejdsgruppe med repræsentation fra Strukturdirektoratet, Fiskeridirektoratet, Forskningssekretariatet og departementet havde afsluttet sit udredningsarbejde med en rapport af juni 1996 vedrørende udbygning af fartøjsregistret.

Ifølge rapporten skulle der bl.a. overføres nøgleoplysninger pr. tilskudssag til fartøjsregistret med henblik på vedligeholdelse af et samlet oversigtsbillede pr. fartøj. I overensstemmelse med rapportens anbefalinger havde Strukturdirektoratet iværksat udvikling af et edb-system til håndtering af de fiskerirelaterede støtteordninger. Det fremgik af notatet, at ministeriet havde oplyst, at fartøjsregistret var ved at blive tilpasset med henblik på at kunne spille sammen med det nye system i Strukturdirektoratet, og at dette system forventedes taget i brug den 1. september 1997.

Jeg tilkendegav i notatet, at jeg fortsat ville følge udviklingen i sagen og herunder vurdere, om de styrings- og kontrolmæssige hensyn på området blev tilgodeset.

2. Strukturdirektoratets tilskudsadministrationssystem blev taget i brug i løbet af 2. halvår 1997.

Ministeriet oplyste i august 1998, at de tekniske forudsætninger for at etablere den planlagte kommunikation mellem Strukturdirektoratets tilskudssystem og Fiskeridirektoratets fartøjsregister nu var til stede, og at det forventedes, at kommunikationen blev sat i drift i løbet af august 1998.

3. På Rigsrevisionens forespørgsel oplyste ministeriet i januar 1999, at kommunikationen mellem Strukturdirektoratets tilskudssystem (FIUF) og Fiskeridirektoratets fartøjsregister endnu ikke var etableret, hvilket skyldtes, at vedligeholdelsesdelen af fartøjsregistret på en ny platform endnu ikke var sat i drift. Ifølge ministeriet ville dette ske i løbet af februar 1999, hvorefter overførsel af sagsoplysninger, advisering om ændringer og opslagsadgang for Strukturdirektoratet ville kunne etableres. Det sidste element i kommunikationen, som angik mulighed for direkte inddatering af sagsrelaterede data vedrørende ordninger, der ikke administreres ved hjælp af FIUF, beroede ifølge ministeriet på Strukturdirektoratets overvejelser om eventuel udvidelse af FIUF med disse oplysninger.

Af besvarelsen fremgik, at Fiskeridirektoratets gamle FiskeriSystem, som fartøjsregistret var en del af, skulle udskiftes, fordi databasesystemet ikke kunne klare år 2000. Det fremgik videre, at der var igangsat et pilotprojekt, der etablerede fartøjsregistret, licensregistret og individregistret på den ny platform, og at disse systemer forventedes sat i drift i løbet af februar 1999.

Ministeriet oplyste endvidere, at samspillet mellem Fiskeridirektoratets fartøjsregister og Søfartsstyrelsens fartøjsregister fortsat alene var baseret på verbal og skriftlig kommunikation, og at samspillet med CPR-registret bestod i Fiskeridirektoratets adgang til opslag i dette register. Derudover afventede ministeriet etableringen af CVR (det centrale virksomhedsregister).

4. Rigsrevisionen udbad sig på den baggrund en redegørelse for, hvad ministeriet konkret havde foretaget sig med henblik på tilpasning af fartøjsregistret, efter at ministeriet i rapporten af juni 1996 havde opstillet krav til udbygning af registret.

Af ministeriets redegørelse fra marts 1999 fremgår, at Fiskeridirektoratet i løbet af 1996 havde anskaffet og ibrugtaget 2 servere til henholdsvis databaseopgaven og til statistikopgaver, og at direktoratet - efter en udbudsforretning ultimo 1996 til sommeren 1997 vedrørende assistance til konvertering/nyudvikling af FiskeriSystemet – i sommeren 1997 påbegyndte planlægning af konverteringsopgaven og design af ny database, samt at der i sommeren 1998 var udviklet en databasemodel for fartøjsregistret og iværksat en automatisk udtræks-, overførsels- og lagringsprocedure.

Af redegørelsen fremgik endvidere, at vedligeholdelsessystemet nu først forventedes at kunne sættes i drift ultimo april/medio maj 1999, samt at Strukturdirektoratet derefter ville få on-line adgang via en fast datalinie.

Ministeriet oplyste, at departementet snarest ville tage initiativ til at etablere samarbejde mellem Strukturdirektoratet og Fiskeridirektoratet med henblik på at etablere mulighed for direkte indtastning af data vedrørende ordninger, der ikke administreres ved hjælp af FIUF, og at departementet i samarbejde med de 2 direktorater ville fastlægge endelige frister for gennemførelse af de udestående tiltag.

5. I betragtning af, at ministeriet i august 1998 oplyste, at Strukturdirektoratet og Fiskeridirektoratet primo august 1998 ville fastlægge tidsplaner for idriftsættelse af kommunikationen, finder jeg, at ministeriet burde have fulgt op på, at samarbejde og tidsplaner faktisk blev iværksat og effektueret.

Jeg finder i øvrigt, at ministeriets oplysninger til Rigsrevisionen gennem hele forløbet har været egnede til at bibringe Rigsrevisionen det indtryk, at etableringen af systemmæssig sammenhæng mellem Strukturdirektoratets tilskudsadministrationssystem og Fiskeridirektoratets fartøjsregister har været nærmere forestående, end der var grundlag for at antage.

Jeg finder det navnlig misvisende, at ministeriet i april 1997 – dvs. mens udbudsforretningen om assistance til udvikling af FiskeriSystemet stod på – oplyste, at fartøjsregistret var ved at blive tilpasset med henblik på, at kunne spille sammen med det nye system i Strukturdirektoratet, der forventedes taget i brug i september 1997, og herved gav indtryk af, at kommunikationen med Strukturdirektoratet kunne etableres, når Strukturdirektoratets tilskudsadministrationssystem var taget i brug.

6. Sammenfattende må jeg konstatere, at en systemmæssig sammenhæng mellem fartøjsregistret og Strukturdirektoratets tilskudsadministrationssystem endnu ikke er etableret.

Jeg vil fortsat følge afslutningen af sagen og vurdere, om de styringsmæssige og kontrolmæssige hensyn bliver tilgodeset, herunder også hensynet til samspillet med andre offentlige registre.

RIGSREVISIONEN
Den 2. marts 1999

1. I mit notat nr. 4/5 af 25. november 1993, jf. Endelig betænkning for finansåret 1991, s. 250 ff., omtalte jeg i pkt. 8 sagen Fantask A/S mod Industriministeriet (Erhvervsministeriet). Sagen vedrørte krav om tilbagebetaling af gebyr for registrering af et aktieselskab.

2. I beretningens pkt. 146 lagde Rigsrevisionen til grund, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en årrække havde opkrævet langt større gebyrer og afgifter, end der havde været hjemmel til.

I denne gebyropkrævning indgik bl.a. gebyrer for registrering af stiftelse af eller kapitalforhøjelser i aktieselskaber eller anpartsselskaber. Gebyrerne bestod af et fast grundgebyr og et tillægsgebyr, som beregnedes af den tegnede, nominelle kapital. Gebyrsatserne var blevet ændret flere gange.

På baggrund af Rigsrevisionens kritik blev tillægsgebyret ophævet med virkning fra den 1. maj 1992.

3. Fantask A/S og en række andre selskaber eller koncerner stillede herefter over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen krav om tilbagebetaling af de beløb, de havde betalt i tillægsgebyr i årene 1983- 1992. Fantask A/S fremsatte tillige krav om tilbagebetaling af det beløb, der var betalt i grundgebyr.

Tilbagebetalingskravene blev afslået, og Fantask A/S og 8 andre selskaber anlagde herefter sag mod Industriministeriet ved Østre Landsret. Samtidig anmeldte ca. 450 selskaber krav om tilbagebetaling over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men erklærede at ville afvente udfaldet af retssagerne.

Til støtte for deres påstande gjorde sagsøgerne bl.a. gældende, at opkrævningen af tillægsgebyret og for Fantask A/S' vedkommende tillige grundgebyret var i strid med artikel 10 og 12 i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter som senest ændret ved Rådets Direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985.

Ved kendelse af 8. juni 1995 forelagde Østre Landsret 8 præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af direktivet for EF-Domstolen.

4. Domskonklusionen i Domstolens præjudicielle afgørelse er følgende:

"1) Artikel 12, stk. 1, litra e) i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som senest ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes således, at afgiftsbeløb, der opkræves i forbindelse med registrering af stiftelse af og kapitalforhøjelse i aktieselskaber og anpartsselskaber, for at have karakter af vederlag udelukkende skal beregnes ud fra omkostningerne ved de pågældende formaliteter, dog således at afgiftsbeløbene også kan dække udgifterne ved mindre omfattende opgaver, som udføres vederlagsfrit. Ved beregningen af afgiftsbeløbene har en medlemsstat ret til at tage hensyn til samtlige omkostninger, der har sammenhæng med registreringerne, herunder også den del af generalomkostningerne, der kan henføres dertil. En medlemsstat har endvidere ret til at fastsætte faste afgiftsbeløb og at fastsætte afgiftsbeløbene for et ubestemt tidsrum, når den med bestemte intervaller sikrer sig, at beløbene ikke overstiger de gennemsnitlige omkostninger ved de pågældende dispositioner.

2) Fællesskabsretten er til hinder for, at krav om tilbagesøgning af gebyrer, der er opkrævet i strid med direktiv 69/335, som ændret, kan afskæres under henvisning til, at opkrævningen af gebyrerne er sket som følge af, at medlemsstatens myndigheder har befundet sig i en undskyldelig vildfarelse, for så vidt som gebyrerne er opkrævet gennem lang tid, uden at hverken myndighederne eller borgerne har været opmærksomme på, at de savnede hjemmel.

3) På sit nuværende udviklingstrin forbyder fællesskabsretten ikke en medlemsstat, som ikke har gennemført direktiv 69/335, som ændret, korrekt, at afskære tilbagebetalingskrav vedrørende gebyrer, der er opkrævet i strid med direktivet, under henvisning til en national forældelsesfrist, der regnes fra det tidspunkt, hvor de pågældende gebyrer kunne kræves betalt, når en sådan frist ikke er mindre gunstig for søgsmål, der støttes på fællesskabsretten, end for søgsmål, der støttes på intern ret, og den ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden.

4) Bestemmelserne i artikel 10, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335, som ændret, medfører rettigheder, som borgerne kan gøre gældende for de nationale domstole."

5. Efter EF-Domstolens præjudicielle afgørelse indstillede Kammeradvokaten, der repræsenterede Erhvervsministeriet, at de verserende retssager og de anmeldte krav blev afgjort med tilbagebetaling af ikke-forældede promillegebyrer med renter fra indbetalingstidspunktet. Sagerne blev efterfølgende forligt på dette grundlag.

Erhvervsministeren orienterede den 6. oktober 1998 Finansudvalget om sagen. Udgiften til tilbagebetaling af de ikke-forældede promillegebyrer skønnede ministeren ville udgøre ca. 240 mio. kr. Udgiften ville blive optaget direkte på forslag til tillægsbevillingslov for 1998. På det foreliggende forslag til tillægsbevillingslov for 1998 er der optaget 251,4 mio. kr.

6. I pkt. 10 i mit notat nr. 9 af 9. maj 1997, jf. Endelig betænkning for finansåret 1995, s. 42-43, oplyste jeg, at jeg ville følge udviklingen i spørgsmålet om tilvejebringelse af fornødne og tilstrækkelige hjemler til opkrævning af morarenter. Da dette hjemmelsgrundlag, jf. notatets pkt. 7, skal tilvejebringes inden for de enkelte ministerområder, finder jeg det mest hensigtsmæssigt, at udviklingen følges i forbindelse med den løbende revision.

7. Da de sidste udestående spørgsmål i sagen herefter er afklaret, betragter jeg sagen som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. I mit notat af 15. september 1995 om den fortsatte udvikling i sagen om EF's strukturfonde. Generelt om fondene, I og EF's strukturfonde, II. Fondenes aktiviteter, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1993, s. 53-55, anførte jeg, at jeg anså de fleste udestående spørgsmål for afklaret. Jeg måtte imidlertid konstatere, at Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet, der er ansvarlige for de europæiske strukturfonde, endnu ikke havde tilvejebragt et lovgrundlag for fondenes administration. Jeg kunne endvidere konstatere, at udarbejdelsen af fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser endnu ikke var afsluttet. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det utilfredsstillende, at de ansvarlige ministre endnu ikke havde tilvejebragt et lovgrundlag eller fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for administrationen af disse fonde i Danmark.

2. Fødevareministeriet (Strukturdirektoratet), der varetager formandsskabet for det regnskabsråd, der i 1995 fik til opgave at videreføre arbejdet med udarbejdelse af fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for strukturfondene, fremsendte i februar 1999 rådets endelige, fælles retningslinjer for regnskab- og revisionsbestemmelser for projekter, der medfinansieres af de europæiske strukturfonde. Det fremgår af retningslinjerne, at såfremt der til den enkelte støtteordning er knyttet særlige krav til revisionen, skal disse opfattes som et supplement til retningslinjerne.

Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet, der henholdsvis er ansvarlige for Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond, havde imidlertid i 1996 i love, bekendtgørelser og vejledninger fastsat diverse midlertidige bestemmelser om administration, regnskab og revision for fondene. Fødevareministeriet, der er ansvarlig for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, og Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, havde samme år i love fastsat bestemmelser om administration mv. for alle ordninger, bortset fra 2, under disse fonde. Lovene gav samtidig ministeren hjemmel til udstedelse af regnskabs- og revisionsinstrukser for ordningerne.

3. På grundlag af de nu foreliggende fælles retningslinjer for regnskabs- og revisionsbestemmelser bad Rigsrevisionen i februar 1999 ministerierne om at redegøre for planerne for ajourføring af ministeriets nuværende regnskabs- og revisionsinstrukser for strukturfonde på ministeriets område, herunder om de eksisterende instrukser var i overensstemmelse med de fælles retningslinjer, om der var udarbejdet eventuelle supplerende bestemmelser vedrørende særlige forhold for den enkelte fond, og om disse er i overensstemmelse med de fælles retningslinjer. Rigsrevisionen bad desuden ministerierne om at oplyse hjemmelsgrundlaget for regnskabs- og revisionsinstrukserne, og såfremt dette grundlag var utilstrækkeligt for eventuelle planer om en ajourføring heraf.

Rigsrevisionen gjorde i øvrigt ministerierne opmærksom på, at Rigsrevisionen tidligere havde meddelt regnskabsrådet, at man var enig i, at de fælles bestemmelser skulle betragtes som minimumsregler, der burde suppleres med særlige bestemmelser vedrørende eventuelle krav til regnskaber og revision, der kun retter sig mod de enkelte strukturfonde.

4. Fødevareministeriet (Strukturdirektoratet) meddelte i marts 1999, at en foreløbig gennemgang havde vist, at der i relation til de fælles retningslinjer for bogføring og regnskabsaflæggelse var behov for visse mindre ændringer og præciseringer, og at det for så vidt angår de fælles retningslinjer for revision blev overvejet at fastsætte instrukser i form af bekendtgørelser.

Fødevareministeriet oplyste endvidere, at det var ministeriets opfattelse, at der for så vidt angik ordningen for henholdsvis efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene og tilskud til yngre jordbrugere ikke var hjemmel til udstedelse af regnskabs- og revisionsinstrukser, men at det var hensigten at tilvejebringe den fornødne hjemmel i forbindelse med en planlagt revision af den berørte lovgivning.

5. Erhvervsministeriet (Erhvervsfremme-Styrelsen) meddelte i marts 1999, at det var ministeriets opfattelse, at de grundlæggende elementer i de fælles retningslinjer var dækket af de eksisterende bestemmelser og vejledninger mv. Da der var forholdsvis få afvigelser mellem de fælles retningslinjer og de eksisterende bestemmelser mv., fandt ministeriet det mest hensigtsmæssigt, at en justering af den nuværende bekendtgørelse afventede en ændring af de nugældende strukturfondsforordninger, der forventedes gennemført fra 1. januar 2000.

6. Arbejdsministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) meddelte i marts 1999, at der i forbindelse med en kommende reform af Strukturfondene for perioden 2000-2007 ville blive udarbejdet nye bekendtgørelser og vejledninger, hvor der ville blive taget udgangspunkt i de fælles retningslinjer.

7. Jeg har noteret mig, at der nu foreligger et nationalt lovgrundlag for administration af strukturfondene, og at der med undtagelse af to støtteordninger er tilvejebragt hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsinstrukser. Jeg har endvidere taget til efterretning, at der nu foreligger fælles retningslinjer for regnskabs- og revisionsbestemmelser for strukturfondene, som ministerierne vil lægge til grund for administrationen af strukturfondene.

Med afgivelsen af dette notat betragter jeg sagerne om EU's strukturfonde for afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. I Rigsrevisionens notat af 3. februar 1997 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 s. 46-52, fandt jeg det nødvendigt, at Justitsministeriet til stadighed forsøgte at effektivisere og modernisere retsplejen. Rigsrevisionen har derfor fortsat fulgt udviklingen på området.

2. Justitsministeriet har i 1997 indsamlet oversigter over berammelsestiderne for byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og for Højesteret pr. 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. I 1998 er de tilsvarende oversigter indsamlet pr. 1. august, og fremover vil Justitsministeriet indsamle disse pr. 1. februar og 1. august.

3. Oversigterne for byretternes berammelsestider viser både for de civile sager og for straffesagerne en vis nedadgående tendens. Der har dog i løbet af 1997 været svingninger i opadgående retning, men disse er blevet opvejet i de senere perioder, så berammelsestiderne pr. 1. august 1998 er kortere end pr. 1. december 1996 for både de civile sager og for straffesagerne, jf. tabel 1 civile sager og tabel 2 straffesager. Tabellerne er videreført fra notatet af 3. februar 1997.

4. Justitsministeriet har taget forskellige initiativer for fortsat at effektivisere sagsbehandlingen og reducere berammelsestiderne.

For tiden implementeres edb-sagsbehandlingssystemerne for straffe- og civilsagerne. Endvidere udvikles og testes for øjeblikket et system til behandling af konkurs- og dødsboskifter.

Ved lov nr. 414 af 10. juni 1997 er antallet af dommerstillinger ved Københavns byret udvidet fra 41 til 42. Endvidere gennemføres for tiden en opdeling af Københavns byret i sektioner.

5. Jeg finder det tilfredsstillende, at udviklingen i berammelsestiderne for byretterne fortsat viser en nedadgående tendens. Jeg finder det tillige tilfredsstillende, at Justitsministeriet har taget både lovgivningsmæssige og administrative initiativer for at effektivisere sagsbehandlingen og reducere berammelsestiderne, samt at Justitsministeriet til stadighed følger udviklingen, og fortsat forsøger at nedbringe berammelsestiderne.

6. For de kollegiale retter har Justitsministeriet siden 1. september 1996 løbende indhentet oplysninger om udviklingen i berammelsestiderne, hvilket jeg finder tilfredsstillende.

7. Berammelsestiderne for Højesteret fremgår af tabel 3.

Tabel 3 viser, at berammelsestiden for de civile ankesager siden september 1996 er steget fra ca. 8 måneder til ca. 10 måneder, hvilket blandt andet skyldes, at antallet af indkomne civile ankesager er steget, samt at varigheden af de mundtlige domsforhandlinger har været stigende. Højesteret har fastsat nye regler om forberedelse af borgerlige ankesager og udarbejdet en vejledning om forberedelse og domsforhandling i disse sager. Reglerne og vejledningen er trådt i kraft den 1. januar 1998.

Berammelsestiden for straffesager varierede fra 1. september 1996 til udgangen af 1997 mellem 6½ måned og 8 måneder. Pr. 1. august 1998 var berammelsestiden 4 måneder. Højesteret tillægger behandlingen af straffesager høj prioritet, blandt andet ved at forhåndsreservere dage til berammelse af straffesager.

8. Berammelsestiderne for Østre Landsret fremgår af tabel 4.

Det skal bemærkes, at for Østre Landsret er det den faktiske berammelsestid, der opgøres for alle sagerne fra 1. marts 1997. Pr. 1. september 1996 og 1. december 1996 opgøres berammelsestiden, som tiden fra domsforhandlingen begæres berammet, henholdsvis sagen er klar til påkendelse, og til landsretten kan behandle sagen.

Berammelsestiden for de civile 1. instanssager varierer fra ca. 8 til 10 måneder med en stigende tendens. Berammelsestiden for sager i henhold til bistandslovens §§ 128–130, nu lov om social service §§ 124–127, der vedrører sager om tvangsfjernelse af børn o.l., ligger på 2 til knap 3 måneder. Ankesagernes berammelsestid har varieret fra ca. 8 måneder pr. 1. december 1996 til knap 6 måneder pr. 1. august 1998. Det er over for Rigsrevisionen af Østre Landsret oplyst, at berammelsestiden for de mundtligt behandlede kæresager pr. 1. august 1998 vedrører en enkelt sag.

Berammelsestiden pr. 1. september og 1. december 1996 var for straffesagerne, bortset fra kæresagerne, på fra 4 til 7 måneder. Herefter falder berammelsestiden for straffesagerne pr. 1. marts 1997 til 1. august 1998 til 2 til 4 måneder, idet nævningesagerne generelt har en lidt længere berammelsestid end sagerne med og uden domsmænd.

I 1997 udvidedes antallet af dommerstillinger med 4 til 55, og pr. 1. januar 1998 er antallet af dommere 61, hvilket har været medvirkende til det skete fald i berammelsestiderne.

9. Berammelsestiderne for Vestre Landsret fremgår af tabel 5.

For Vestre Landsret er det den faktiske berammelsestid, der opgøres for de civile kæresager samt straffesagerne, mens det er tiden fra domsforhandlingen begæres berammet og til den først tilbudte domsforhandling, der er opgjort for de øvrige civile sager.

I Vestre Landsret har berammelsestiden i de civile 1. instanssager udvist en faldende tendens indtil 1. december 1997, men berammelsestiden er steget en smule indtil 1. august 1998. Berammelsestiden for ankesagerne er først steget lidt, men er pr. 1. august 1998 faldet ca. 10 % i forhold til 1. september 1996. Berammelsestiden for straffesagerne udviser indtil 1. december 1997 en faldende tendens, men er så atter stigende, bortset fra nævningesagerne, hvor berammelsestiden pr. 1. august 1998 er faldet ca. 30 % i forhold til 1. september 1996.

Ved en sammenligning med Østre Landsret (tabel 4) ses, at berammelsestiderne i Vestre Landsret for de ankede straffesager er betydeligt længere end i Østre Landsret.

Vestre Landsret blev i årene 1996 til 1998 tilført 4 dommerstillinger. Pr. 1. januar 1998 er der 38 dommerstillinger.

10. Berammelsestiderne for Sø- og Handelsretten fremgår af tabel 6.

Af Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne af 3. februar 1997 fremgår det, at berammelsestiderne var fra 1-2 til 5-6 måneder alt efter sagens forventede varighed, samt at det vurderedes, at der var en stigende tendens. Berammelsestiden for sager af varighed ikke over 1 dag har varieret, men er generelt på omkring ca. 3 måneder. For sager af mere end 1 dags varighed har berammelsestiden varieret meget, men er generelt steget fra 4 måneder til næsten 6 måneder. Der har således i perioden fra 1. september 1996 til 1. august 1998 været en stigning i berammelsestiden.

Skifteretten skal ved anmeldelse af betalingsstandsning afholde møde med fordringshaverne inden 3 uger fra anmeldelsens modtagelse, jf. konkursloven § 11 stk. 2. Denne frist er overholdt i hele perioden.

For de øvrige skiftesager er tidsrummet fra retten modtager begæring om konkurs, gældssanering eller om akkordforhandling til det 1. møde afholdes i skifteretten steget fra 1. september 1996 indtil 1. marts 1997. Herefter indtræder et kraftigt fald, så niveauet er som pr. 1. september 1996, hvorefter tiden indtil 1. møde i skifteretten igen stiger, men uden at nå niveauet pr. 1. marts 1997.

11. Jeg finder det tilfredsstillende, at berammelsestiderne for de kollegiale retter hovedsagelig viser en nedadgående tendens.

Jeg finder det ligeledes tilfredsstillende, at Justitsministeriet fortsat vil indhente oplysninger om berammelsestiderne hvert halve år fra de kollegiale retter. Dette vil give Justitsministeriet mulighed for at sikre, at berammelsestiderne ikke bliver uforholdsmæssig lange.

12. Justitsministeriet modtager ugentlige indberetninger fra de enkelte embeder om antallet af dokumenter, der modtages til tinglysning, og om ekspeditionstiden.

Mængden af anmeldte tinglysningsdokumenter er faldet siden »tinglysningsboomet« i 1994, men er fortsat højere end årene forud. Den gennemsnitlige ekspeditionstid svingede i 1997 mellem 5 og 13 dage. I ugerne 25-38 var gennemsnittet over den 10 dages grænse, som er fastsat i tinglysningsloven § 16. I 1998 var den gennemsnitlige ekspeditionstid på 10 dage eller under bortset fra ugerne 30-34, hvor ekspeditionstiden var 11-12 dage.

Det »ambulancehold«, som blev oprettet i forbindelse med »tinglysningsboomet«, jf. Akt 331 24/ 6 1994, består nu af 11 medarbejdere. Embederne har endvidere mulighed for at få konsulentbesøg, med henblik på at gennemgå arbejdsgangene og opstille måltal for det daglige arbejde.

Arbejdsgruppen om sagsbehandlingstider og effektivitet forventes i foråret 1999 at have afsluttet arbejdet med at vurdere arbejdsgangene og den juridiske prøvelse i tinglysningen. Endvidere forventes en beretning om en forbedret statistik på tinglysningsområdet at foreligge i foråret 1999.

13. Jeg konstaterer, at den gennemsnitlige ekspeditionstid som regel er under 10 dage. Antallet af uger, hvor ekspeditionstiden er over 10 dages grænsen er fra 1997 til 1998 faldet fra 14 uger til 5 uger. I de uger, hvor 10 dages grænsen er overskredet er overskridelsen endvidere mindre i 1998 end i 1997.

Jeg finder udviklingen i den gennemsnitlige ekspeditionstid tilfredsstillende, idet jeg dog samtidig går ud fra, at Justitsministeriet fortsat holder kontrol med at 10 dages grænsen for ekspeditionstiden overholdes.

Jeg finder det ligeledes tilfredsstillende, at Justitsministeriet har iværksat initiativer for at forbedre sagsbehandlingen og ekspeditionstiden i tinglysningen.

14. Justitsministeriet har ud over de allerede nævnte tiltag foretaget forskellige initiativer for at forbedre arbejdstilrettelæggelsen og reducere berammelsestiderne. I 1994 startedes et pilotprojekt med uddelegering af en del af bevillingerne af øvrig drift. Pr. 1. januar 1998 blev denne ordning permanent for samtlige embeder. Pr. 1. januar 1999 er iværksat en forsøgsordning med uddelegering af lønsumsbevillingen til nogle udvalgte embeder. Disse embeder får nu udmeldt en samlet bevilling til løn og øvrig drift. Herved gives der embederne en øget selvbestemmelse og større fleksibilitet ved ressourceanvendelsen.

15. Ved lov nr. 414 af 10. juni 1997, der trådte i kraft den 1. juli 1997, gennemførtes nogle ændringer af retsplejeloven, hvorved dommernes muligheder for at styre processen i de civile sager blev styrket. Samtidig blev der indført en frist for afsigelse af domme på 6 uger for byretterne og på 3 måneder for landsretterne.

16. Ved lov nr. 339 af 10. juni 1998, der trådte i kraft 1. juli 1998, er beløbsgrænsen, for, hvornår en sag som udgangspunkt skal behandles ved byretten og ikke ved landsretten, forhøjet fra 500.000 kr. til 1.000.000 kr. Lovændringen tilsigter at aflaste landsretterne, så sagsbehandlingstiden der vil kunne reduceres. Formålet med lovændringen er tillige at begrænse antallet af civile sager, der frit kan indbringes for Højesteret, således at Højesteret i videre omfang end hidtil kun behandler sager af principiel karakter. Der er fastlagt en særlig indberetningsordning, der kan belyse den aflastning af landsretterne og den merbelastning af byretterne, som denne lovændring vil give.

17. Justitsministeriet nedsatte i 1995 en arbejdsgruppe om domstolenes sagsbehandlingstider og effektivitet, der bl.a. skulle overveje og vurdere muligheden for at opstille acceptable sagsbehandlingstider ved domstolene. Som følge af arbejdsgruppens virksomhed har Justitsministeriet i marts 1998 udmeldt målsætninger for byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider i straffesager. Målsætningerne ligger på mellem 55 og 65 dage afhængig af sagstypen. I arrestantsager er målsætningen 30 dage. Det er ved opstillingen af målsætningerne anbefalet, at berammelsestiden, der er en del af sagsbehandlingstiden, som udgangspunkt ligger på 4-6 uger bortset fra arrestantsagerne. Det antages, at målsætningerne formentlig senere vil kunne justeres en smule, dog ikke for arrestantsagerne.

Byretternes gennemsnitlige berammelsestid er næsten konstant under 6 uger, som det fremgår af tabel 2 ovenfor.

18. Justitsministeriet har for regnskabsåret 1997 udarbejdet et forsøgsvirksomhedsregnskab for domstolene. I dette er der opstillet produktivitetsmål og beregnet målopfyldelse vedrørende straffesager behandlet ved byretterne.

I virksomhedsregnskabet for 1998 vil der blive opstillet målsætninger for ekspeditionstiden på tinglysningsområdet. Det forventes, at der kan opstilles målsætninger på fogedsagsområdet til brug for virksomhedsregnskabet for 1999, og at virksomhedsregnskabet for 2000 vil indeholde målsætninger på alle sagsområder for byretterne.

Virksomhedsregnskabet for 1998 vil indeholde redegørelser for målsætninger for sagsbehandlingstider for Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret og Sø- og Handelsretten. Målene er opstillet individuelt for hver ret og vedrører både civile sager og straffesager. Justitsministeriet vil afvente erfaring fra opstillingen af målsætninger på byretsområdet, før landsretspræsidenterne inddrages i yderligere drøftelser vedrørende opstilling af målsætninger for landsretternes sagsbehandlingstider.

19. Justitsministeriet har den 4. juni 1997 udsendt en cirkulæreskrivelse om mål for hurtig sagsbehandling mv. til samtlige ministerier, styrelser mv. Det fremgår heraf, at målsætninger næppe kan være absolutte, men at de kan virke som en yderligere ansporing og inspiration til at imødekomme krav om hurtig sagsbehandling. Endvidere bør opstillingen af målsætninger suppleres med en ordning, der gør det muligt at følge op på om målsætningerne nås og om målsætningerne skal ændres, fordi de enten er sat for lavt eller for højt.

Justitsministeriet lægger betydelig vægt på, at målopstillingen sker i tæt dialog med domstolenes personaleorganisationer samt, at målsætningerne er baseret på grundige undersøgelser af sagsbehandlingen.

20. Justitsministeriet nedsatte i foråret 1998 Strukturkommissionen for domstolene. Hovedopgaven er at gennemgå og vurdere den gældende byretsstruktur samt at komme med konkrete forslag til en eventuel ændret struktur.

Kommissionen skal endvidere overveje behovet for at opretholde landsretternes bitingssteder, samt såfremt den finder anledning hertil, overveje behovet for en omlægning eller yderligere opdeling af de to landsretskredse.

Endvidere skal Kommissionen overveje behovet for særlige lovregler om det ledelsesmæssige ansvar for de administrative opgavers varetagelse, herunder ledelsens administrative kompetence i forhold til embedets enkelte dommere både for byretterne og landsretterne.

21. Jeg finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet til stadighed holder kontrol med udviklingen i berammelsestiderne. Jeg finder det ligeledes tilfredsstillende, at Justitsministeriet har iværksat yderligere initiativer vedrørende retterne for at forbedre berammelsestiderne. Jeg finder det ligeledes tilfredsstillende, at Justitsministeriet har fastsat eller vil fastsætte sagsbehandlingstider for alle sagsområder for alle retter.

På denne baggrund betragter jeg herefter beretningssagen som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. Jeg redegjorde senest i notat af 29. april 1998 om den fortsatte udvikling i sagen om beretning nr. 2 om skatteligningens effektivitet (11/1989) og beretning om administration og kontrol af selskabsskat (5/1993), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 6-10.

Det var sammenfattede min vurdering, at der var iværksat en række tilfredsstillende initiativer og udredningsarbejder på flere af de områder beretningerne omhandlede.

De mest betydelige ændringer var beslutningen om at overføre selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af selvstændige erhvervsdrivende, samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning.

Med hensyn til overvejelserne om ændringerne i tilsynet med kommunernes ligning, samt spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder måtte det konstateres, at disse endnu ikke var afsluttet.

Med hensyn til oplysning om kommunernes ressourceanvendelse til ligningen konstaterede jeg, at der var indført en frivillig ordning. Jeg fandt imidlertid ikke ordningen tilstrækkelig, da statsrevisorerne i deres påtegning til mit notat af 13. maj 1997 henstillede til ministeren og Folketinget, at finde en løsning på at få oplysninger om kommunernes ressourceanvendelse til skatteligningen.

2. Skatteministeriet har senest den 1. februar 1999 redegjort for udviklingen i sagerne, herunder nærmere redegjort for tilrettelæggelsen af selskabsligningen.

3. I afsnit III er det statslige tilsyn med ligningen behandlet. Det fremgår deraf, at Ligningsrådet har godkendt en tilsynsplan for Told•Skats tilsyn med den kommunale personligning, og at der i dette tilsyn bl.a. vil indgå en egentlig efterprøvelse af den foretagne ligning.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der for første gang er udarbejdet en egentlig plan for Told•Skats tilsyn med den kommunale personligning, og særligt at der i tilsynet vil indgå en egentlig efterprøvelse af de kommunale skatteansættelser.

For så vidt angår rapporteringen af de kommunale revisorers bemærkninger til de statslige skattemyndigheder går jeg ud fra, at tilkendegivelser fra Ligningsrådet mfl. indebærer, at kommunerne fremover vil indsende de kommunale revisorers bemærkninger til de statslige skattemyndigheder.

4. I afsnit IV er gennemgået udviklingen i ligningens kvalitet og ensartethed. Jeg konstaterer, at selv om kommunerne samlet har opnået de fastsatte måltal er der tale om betydelige variationer mellem kommunerne. Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne kommunernes måltalsopfyldelse med tidligere år på grund af indførelsen af nye kontrolprocesser og ændringer i registreringen af ligningens omfang. Hertil kommer, at overførelsen af selskabsligningen til staten vil få indflydelse på tilrettelæggelsen og omfanget af kommunernes ligning. Jeg finder derfor, at der bør gå nogen tid inden der foretages en ny vurdering af måltalsopfyldelsen, og at det bør ske over en længere periode.

5. I afsnit V er behandlet anvendelsen af kommunernes ligningspotentiale som grundlag for udmeldelse af måltal. Der er tidligere blevet gennemført en forsøgsordning med anvendelse af omsætningsbaserede måltal, der vil blive evalueret snarest.

I ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er der fastsat et omsætningsbaseret måltal. Dette finder jeg tilfredsstillende, da det imødekommer Rigsrevisionens synspunkt om, at måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre ressourceanvendelse ved ligningen.

6. I afsnit VI er behandlet nye retningslinjer for kommunernes registrering af ressourceanvendelsen til ligningen. Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg på baggrund af statsrevisorernes bemærkninger til mit notat af 13. maj 1997 ikke fandt, at en frivillig ordning var tilstrækkelig. Jeg finder det derfor tilfredsstillende, at det i ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er gjort obligatorisk, at kommunerne skal opgøre den planlagte og faktiske ressourceanvendelse.

7. I afsnit VII redegøres der for tilrettelæggelsen af selskabsligningen efter overførelsen af denne til staten. De statslige skattemyndigheder skal som udgangspunkt foretage ligningen, men har samtidig mulighed for at indgå aftaler om varetagelse af selskabsligningen med kommunerne. De kommuner, der indgik aftale med de statslige skattemyndigheder om varetagelse af selskabsligningen opfylder alle en række kriterier, der skal sikre, at der eksisterer et bæredygtigt fagligt miljø i kommunen.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der ved tilrettelæggelsen af selskabsligningen er indføjet krav om kvalitet og ensartethed, omsætningsbaserede måltal og registrering af ressourceanvendelse i aftalerne med kommunerne, samt aftalt retningslinjer for Told•Skats tilsyn og de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om den kommunale selskabsligning.

8. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer på alle væsentlige områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at tilrettelæggelsen af selskabsligningen, ændringerne i tilsynet med ligningen, udmeldingen af omsætningsbaserede måltal samt den obligatoriske registrering af ressourceanvendelsen indebærer væsentlige ændringer, der kan bidrage til en mere ensartet og effektiv ligning. De gennemførte initiativer er imidlertid så omfattende og har virket i så kort tid, at resultaterne heraf først vil kunne vurderes om nogen tid. Ændringerne har samtidig en sådan karakter, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at området efter en passende tid følges op ved selvstændige undersøgelser.

Jeg betragter herefter disse to beretningssager som afsluttet.

9. Jeg tilkendegav i pkt. 7 i notatet af 29. april 1998, at jeg fandt det tilfredsstillende, at der i brugeraftalen mellem Finansministeriet og Skatteministeriet samt resultatkontrakten for Told- og Skattestyrelsen indgik målsætninger om tilsynet med den kommunale ligning, og at der på denne baggrund arbejdedes med at ændre tilsynsplanerne. Jeg tilkendegav endvidere, at jeg forventede, at arbejdet med tilsynsplanerne blev afsluttet hurtigst muligt.

Jeg fandt det samtidig utilfredsstillende, at der ikke var kommet nogen endelig afklaring på spørgsmålet om de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder.

10. Skatteministeriet har oplyst, at Ligningsrådet på sit møde den 29. september 1998 vedtog en plan for Told•Skats tilsyn med den kommunale personligning i ligningsåret 1998/1999. Tilsynsplanen er offentliggjort som TSS-cirkulære 1998-25 af 1. oktober 1998.

Formålet med planen er, at styrke tilsynet og samarbejdet mellem told- og skatteregionerne og kommunerne, at beskrive området for tilsynet, at sikre indsigt i ligningens kvalitet, ensartethed og effektivitet, samt at sikre et ensartet tilsyn. Disse formål tilsigtes fremmet gennem tilsynets fire elementer, der omfatter kontrol af målopfyldelse og kontrolprocesser, efterprøvelse af skatteansættelser, afrapportering, samt samarbejde, instruktion og vejledning.

11. Ministeriet oplyste endvidere, at Ligningsrådet på samme møde havde tilkendegivet, at dette kunne gå ind for forslaget om, at den kommunale revisions eventuelle bemærkninger til revisionen på skatteområdet, blev fremsendt af kommunalbestyrelsen til Told•Skat. Det fremgik også af ministeriets redegørelse, at de kommunale repræsentanter i samarbejdsgruppen med kommunerne på et møde den 27. november 1998 havde tilkendegivet, at disse fandt, at afrapporteringen burde ske til told- og skatteregionerne.

12. Jeg finder det tilfredsstillende, at der for første gang er udarbejdet en egentlig plan for told- og skatteregionernes tilsyn med den kommunale personligning, og særligt at der i tilsynet vil indgå en egentlig efterprøvelse af de kommunale skatteansættelser.

Jeg går ud fra, at tilkendegivelserne fra Ligningsrådet og samarbejdsgruppen med kommunerne indebærer, at kommunerne fremover vil indsende de kommunale revisorers eventuelle bemærkninger om revisionen på skatteområdet til de statslige skattemyndigheder.

13. I pkt. 11 i notatet af 29. april 1998 påpegede jeg, at de iværksatte tiltag med hensyn til udmøntningen af de tre kontrolprocesser, »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision«, ikke gav anledning til bemærkninger, men at resultatet af tiltagene først ville kunne vurderes om nogle år.

Jeg påpegede endvidere, at de seneste resultater af kommunernes ligning på landsplan viste en tendens til en mindre omfattende ligning, selvom den gennemsnitlige ligningsprocent fortsat lå over de udmeldte måltal fra Ligningsrådet. Det var imidlertid min opfattelse, at overførslen af selskabsligningen til staten, indførelsen af de tre kontrolprocesser for ligningen af personligt erhvervsdrivende samt de påtænkte ændringer i Told•Skats tilsyn med kommunernes ligning ville medføre så store ændringer, at der vil gå et stykke tid inden udviklingen igen kunne vurderes.

14. Skatteministeriet har herom oplyst, at Ligningsrådet på et møde den 8. oktober 1998 blev forelagt redegørelsen om »Måltalsopfyldelsen for ligningsplanperiode 1997/1998«, der behandlede kommunernes ligning af henholdsvis hovedaktionærer, personligt erhvervsdrivende og selskaber. For disse var fastsat ligningsprocenter på henholdsvis 30 %, 28 % og 30 %. Personligningen var ikke omfattet af redegørelsen.

Det fremgik af redegørelsen, at kommunerne samlet havde opnået de fastsatte ligningsprocenter, men at ligningsindsatsen varierede betydeligt mellem kommunerne. For hovedaktionærer varierede ligningsprocenten fra 0 % til 87,4 %, hvor 88 kommuner ikke havde opfyldt måltallet, heraf havde 2 ikke foretaget ligning på skatteydergruppen. For personligt erhvervsdrivende varierede ligningsprocenten fra 12,6 % til 59,9 %, hvor 48 kommuner ikke havde opfyldt måltallet. For selskaber mv. varierede ligningsprocenten fra 0 % til 74,7 %, hvor 89 kommuner ikke havde opfyldt måltallet, heraf havde 3 ikke foretaget ligning på skatteydergruppen.

Med hensyn til opfyldelsen af de 3 måltal levede 152 (55,3 %) kommuner op til alle, 57 (20,7 %) opfyldte to måltal, 42 (15,3 %) kommuner ét måltal, mens 24 (8,7 %) kommuner ikke havde opfyldt nogen af måltallene.

15. Redegørelsen indeholdt også oplysninger om ligningens fordeling på de tre kontrolprocesser, »ligningsmæssig gennemgang«, »partiel revision« og »revision« for personligt erhvervsdrivende og selskaber mv.

Kommunernes ligningsindsats for personligt erhvervsdrivende fordelt på kontrolprocesserne var følgende:

Kommunernes ligningsindsats for selskaber mv. fordelt på kontrolprocesserne var følgende:

I sin redegørelse henviser Skatteministeriet til sin tidligere udtalelse i sagen om, at den store spredning i ligningsindsatsen kunne være udtryk for kommunernes forskellige »ambitionsniveau« eller for, at der i kommunerne er forskellige opfattelser af, hvilket arbejde, der ligger i de tre kontrolprocesser. Drøftelser med kommunerne i en evalueringsgruppe, der blev etableret i marts 1998, medførte, at definitionerne af de tre kontrolprocesser blev tydeliggjort ved TSS-cirkulære 1998-9 af 12. maj 1998.

Ved ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er der endvidere fastsat en bindende fordeling af antallet af kontroller på de tre kontrolprocesser for personligt erhvervsdrivende. Endvidere er der, for at sikre en vis ensartethed i ligningshyppigheden for virksomhederne, fastsat en nedre grænse for, hvor mange af de gennemførte kontroller, der skal vedrøre det seneste indkomstår.

16. Jeg kan konstatere, at selv om kommunerne samlet har opnået de fastsatte måltal for hovedaktionærer, personlig erhvervsdrivende og selskaber, er der tale om betydelige variationer mellem kommunerne. Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne kommunernes måltalsopfyldelse med tidligere år på grund af indførelsen af nye kontrolprocesser og ændringer i registreringen af ligningens omfang. Hertil kommer, at overførelsen af selskabsligningen til staten vil få indflydelse på tilrettelæggelsen og omfanget af kommunernes ligning. Jeg finder derfor, at der bør gå nogen tid inden der foretages en ny vurdering af måltalsopfyldelsen, og at det bør ske over en længere periode.

17. Jeg tilkendegav i pkt. 14 i notatet af 29. april 1998, at jeg fortsat fandt, at udmeldingen af måltal baseret på ligningspotentialet kunne bidrage til en bedre anvendelse af ressourcerne ved ligningen. Jeg fandt det derfor tilfredsstillende, at ordningen blev gjort obligatorisk.

Jeg var samtidig enig med ministeriet i, at det var for tidligt at vurdere ordningen på tidspunktet for afgivelsen af notatet af 29. april 1998.

18. I sin redegørelse oplyser Skatteministeriet, at Told- og Skattestyrelsen på det næste møde i Ligningsrådet vil søge at evaluere forsøgsordningen i produktionsåret 1997/1998. Det fremgår endvidere, at i den nuværende ligningsplan for produktionsåret 1998/1999, er omsætningsbaserede måltal obligatoriske for alle kommuner, men at det endnu er for tidligt at vurdere effekten deraf.

I ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er der fastsat et omsætningsbaseret måltal på 32 % af omsætningstallene for indkomståret 1997.

19. Jeg finder det tilfredsstillende, at der er fastsat et omsætningsbaseret måltal i ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000, da dette imødekommer Rigsrevisionens synspunkt om, at måltal baseret på ligningspotentialet kan bidrage til en bedre ressourceanvendelse ved ligningen.

20. Jeg konstaterede i pkt. 16 i notatet af 29. april 1998, at Ligningsrådet havde anbefalet kommunerne at følge nogle nærmere angivne retningslinjer om opgørelse af ressourceanvendelse til skatteligningen. I pkt. 17 i notatet af 29. april 1998 tilkendegav jeg, at jeg, på baggrund af statsrevisorernes bemærkninger til mit notat af 13. maj 1997, ikke fandt en frivillig ordning tilstrækkelig.

21. Af Skatteministeriets redegørelse fremgår, at Ligningsrådet på sit møde den 29. september 1998 blev orienteret om antallet af kommuner, der havde angivet en opgørelse af de personalemæssige ressourcer i forbindelse med ligningsplanperiode 1997/1998. I de ligningsplaner, som Told- og Skattestyrelsen havde modtaget, havde 230 kommuner angivet en opgørelse af anvendelsen af personalemæssige ressourcer. Heraf havde 113 kommuner opstillet opgørelsen i henhold til TSS-cirkulære 1998-10 af 12. maj 1998.

22. I ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er opgørelsen af planlagt og faktisk ressourceanvendelse gjort obligatorisk for kommunerne. Det fremgår af retningslinjerne for tidsregistrering, at timetallet skal opgøres efter såvel arbejdsopgavens karakter, som skatteydergruppe og personalekategori. Ligningsplanens retningslinjer er en videreførelse af reglerne i TSS-cirkulære 1998-10 af 12. maj 1998.

23. Jeg finder det tilfredsstillende, at det i ligningsplanen for produktionsåret 1999/2000 er gjort obligatorisk, at kommunerne skal opgøre den planlagte og faktiske ressourceanvendelse.

24. Jeg tilkendegav i pkt. 7 i notatet af 29. april 1998, at jeg var enig med ministeriet i, at overførslen til staten af selskabsligningen ville medføre væsentlige ændringer i tilsynsopgaven. Jeg konkluderede endvidere i pkt. 18 i notatet af 29. april 1998, at overførslen af selskabsligningen til staten sammen med en række andre tiltag endnu ikke havde virket længe nok til at foretage en vurdering af resultaterne.

I pkt. 4 i notatet af 29. april 1998 bemærkede jeg, at da der fortsat foregik forhandlinger med kommunerne om tilrettelæggelsen af selskabsligningen, hvorfor jeg fandt det mest hensigtsmæssigt at orientere statsrevisorerne derom, når ordningen var endeligt etableret.

25. Skatteministeriet har i sin redegørelse oplyst, at overgangen af ansvaret for ligningen af juridiske personer bortset fra dødsboer til staten oprindelig var planlagt til at ske den 1. juli 1998, men at overgangen først fandt sted den 1. oktober 1998 på grund af Folketingsvalget i foråret 1998 og en række praktiske problemer. For perioden 1. juli - 1. oktober 1998 blev der derfor udstedt bemyndigelser til at fortsætte med at varetage ligningsopgaven til de kommuner, der fortsat var i forhandling med Told- og Skattestyrelsen om varetagelse af opgaven efter den 1. oktober 1998.

26. Af Skatteministeriets redegørelse fremgår, at Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med indgåelsen af aftaler med kommunerne om varetagelse af selskabsligningen havde indplaceret de enkelte kommuner i tre kategorier afhængig af kommunens mulighed for at varetage selskabsligningen tilfredsstillende på egen hånd. Kriterierne for indplacering omfattede kommunens mandtal for selskaber, antallet af årsværk til rådighed for selskabsligningen, samt en vurdering af kommunens ligningseffektivitet. Til sammen skulle disse kriterier sikre, at kommunen kunne præstere et bæredygtigt fagligt miljø. I det omfang en gruppe kommuner kunne varetage opgaven tilfredsstillende i et fællesskab, kunne der på vegne af fællesskabet indgås aftale om varetagelse af selskabsligningen med den kommune, hvor selskabsligningen fysisk skulle udføres. I det omfang der ikke blev indgået aftale med en kommune om varetagelse af selskabsligningen, overgik ansvaret for ligningen af selskaber hjemmehørende i kommunen til den lokale told- og skatteregion.

27. Selskabsligningen er nu placeret i 93 skatteansættende myndigheder, heraf 22 told- og skatteregioner. De 71 skatteansættende kommuner har indgået aftale med Told- og Skattestyrelsen. Heraf repræsenterer de 34 kommunale fællesskaber, således at i alt 166 kommuner er omfattet af aftaler om varetagelse af selskabsligningen.

Der er endvidere etableret en særlig ordning for store selskaber, der vil blive lignet af Selskabsrevisionsafdelingen i Told- og Skattestyrelsen. Henført til denne kategori er, selskaber med en samlet omsætning på mere end 1,5 mia. kr., finansielle selskaber, der er reguleret af særlig lovgivning, filialer af en udenlandsk virksomhed med en omsætning på mindst 100 mio. kr. samt kulbrinteskattepligtige virksomheder.

28. Aftalerne mellem Told- og Skattestyrelsen og kommunerne er alle baserede på en standardaftale. Standardaftalen indeholder bl.a. omsætningsbaserede måltal, idet kommunen er forpligtet til ikke blot at foretage det antal kontroller, der er fastsat i aftalen, men også at udvælge disse således at 30 % af det omsætningstal, der fremgår af Told- og Skattestyrelsens årlige ligningsplan er dækket af kontrollerne.

Kommunerne er også forpligtede til at gennemføre tidsregistrering på selskabsligningsopgaven. Derudover stilles der i standardaftalen krav om, at kommunerne sikrer deres medarbejdere på selskabsligningsopgaven tilstrækkelig efteruddannelse.

I det omfang der er væsentlige mangler i kommunernes opfyldelse af aftalerne, kan disse opsiges af Told- og Skattestyrelsen.

29. Ifølge standardaftalen er der krav om revisionserklæring på kommunernes redegørelser for aftalens opfyldelse. Rigsrevisionen har i denne forbindelse fremsendt forslag til en revisionsordning, revisionsinstruks og -erklæring vedrørende kommunernes varetagelse af selskabsligningen til Told- og Skattestyrelsen, der har ansvaret for at udstede revisionsinstruks på området. Udkastene er udarbejdet af en ERFA-gruppe om revision på skatteområdet efter anmodning fra Kontaktudvalget for Offentlig Revision. Told- og Skattestyrelsen vil udsende revisionsinstruks m.m. på dette grundlag.

30. Jeg finder det tilfredsstillende, at der ved tilrettelæggelsen af selskabsligningen er indføjet krav om kvalitet og ensartethed, omsætningsbaserede måltal og registrering af ressourceanvendelse i aftalerne med kommunerne, samt aftalt retningslinjer for Told•Skats tilsyn og de kommunale revisorers rapportering til de statslige skattemyndigheder om den kommunale selskabsligning.

31. Det er sammenfattende min vurdering, at der nu er iværksat en række tilfredsstillende initiativer på alle væsentlige områder beretningerne omhandlede.

Det er videre min vurdering, at tilrettelæggelsen af selskabsligningen, ændringerne i tilsynet med ligningen, udmeldingen af omsætningsbaserede måltal samt den obligatoriske registrering af ressourceanvendelsen indebærer væsentlige ændringer, der kan bidrage til en mere ensartet og effektiv ligning. De gennemførte initiativer er imidlertid så omfattende og har virket i så kort tid, at resultaterne heraf først vil kunne vurderes om nogen tid. Ændringerne har samtidig en sådan karakter, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at området efter en passende tid følges op ved selvstændige undersøgelser.

Jeg betragter herefter disse to beretningssager som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1999

1. I mit notat til statsrevisorerne, senest i Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 72-73, anførte jeg, at jeg ville følge sagen.

Af de forskudsvise udbetalte underholdsbidrag ydes 100 % refusion, mens der vedrørende de ikke-forskudsvise udbetalte underholdsbidrag foretages en clearing gennem Socialministeriet mellem kommuner, der udbetaler bidraget og kommuner, der opkræver bidraget.

Denne clearingsordning har i Socialministeriet gennem en årrække udvist en negativ saldo, selv om den i princippet burde balancere. Socialministeriet og Kommunernes Landsforening har drøftet årsagerne til og mulighederne for nedbringelse af denne negative saldo.

Ministeriet har den 5. februar 1999 redegjort for den videre udvikling i sagen.

Ministeriet oplyser bl.a., at clearingsordningens beløbsmæssige udvikling nu synes at være nået ned på et niveau, der er langt mere acceptabelt end tidligere. Ministeriet oplyser, at clearingsordningens udvisende for »ikke-forskudsvis udlagte bidrag« er opgjort til 2,8 mio. kr. (1997), 6,1 mio. kr. (1996), 6,1 mio. kr. (1995), 11,0 mio. kr. (1994) og 15,1 mio. kr. (1993). Samtlige beløb er i kommunernes favør.

Ministeriet oplyser endvidere, at Kommunernes Landsforening ved brev af 22. januar 1999 har oplyst, at Kommunedata snarest vil indarbejde en løsning i et nyt system til underholdsbidrag, og at systemet forventes færdigt om 2-3 år. Ministeriet vil på baggrund heraf ikke træffe beslutning om udtrædelse af clearingsordningen inden for de næste 2 år, men ministeriet vil, indtil beslutning herom er truffet, fortsat følge udviklingen nøje.

Jeg finder det positivt, at ministeriets udestående vedrørende clearingsordningen er formindsket væsentligt.

I betragtning af at problemstillingen blev omtalt i forbindelse med bevillingskontrollen for 1993, finder jeg det utilfredsstillende, at sagen endnu pågår, og at der først synes at være en mulighed for at løse problemet omkring år 2001.

Jeg vil fortsat følge sagen, som er den eneste åbentstående sag fra bevillingskontrollen for 1993.

RIGSREVISIONEN
Den 18. marts 1999

1. I mit notat af 21. maj 1997, jf. endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 68, anførte jeg, at Rigsrevisionen fortsat ville følge udviklingen i bestræbelserne på at forenkle og modernisere organiseringen af den offentlige levnedsmiddelkontrol, herunder sammenlægningen af Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet.

2. Der bliver med virkning fra den 1. januar 2000 etableret et nyt statsligt regionskontrolsystem med i alt 11 enheder placeret rundt i landet som afløser for de kommunale levnedsmiddelkontroller. Disse skal medvirke til en mere ensartet kontrolstruktur. Desuden er der etableret en revisionsenhed med reference til det politisk nedsatte Fødevarekontroludvalg. Denne revisionsenhed skal påse:

• at der er gennemført en kontrol, der er i overenstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning på området,
• at der er overensstemmelse med de fastlagte strategier, planer og målsætninger for fødevarekontrollen, og
• at denne kontrol sker på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde.

Endvidere er der foretaget nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger til varetagelse af en mere koordineret forskningsindsats. Disse anlæg anser jeg som en væsentlig del af det nye Veterinær- og Fødevaredirektorats bestræbelser på, at få etableret en moderne og effektiv statslig levnedsmiddelkontrol.

3. Det er ministeriets opfattelse, at der med sammenlægningen af disse to institutioner, er dannet et grundlag for en effektiv statslig levnedsmiddelkontrol. Jeg kan tiltræde denne opfattelse, og jeg finder ministeriets initiativer tilfredsstillende og betragter herefter beretningssagen som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 3. marts 1999

1. I notat af 1. juni 1994 til statsrevisorerne (RN 1901/94) om flytning af sergentskolen fra Sønderborg til Odense blev statsrevisorerne orienteret om, at Forsvarsministeriet havde afslået Rigsrevisionens anmodning i henhold til rigsrevisorlovens § 12 om udlevering af interne arbejdsdokumenter til brug for en undersøgelse vedrørende flytningen. Ministeriets begrundelse for at undlade en udlevering af dette sagsmateriale var, at de pågældende interne arbejdsdokumenter herved principielt blev omfattet af retten til aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).

Dette rejste nogle vigtige principielle spørgsmål om Rigsrevisionens udførelse af sin virksomhed, idet Rigsrevisionen således ikke kunne få oversendt sådant internt sagsmateriale. Overvejelserne er behandlet i flere notater til statsrevisorerne, senest notat af 22. august 1995.

Det fremgår af sagen, at forsvarsministeren havde forelagt spørgsmålet, om internt materiale ved oversendelse til Rigsrevisionen ville være omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, for Justitsministeriet.

I Justitsministeriets svar fra januar 1995 var det bl.a. anført, at "mest taler for, at interne arbejdsdokumenter ikke ved afgivelse til Rigsrevisionen mister deres interne karakter, og at en begæring om aktindsigt i sådanne dokumenter, der fremsættes over for den afgivende forvaltningsmyndighed, derfor fortsat vil kunne afslås med hjemmel i offentlighedslovens § 7."

2. I løbet af efteråret 1995 udarbejdede Rigsrevisionen efter aftale med statsrevisorerne udkast til forslag til ændring af rigsrevisorloven og statsrevisorloven. I den forbindelse blev det overvejet, om der i forslaget burde foreslås medtaget en bestemmelse, så det blev lovfæstet, at interne arbejdsdokumenter ved udlevering til Rigsrevisionen respektive statsrevisorerne bevarede deres karakter af interne dokumenter.

3. Der blev således i rigsrevisorlovens § 12 og i statsrevisorlovens § 4 foreslået indsat enslydende nye bestemmelser (§ 12, stk. 2, respektive § 4, stk. 4) med følgende ordlyd: "Såfremt der efter stk. 1 (respektive stk. 3) afgives dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor (respektive statsrevisorerne)." Folketinget vedtog bestemmelserne den 31. maj 1996 sammen med andre foreslåede ændringer i de to love, og ændringsloven blev bekendtgjort som lov nr. 465 af 12. juni 1996.

4. Med den nævnte vedtagelse blev det rejste spørgsmål fra Forsvarsministeriets side om interne arbejdsdokumenters bevarelse af deres karakter som interne dokumenter efter afgivelse til rigsrevisor afgjort endeligt. Sådanne dokumenter kan derfor altid undtages fra retten til aktindsigt, uanset afgivelsen af disse til rigsrevisor eller statsrevisorerne.

Jeg betragter hermed beretning nr. 1/1994 som afsluttet.

5. Jeg kan tilføje, at jeg i forbindelse med mit notat til statsrevisorerne af 15. december 1998 (RN 117/98) om forslag til ændring af bekendtgørelse af instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling, bl.a. af praktiske grunde foreslog, at den nævnte bestemmelse i rigsrevisorlovens § 12, stk. 2, blev gengivet i instruksen, hvor reglerne om aktindsigt i forvejen er fastsat. På mødet den 13. januar 1999 tilsluttede statsrevisorerne sig som bekendt forslaget og forelagde det for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Udvalget for Forretningsordenen godkendte forslaget den 24. februar 1999, og Folketingets formand vil i den nærmeste fremtid udstede bekendtgørelse om ændringerne.

RIGSREVISIONEN
Den 12. april 1999

I mit notat af 6. juni 1996 til statsrevisorerne, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, s. 198-199, anførte jeg, at jeg ville orientere statsrevisorerne, når der forelå noget afgørende nyt om yderligere ændringer af regelsæt og tilsyn og om løsningen af de tilbageværende konkrete problemer i Lejerbo-sagen.

1. Spørgsmålet om yderligere ændring af regelsæt og tilsyn er behandlet i statsrevisorernes beretning nr. 6/96 om almennyttige boligselskabers forhold og organisering, og jeg vil på et senere tidspunkt orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i denne sag, jf. mit notat af 10. oktober 1997 til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4.

2. Boligministeriet har løbende og senest den 11. januar 1999 orienteret Rigsrevisionen om løsningen af de konkrete problemer i Lejerbo-sagen, dvs. spørgsmålene om regnskabsmæssig afvikling af Lejinco-aktiviteterne og om erstatning, straf og disciplinært ansvar.

Det fremgår heraf,

• at Boligselskabet Lejerbo har tilendebragt den regnskabsmæssige afvikling af Lejinco-aktiviterne,
• at den politimæssige efterforskning i sagen er afsluttet med det resultat, at der ikke vil blive rejst tiltale mod selskabets tidligere direktør, byggechef eller andre involverede,
• at Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer har tildelt Boligselskabet Lejerbos tidligere revisor en advarsel for at have handlet i strid med god revisorskik,
• at Boligselskabet Lejerbo har besluttet ikke at fremsætte erstatningskrav mod selskabets tidligere bestyrelse, direktør, byggechef, revisor eller andre, herunder LLO, fordi det ikke er muligt at opgøre et tab, som kan udløse erstatning, og
• at Boligselskabet Lejerbo og selskabets tidligere byggechef har indgået en mindelig overenskomst til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav parterne imellem.

Hovedformålet med Rigsrevisionens undersøgelse af Lejerbo-sagen var at belyse og vurdere By- og Boligministeriets behandling af sagen.

Ministeriets indgreb i sagen medførte, at det kommunale tilsyn indsatte en midlertidig forretningsfører i Boligselskabet Lejerbo, at selskabets repræsentantskab i lyset af en kritisk rapport fra den midlertidige forretningsfører valgte en ny bestyrelse og at den ny bestyrelse skulle løse de tilbageværende konkrete problemer i sagen i samarbejde med den midlertidige forretningsfører.

Konklusionen på Rigsrevisionens undersøgelse var, at ministeriets behandling af Lejerbo-sagen ikke gav Rigsrevisionen anledning til kritik, men at ministeriet nøje burde overveje, om sagen gav anledning til generelle ændringer af regelsæt og tilsyn.

Løsningen af de konkrete problemer giver mig på den baggrund ikke anledning til bemærkninger.

3. Jeg betragter hermed beretningssagen som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 12. april 1999

1. Statsrevisorerne bad på et møde den 18. september 1998 om et opfølgende notat vedrørende beretning nr. 14 1994 om VUE-projektet. Statsrevisorerne så gerne, at det i notatet blev undersøgt, hvor meget af det planlagte system, der er realiseret, og hvor meget institutionerne/universiteterne bruger systemet.

2. Jeg kan oplyse, at de forhold, som statsrevisorerne har ønsket belyst, er behandlet i en kommende beretning om Videregående Uddannelsers Edb-system (VUE-projektet) nr. II. Beretningen er i udkast pt. til høring i de berørte ministerier, og jeg forventer, at den kan afgives til statsrevisorerne med henblik på behandling på statsrevisorernes møde den 9. juni 1999.

3. I beretningen vil jeg tillige omtale ibrugtagningen og idriftssættelsen af ØSS og STADS, ligesom jeg vil redegøre nærmere for situationen med hensyn til ibrugtagning af SCR-modulet til udenlandske kreditorbetalinger, jf. mit notat i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, s. 235-237.

4. Jeg betragter herefter beretningssagen nr. 14/1994 for afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 26. november 1998

1. I mit notat til statsrevisorerne af 7. november 1997 orienterede jeg om den fortsatte udvikling i sagen om administration af Statens Uddannelsesstøtte (SU), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 92-95. I notatet oplyste jeg, at jeg ville følge sagen på de områder, hvor SUstyrelsen endnu ikke fuldt ud havde gennemført de initiativer, som undervisningsministeren havde stillet i udsigt i sin redegørelse af 26. april 1996.

2. Det fremgik af ministerredegørelsen, at undervisningsministeren havde pålagt SUstyrelsen én gang om året at udarbejde en redegørelse om inddrivelse af for meget modtaget støtte (FM-gæld). I mit notat af 7. november 1997 hæftede jeg mig ved, at redegørelsen for 1996 ikke indeholdt oplysninger om det samlede omfang af de anvendte inddrivelsesforanstaltninger og resultatet heraf, eksempelvis med hensyn til lønindeholdelse og modregning i skat.

Jeg noterede mig tillige, at SUstyrelsen ville medtage oplysninger om resultaterne af inddrivelsesforanstaltningerne i sin næste redegørelse.

Rigsrevisionen har gennemgået SUstyrelsens redegørelse om inddrivelse af FM-gæld for 1997 og konstateret, at redegørelsen indeholder de oplysninger om styrelsens inddrivelsesforanstaltninger, som blev stillet i udsigt.

3. Undervisningsministeren havde endvidere anmodet SUstyrelsen om i videst muligt omfang at overgå til edb-behandling af de sager, der hidtil var blevet behandlet manuelt, herunder gældssanerings- og dødsbosager. Det fremgik af mit notat af 7. november 1997, at styrelsen havde fundet, at den ressourcemæssigt bedste løsning på nuværende tidspunkt var at bibeholde en delvis manuel sagsbehandling, men at styrelsen forventede at overgå til fuld maskinel behandling af de nævnte sager i forbindelse med indførelsen af et nyt edb-system i år 2000.

En videre opfølgning på dette område vil indgå i Rigsrevisionens almindelige løbende revision af SUstyrelsen.

4. I mit tidligere notat oplyste jeg tillige, at undervisningsministeren havde til hensigt at foreslå en ændring af loven om Statens Uddannelsesstøtte, der kunne give hjemmel for udpantning af misligholdt studiegæld, men at forslaget blev trukket tilbage i forbindelse med regeringens stemmeaftale om finansloven for 1997.

Jeg har imidlertid noteret mig, at den foreslåede ændring af loven om Statens Uddannelsesstøtte nu er gennemført med virkning fra 1. januar 1998.

5. På den baggrund betragter jeg beretningssagen for afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 23. oktober 1998

1. I mit notat (nr. 3), jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, side 82-83, gav jeg udtryk for, at det efter Rigsrevisionens opfattelse var tvivlsomt, om Hypotekbankens tilsyn med Friluftsrådets forvaltning af tips- og lottomidlerne kunne betragtes som en opgave af finansiel karakter, jf. § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Jeg forventede derfor, at Finansministeriet i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet ville sikre, at der ikke var tvivl om grundlaget for forvaltningen af denne opgave.

I deres bemærkninger hertil (side 83) gav statsrevisorerne udtryk for, at ansvaret for tilsynet fortsat lå hos miljø- og energiministeren, og at henlæggelsen af tilsynsopgaven krævede et klart hjemmelsgrundlag.

2. Med skrivelse af 23. juli 1998 meddelte Hypotekbanken, at enhver tvivl om grundlaget for forvaltningen af opgaven var fjernet efter den ved lov nr. 438 af 26. juni 1998 gennemførte ændring af tips- og lottoloven, som træder i kraft den 1. januar 1999. Ved lovændringen bemyndiges de pågældende ressortministerier til at overføre tilsynet med organisationernes fordeling af midlerne til Hypotekbanken i medfør af § 8, stk. 2, i Hypotekbankloven.

Hypotekbanken tilføjede, at finansministeren som bekendt havde truffet beslutning om at søge Hypotekbankens låne- og udlånsvirksomhed afviklet, og at lovforslag herom ville blive fremsat i forbindelse med åbningen af folketingssamlingen. Lovforslaget indebærer ophævelse af Hypotekbanken fra 1. januar 1999. Det tilføjedes, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, ikke ville blive videreført. Hypotekbanken havde derfor til hensigt at foreslå Skatteministeriet, at ordene »i medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« udgår af tips- og lottoloven ved samme lejlighed. Hjemlen til at udføre de omhandlede tilsynsopgaver vil herefter fremgå direkte af tips- og lottoloven.

Jeg kan hertil føje, at forslag til lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning blev fremsat for Folketinget af finansministeren den 8. oktober 1998.

3. Med skrivelse af 20. oktober 1998 oplyste Miljø- og Energiministeriet, at den ovennævnte ændring af tips- og lottoloven efter ministeriets opfattelse giver den fornødne hjemmel til, at Hypotekbanken kan påtage sig tilsynsopgaven. Ministeriet anførte endvidere, at det af tips- og lottoloven fremgår, at midlerne til friluftslivet fordeles af Friluftsrådet, og at det af bemærkninger til lovforslaget følger, at der i fremtiden alene sondres mellem kategorierne driftstilskud og projekttilskud. For driftstilskuddene er anført visse nærmere angivne rammer, og for projekttilskuddene til friluftslivet gælder, at de konkrete initiativer omfatter en række områder bl.a. naturvejledning og kursusvirksomhed. Tips- og lottoloven og forarbejderne fastlægger således administrationsgrundlaget, og ministeriet finder, at der hermed er etableret et klart kontrolgrundlag for tilsynet.

4. Med det fremsatte lovforslag og den bebudede ændring af tips- og lottoloven finde jeg herefter, at sagen om tips- og lottomidlerne kan betragtes som afsluttet på en tilfredsstillende måde.

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1999

1. I mit notat af 31. maj 1996, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1994, side 105, anførte jeg, at Trafikministeren ikke havde oplyst, om mine bemærkninger i beretning nr. 21/1994 havde givet ministeriet anledning til foranstaltninger og overvejelser, som kunne være af betydning for Post Danmarks virksomhed for 1995.

2. Postvæsenets virksomhed overgik fra 1. januar 1995 til den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark. Revisionen af Post Danmarks regnskaber varetages af Rigsrevisionen og et statsautoriseret revisionsfirma i samarbejde med Post Danmarks interne revision. Den interne revision udfører en stor del af den daglige revision og rapporterer løbende herom til de eksterne revisorer. Der er ikke i forbindelse med revisionen af de hidtil aflagte årsregnskaber konstateret forhold af væsentlig kritisk karakter. Jeg skal henvise til omtalen i beretning 16/97 om bevillingskontrollen for 1997, kap. III.H.

Jeg anser på den baggrund pkt. 132 i bevillingskontrollen for 1994 for afsluttet.

3. Fra bevillingskontrollen for 1994 er der fortsat to sager, som endnu ikke er afsluttet. Det er pkt. 109. Uklart aftalegrundlag som følge af, at betalingsordninger var iværksat uden underskrevet aftale, og pkt. 130. Væsentlige spørgsmål i forbindelse med administrationen af en tilskudsordning, som jeg følger.

RIGSREVISIONEN
Den 23. marts 1999

1. I mit notat af 28. oktober 1996, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995, s. 211, tilkendegav jeg, at Rigsrevisionen fortsat ville følge udviklingen vedrørende sikkerheden i elektroniske pengeoverførselssystemer uden for de centrale statslige systemer (SCR/SCL).

2. I beretningen omtaltes en undersøgelse af 4 udvalgte elektroniske pengeoverførselssystemer, nemlig for Københavns Universitet »Danske Banks Teleservice«, for Post Danmark »LEVAX kreditorsystem«, for DSB Gods »GTF/GTR-godsafregningssystem« og for Told- og Skattestyrelsen »D/R debitorrestancesystem«. Rigsrevisionen har – og vil også i fremtiden – i forbindelse med den løbende revision af de 4 udvalgte systemer været særlig opmærksom på sikkerhedsforholdene i og omkring systemerne. I efteråret 1998 har jeg yderligere indhentet oplysning om, hvilke initiativer der er taget for at styrke sikkerheden.

3. Forskningsministeriet har oplyst, at de interne brugere af Danske Banks Teleservice på Københavns Universitet nu skal foretage skift af password mindst én gang om måneden, og at alle data til og fra banken krypteres. Jeg har noteret mig, at de foranstaltninger, ministeriet har truffet for at øge sikkerheden opfylder de krav, der er afstukket af Finansministeriet. Dette finder jeg tilfredsstillende.

4. For så vidt angår Post Danmarks anvendelse af LEVAX kreditorsystemet har Post Danmarks interne revision revideret systemet i 1997. I forbindelse med denne revision er der fulgt op på Rigsrevisionens bemærkninger. Resultatet af revisionen var nogle anbefalinger om bl.a. dokumentation og forretningsgange, som Post Danmark efterfølgende har implementeret. Post Danmarks ledelse har analyseret og vurderet Rigsrevisionens bemærkninger og intern revisions anbefalinger.

Resultatet heraf er, at bemærkninger og anbefalinger er implementeret, dog bortset fra enkelte, hvor ledelsen har fundet, at det – risikoen taget i betragtning – var mere hensigtsmæssigt at etablere tilstrækkelige kompenserende kontrolforanstaltninger.

Dette har jeg ingen bemærkninger til.

5. Trafikministeriet har om afregningssystemerne i DSB Gods oplyst, at der fra 1. februar 1999 foretages automatisk overførsel af fakturadata til DSB's centrale økonomisystem, DØKS, samt at der ikke længere vil være personsammenfald bl.a. med hensyn til registrerings- og frigivelsesfunktionen i godsafregningssystemet. Endvidere vil indbetalinger fra kunder og udbetaling til efterkravskunder blive foretaget ved automatisk overførsel med tilhørende åbenpost udligning.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

Det er dog stadig en svaghed i systemet, at bruger-ID og passwords transmitteres ukrypteret i netværket. Rigsrevisionen vil tage denne problemstilling op overfor DSB i forbindelse med den løbende revision.

6. Told- og Skattestyrelsen har i september 1998 foretaget nogle omlægninger af systemet og har knyttet forskellige sikkerhedsgrupper til udbetaling af beløb på henholdsvis over og under en halv mill. kr. Muligheden for at indlægge beløbsmæssige begrænsninger var en af de foranstaltninger Rigsrevisionen fremhævede i beretningen, og jeg finder det tilfredsstillende, at styrelsen hermed har taget skridt til at mindske risikoen for væsentlige fejludbetalinger.

7. Finansministeriet har på baggrund af bemærkningerne i Rigsrevisionens beretning udarbejdet en vejledning om forretningsgange og sikkerhedsprocedurer ved brug af betalingssystemer uden for de centrale statslige systemer. Vejledningen er i februar 1997 blevet udsendt til samtlige institutioner. Dette finder jeg tilfredsstillende.

8. Rigsrevisionen vil som nævnt stadig følge ministeriernes sikkerhedsforhold og udbetalingsprocedurer i forbindelse med den løbende revision. Forholdene vil blive set i lyset af de generelle ændringer på det statslige område, hvor der i løbet af de næste år gradvist indføres nye økonomisystemer, herunder også nye betalingssystemer.

Med afgivelsen af dette notat anser jeg beretningssagen som afsluttet.

RIGSREVISIONEN
Den 8. april 1999

1. Rigsrevisionen afgav maj 1996 beretning nr. 12/1995 om administrationen af tjenestemandspensionsloven af 1993 og lov om ministerpensioner til statsrevisorerne. Beretningen omhandlede Finansministeriets administration af den ændrede tjenestemandspensionslov af 1993 (1993-loven), samt lovændringens konsekvenser for ministerpensioner. I beretningen konkluderede Rigsrevisionen, at administrationen af 1993-lovændringen medførte en række problemer med hensyn til at sikre en korrekt pensionsudbetaling for allerede pensionerede tjenestemænd. Det vedrørte særligt ca. 6.000 pensioner anlagt efter tjenestemandspensionsloven af 1969 (1969-loven) og ca. 6.500 pensioner anlagt efter tjenestemandspensionsloven af 1958 og ældre love (1958-loven). Endvidere konkluderede Rigsrevisionen, at ændringen af tjenestemandspensionsloven havde medført nogle utilsigtede pensionsnedsættelser for ministerpensioner, samt at Finansministeriets mangelfulde administration havde givet sig udslag i en række fejl i udbetalingen af ministerpensioner.

2. På baggrund af beretningen iværksatte Finansministeriet i 1996 en gennemgang af alle ca. 6.000 tjenestemandspensioner anlagt efter 1969-loven for at få disse pensioner korrekt indplaceret i pensionssystemet. Finansministeriet mente imidlertid ikke, at der var behov for at gennemgå de ca. 6.500 tjenestemandspensioner anlagt efter 1958-loven.

3. Finansministeren oplyste i ministerredegørelsen af 15. oktober 1996, at på baggrund af beretningen, havde Økonomistyrelsen gennemgået alle ministerpensioner under udbetaling, ca. 100, og at de fundne fejl var blevet rettet.

4. I mit § 18, stk. 4 notat fra november 1996 gentog jeg beretningens anbefaling om, at Finansministeriet også gennemgik tjenestemandspensionerne efter 1958-loven, idet ministeren ikke havde sandsynliggjort, at der ikke var yderligere fejl, end dem Rigsrevisionen havde fundet i sin gennemgang. Jeg fremhævede særligt, at der også kunne være tale om fejl opstået helt tilbage fra anlæggelsen af de pågældende pensioner. Jeg konkluderede derfor, at der generelt kunne formodes at være en overvejende risiko for fejl og mangler i tjenestemandspensionerne anlagt efter 1958-loven, på samme måde som for tjenestemandspensioner anlagt efter 1969-loven.

5. Efter at statsrevisorerne i deres bemærkninger til ministerredegørelsen i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 henstillede, at finansministeren gennemgik de resterende tjenestemandspensioner anlagt efter 1958-loven, besluttede ministeren også at gennemgå disse sager.

6. Rigsrevisionen blev af Finansministeriet bedt om at rådgive ministeriet i deres gennemgang af pensionssagerne. Rigsrevisionen har derfor i perioden februar 1997 til november 1998 deltaget i en lang række møder med Økonomistyrelsen, hvor administrationen, gennemgangen og korrektionen af fejl i tjenestemandspensioner og ministerpensioner er blevet drøftet. Rigsrevisionens formål med at deltage i disse møder har været at sikre, at der på det bedst mulige grundlag og så hurtigt som muligt skete en gennemgang af alle berørte tjenestemands- og ministerpensioner med henblik på at få foretaget en korrekt beregning og udbetaling til gavn for de pågældende pensionister. Rigsrevisionen har i samme periode stikprøvevis foretaget en revision af konkrete pensionssager.

7. Den 1. januar 1999 blev forvaltningen af tjenestemandspensionslovgivningen og den statslige pensionsforvaltning overført fra Finansministeriets Økonomistyrelse til Finansministeriets nyoprettede Finansstyrelse (tidligere Hypotekbanken). Det skal dog bemærkes, at allerede med virkning fra den 15. august 1998 overtog den administerende direktør for Hypotekbanken det ledelsesmæssige ansvar for pensionsområdet og dermed ansvaret for gennemgangen og korrektionen af tjenestemandspensionerne.

8. Økonomistyrelsen besluttede, som nævnt i pkt. 2, at gennemgå ca. 6.000 tjenestemandspensioner anlagt efter 1969-loven med henblik på at få disse pensioner korrekt indplaceret i pensionssystemet, så stigninger i pensionen, der skulle træde i kraft 1. januar 1997, blev udbetalt korrekt.

Økonomistyrelsen afsluttede denne gennemgang og korrektion inden 1. januar 1997, hvorfor ingen pensioner blev udbetalt forkert som følge af de oprindelige forkerte indplaceringer i pensionssystemet.

Rigsrevisionen gennemgik efterfølgende en mindre stikprøve af pensionssagerne, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

9. Økonomistyrelsen har oplyst, at ca. 1.800 tjenestemandspensioner er blevet korrigeret, svarende til ca. 30 %. Korrektionerne har som hovedregel ikke medført ændringer i den oprindelige pension, men har haft betydning for, at de senere stigninger er blevet korrekte. Økonomistyrelsen har skønnet, at de foretagne korrektioner har betydet, at der samlet udbetales ca. 1 mio. kr. mere om året i tjenestemandspensioner.

Jeg finder det tilfredsstillende, at de ca. 6.000 tjenestemandspensionssager efter 1969-loven er blevet gennemgået.

10. Som følge af Økonomistyrelsens gennemgang af tjenestemandspensionssagerne efter 1958- loven og Rigsrevisionens sideløbende undersøgelser er der fundet nye fejltyper. Dette har betydet, at Økonomistyrelsen/Finansstyrelsen også har måttet gennemgå en del pensionssager efter 1969-loven for at rette disse fejl. Gennemgangen og korrektionen af disse pensionssager er endnu ikke afsluttet, jf. nedenfor.

11. Finansministeriet besluttede, som nævnt i pkt. 5, at gennemgå ca. 6.500 tjenestemandspensioner anlagt efter 1958-loven.

12. Rigsrevisionen gennemgik i oktober måned 1998 en stikprøve på 58 af de pensionssager, som Økonomistyrelsen indtil da havde gennemgået og ikke havde fundet fejl i. Stikprøven var ikke tilfældig, men var udvalgt ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. I denne gennemgang fandt Rigsrevisionen 7 pensionssager med fejl, der vedrørte 2 generelle fejltyper. Dette medførte, at Økonomistyrelsen besluttede at gennemgå disse typer pensionssager endnu engang. Rigsrevisionen har senere fået oplyst, at de fundne fejltyper vedrører ca. 900 pensionssager, og at Finansstyrelsen den 31. januar 1999 endnu ikke var begyndt at gennemgå disse sager.

Rigsrevisionen valgte også at gennemgå et antal af de pensionssager, som Økonomistyrelsen indtil da havde fundet fejl i og derfor havde rettet. Rigsrevisionen gennemgik i alt 25 pensionssager og fandt, at de foretagne rettelser var korrekte.

13. Finansstyrelsen har oplyst, at den 31. januar 1999 manglede ca. 2.100 tjenestemandspensionssager efter 1958-loven at blive gennemgået, svarende til ca. en tredjedel af det samlede antal. Af disse ca. 2.100 sager var der 785 sager, som man ikke havde været i stand til at finde, dels i egne arkiver, dels hos andre pensionsberegnende myndigheder. I december måned 1998 tog Økonomistyrelsen initiativ til at kontakte de øvrige pensionsberegnende myndigheder med henblik på at finde de manglende pensionssager.

14. Nedenfor har jeg nævnt eksempler på de fejltyper, som Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen/ Finansstyrelsen har fundet i deres gennemgange af tjenestemandspensionssagerne.

Eksempler på fejltyper:

• Forkert pensionsalder.
• Forkert regulering af pensionstillæg.
• Delte ægtefællepensioner havde fejlagtigt fået fulde pensionstillæg. Pensionstillæggene skulle have været delt på tilsvarende måde som ægtefællepensionen.
• Der var fejlagtigt blevet trukket fuldt samordningsfradrag i pensionen, selv om pensionen var en nedsat pension. Samordningsfradraget skulle have været reduceret tilsvarende.
• Pensionstillæg har fejlagtigt været beregnet på grundlag af en fuld pension på trods af, at pensionisten havde en nedsat pension. Tillægget skulle have været nedsat tilsvarende.
• Børnepensionstillæg der fejlagtigt ikke faldt bort, når pensionisten ikke længere opfyldte betingelserne for at modtage tillægget.

15. Som det ses af listen, der ikke er udtømmende, er der mange forskellige fejltyper, bl.a. fordi der løbende er dukket nye fejltyper op i takt med, at Økonomistyrelsen/Finansstyrelsen samt Rigsrevisionen har gennemgået pensionssagerne.

16. For langt hovedparten af de fundne fejltyper har det kun været muligt for Rigsrevisionen at få en foreløbig statusopgørelse ultimo januar 1999 vedrørende antallet af fundne fejl og tilhørende beløbsmæssige opgørelser, idet Finansstyrelsen ikke har afsluttet gennemgangen af tjenestemandspensionssagerne. Jeg må derfor tage forbehold for de nedenfor nævnte tal og konklusioner, da de er draget på baggrund af det modtagne materiale.

17. Finansstyrelsen har i den udleverede statusopgørelse oplyst, at der den 31. januar 1999 var 280 afsluttede 1958- og 1969-tjenestemandspensionssager, hvor der var sket fejludbetalinger. På baggrund af det modtagne materiale kan jeg konstatere, at der yderligere er 537 uafsluttede pensionssager, hvor den overvejende del må formodes at være fejlsager. Det må endvidere formodes, at der blandt de pensionssager, der endnu ikke er blevet gennemgået, vil være yderligere fejlsager.

De fejludbetalte beløb varierer meget i beløbsmæssig størrelse lige fra pensionssager, hvor der i alt er blevet betalt 65 kr. for meget og til enkelte sager, hvor der skal efterbetales store beløb, eksempelvis op til ca. 1 mio. kr. (inkl. morarenter).

18. I oktober 1998 ændrede Økonomistyrelsen sin hidtidige praksis for efterbetaling i de pensionssager, hvor Økonomistyrelsen havde udbetalt for lidt i pension. Praksis havde indtil da været at anvende de almindelige forældelsesregler, hvor der kan ske efterbetaling op til 5 år tilbage i tiden fra tidspunktet for fejlens konstatering. Økonomistyrelsen fandt imidlertid nu, at alle de pågældende pensionister var i »utilregnelig uvidenhed« omkring de fundne fejl, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, hvilket medførte, at der kunne ske efterbetaling op til 20 år tilbage i tiden. Den ændrede vurdering, som jeg finder rigtig, betød, at en lang række tjenestemandspensionssager på ny skulle gennemgås med henblik på beregning og efterbetaling for en længere periode end de oprindelige 5 år.

19. I de pensionssager, hvor Økonomistyrelsen har udbetalt for meget i pension, er hovedreglen, at der ikke fremsættes krav om tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb, da det forudsættes, at pensionisterne har været i god tro. Der sker derfor alene en nedsættelse af de fremtidige pensionsudbetalinger. Denne vurdering deler jeg.

20. På baggrund af det modtagne materiale fra Finansstyrelsen vurderer jeg, at der den 31. januar 1999 var foretaget efterbetalinger som følge af for lidt udbetalt tjenestemandspension for i alt ca. 4 mio. kr. (inkl. morarenter). Det nævnte beløb er kun foreløbigt og vil stige i takt med, at fejlsagerne bliver færdigbehandlede, herunder at der for nogle af sagerne skal efterbetales op til 20 år tilbage i tiden i stedet for 5 år. Det har ikke været muligt for mig på tilsvarende måde at vurdere størrelsen af det for meget udbetalte pensionsbeløb.

Det er mit foreløbige skøn, at det samlede fejludbetalte beløb inkl. morarenter på pensionsområdet vil være i størrelsesordenen 10-20 mio. kr.

21. På et møde i november måned 1998 blev Rigsrevisionen præsenteret for en plan for arbejdet med de mest påtrængende opgaver i forbindelse med pensionsområdets overgang til Finansstyrelsen. I denne plan havde opgaven med afslutningen af gennemgangen af pensionssager laveste prioritet. Finansstyrelsen oplyste endvidere i januar måned 1999, at man ikke forventede at være færdig med den samlede opgave med udgangen af 1999.

22. Jeg pegede herefter overfor Finansministeriet på det forhold, at Økonomistyrelsen/Finansstyrelsen foreløbig havde været over 2 år om at gennemgå sagerne.

23. Finansministeriet oplyste hertil, at man var enig med Rigsrevisionen i, at det var uheldigt, at pensionssagen endnu ikke var afsluttet, og at man derfor ville tilføre flere ressourcer til pensionsområdet, så hele pensionssagen kunne blive afsluttet så hurtigt og hensigtsmæssigt som muligt. Finansministeriet oplyste endvidere, at Finansstyrelsen ville opprioritere gennemgangen af de udestående tjenestemandspensionssager. Finansministeriet forventede derfor, at gennemgangen af pensionssagerne ville være afsluttet i løbet af efteråret 1999, dog undtaget de sager, der var besvær med at finde.

24. Jeg finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet nu har opprioriteret gennemgangen af tjenestemandspensionssagerne, så det er muligt at afslutte sagen inden for en rimelig tid.

25. Finansministeren oplyste i ministerredegørelsen, at Økonomistyrelsen havde gennemgået alle ministerpensioner under udbetaling, herunder ministerægtefællepensioner, i alt ca. 100 pensionssager, og at de fundne fejl var blevet rettet.

26. Rigsrevisionen bad herefter om at få forelagt ministerpensionssagerne med henblik på selv at foretage en gennemgang. Økonomistyrelsen udleverede herefter i alt 102 sager, hvilket viste sig ikke at være det korrekte antal. Efter at både Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen havde foretaget yderligere søgninger i pensionssystemet, blev resultatet, at det korrekte antal ministerpensioner var 126.

27. Økonomistyrelsen har oplyst, at deres gennemgang har betydet, at der er foretaget rettelser i 60 ministerpensioner. De foretagne rettelser har medført, at der i alt er blevet efterbetalt ca. 1,1 mio. kr. (inkl. morarenter) i ministerpensioner.

28. Rigsrevisionen fandt i sin gennemgang af ministerpensionssagerne en række fejl, som Økonomistyrelsen ikke havde fundet i sin gennemgang. Flere af disse fejl vedrørte betydelige fejludbetalte beløb. Der blev i alt fundet 9 fejl, hvoraf 7 var væsentlige.

4 af de væsentligste fejl vedrørte den samme problemstilling, hvor tidligere ministre, der både modtog ministerpension og tjenestemandspension, tilsammen fik udbetalt en pension, der i strid med reglerne var højere end den højeste tjenestemandspension. De øvrige væsentlige fejl vedrørte manglende samordningsfradrag i ministerpensionen, manglende bortfald af ministerpension og forkert optjent pensionsancienitet.

De fundne fejl har medført, at Økonomistyrelsen i løbet af en årrække samlet har udbetalt ca. 2,2 mio. kr. for meget i ministerpensioner.

29. Samlet har fejlene i ministerpensionerne betydet, at Økonomistyrelsen har fejludbetalt ministerpensioner for i alt ca. 3,3 mio. kr.

30. Jeg finder det tilfredsstillende, at gennemgangen af ministerpensionssagerne er afsluttet.

31. Jeg finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har afsluttet gennemgangen af tjenestemandspensionssagerne efter 1969-loven og ministerpensionssagerne.

For de resterende tjenestemandspensionssagers vedkommende har Finansministeriet nu etableret en hensigtsmæssig ramme, der gør, at den samlede gennemgang kan forventes afsluttet i løbet af 1999. Dette finder jeg tilfredsstillende.

Jeg vil fortsat løbende følge udviklingen i Finansministeriets gennemgang og korrektion af de resterende tjenestemandspensionssager. Jeg vil orientere statsrevisorerne, når Finansministeriets gennemgang er afsluttet, og den endelige opgørelse over antal fejl og fejludbetalte beløb foreligger.

RIGSREVISIONEN
Den 10. marts 1999

1. I mit notat til statsrevisorerne af 23. april 1997 vedrørende Justitsministeriets supplerende redegørelse af 12. marts 1997 om beretning nr. 7/1995 om kriminalpolitiets produktivitet, 1991-1994, orienterede jeg bl.a. om, at Justitsministeriet ved indførelse af PULS-systemet forventede at være i stand til at opgøre og følge udviklingen i såvel effektivitet som produktivitet i de forskellige politienheder.

På statsrevisorernes møde den 18. september 1998 blev jeg anmodet om at undersøge, hvad der efterfølgende var sket, og om politiet nu var i stand til at måle produktiviteten.

2. Justitsministeriet har oplyst, at politiets nye personale- og ledelsesværktøj (PULS) består af fire elementer: jobtilfredshed, service (brugertilfredshedsundersøgelser), kvalitet og ressourcer. Disse fire elementer skal alle – som væsentlige punkter – indgå i de virksomhedsberetninger, der i fremtiden skal udarbejdes af de enkelte politikredse. Det nye personale- og ledelsesværktøj blev taget i anvendelse 1. januar 1998.

Justitsministeriet redegør samtidig for status quo og for planerne for de enkelte elementer:

I 1998 blev der gennemført jobtilfredshedsundersøgelser i tre politikredse. Målet for 1999 er at gennemføre yderligere 15 jobtilfredshedsundersøgelser. Det forventes, at der ved udgangen af år 2001 er gennemført jobtilfredshedsundersøgelser i alle politikredse.

Ligeledes blev der i 1998 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser i tre politikredse. Målet for 1999 er at gennemføre yderligere 10 brugertilfredshedsundersøgelser. Det forventes, at der ved udgangen af år 2002 er gennemført brugertilfredshedsundersøgelser i alle politikredse.

I sidste kvartal af 1998 er der gennemført kvalitetsuddannelse af 255 medarbejdere fra 34 politikredse og centrale afdelinger. Målet for 1999 er at gennemføre kvalitetsuddannelsen for medarbejdere i de resterende politikredse.

Det er herefter hensigten, at der fremover skal gennemføres job- og brugertilfredshedsundersøgelser i de enkelte politikredse med 3-4 års mellemrum.

3. Justitsministeriet har endvidere orienteret om, at ressourcedelen i PULS-projektet indeholder to elementer: Ressourcefordelingsnøgle for fastsættelse af politikredsenes normativer dvs. personalenormeringen og Udvikling af værktøjer til opgørelse af ressourceforbruget (personaleanvendelsen) i politiet.

Neden for oplyser jeg om indholdet af de to elementer, som Rigspolitichefen bl.a. i en skrivelse af november 1997 har redegjort for.

4. Ressourcefordelingsnøglen for fastsættelse af politikredsenes normativer indeholder fire fordelingsfaktorer:

1. en grundfaktor med 61 ansatte. Det tilgodeser ét døgnbetjent tjenestested i hver politikreds, svarende til landets mindste døgnbetjente politikreds,
2. en indbyggerfaktor, hvorefter der tillægges hver politikreds et bestemt antal ansatte i forhold til indbyggertallet,
3. en opgavefaktor, hvorefter der tillægges politikredsene personale, såfremt antallet af opgaver overstiger landsgennemsnittet i forhold til det beregnede antal ansatte i politikredsen efter grund- og indbyggerfaktoren og
4. en faktor for tillæg til særlige forhold, der ikke lader sig beregne på baggrund af døgntjeneste, indbyggertallet eller antal sager.

De første tre faktorer fordeler ca. 80 % af personalet i politiet efter en matematisk model, mens de resterende ca. 20 % af personalet fordeles efter de særlige forhold.

Politikredsene er i øjeblikket i gang med at udarbejde opgørelser over ressourceforbruget fordelt på opgaver, der er særlige for den enkelte politikreds. Disse opgørelser vil være Rigspolitichefen i hænde inden 1. marts 1999. På denne baggrund vil der blive udarbejdet en model for fordeling af personale efter faktor d. særlige forhold. I denne model skal det sikres, at der kan ske en kontinuerlig regulering af normativet i forhold til bl.a. politikredsens produktivitet og resultater ikke mindst i relation til den forebyggende indsats.

I løbet af efteråret 1999 vil de fremtidige normativer – efter den nye samlede fordelingsnøgle – blive fastlagt og realiseret i takt med de foreliggende muligheder for personaletilpasninger.

5. Om udvikling af værktøjer til opgørelse af ressourceforbruget (personaleanvendelsen) i politiet oplyser Justitsministeriet, at en hensigtsmæssig produktivitetsberegning har sit udgangspunkt i en korrekt opgørelse af personaleanvendelsen. For at sikre dette er der udarbejdet en kontoplan for politiets personaleanvendelse. Denne kontoplan er indarbejdet i edb-programmet POLPLAN, der anvendes til tjenesteplanlægning og –afregning i politiet.

Kontoplanen opgør i sin nuværende form fx personaleanvendelsen til efterforskning på ét kontoområde. Udviklingen af denne kontoplan vil fortsætte i takt med mulighederne for en hensigtsmæssig indsamling af data om personaleanvendelsen.

6. Implementeringen af POLPLAN, der oprindeligt var planlagt til den 1. januar 1998, blev udskudt i flere omgange, dels på grund af at en række politikredse havde påpeget forskellige uhensigtsmæssigheder i edb-systemet, dels udviklingsmæssige problemer i det private edb-firma, der havde udviklet programmet.

POLPLAN blev først taget i brug i alle politikredse og centrale afdelinger 1. januar 1999, og først efter en periode med anvendelse af edb-programmet kan der på det nye grundlag dannes sikre oplysninger om personaleanvendelsens fordeling på kontoplanen.

Rigspolitiet har i marts 1999 oplyst, at disse oplysninger forventes at være tilgængelige i løbet af år 2000.

7. Samtidig kan jeg oplyse, at Politiets Virksomhedsregnskab 1997 kun indeholder enkelte summariske aktivitetsoplysninger bl.a. totaltal om anmeldte straffelovsovertrædelser, men ikke oplysninger om produktivitet eller det konkrete ressourceforbrug på forskellige aktiviteter eller kriminalitetsformer.

8. Justitsministeriets orientering om den del af PULS-systemet, der omfatter jobtilfredshed, service (brugerundersøgelser) og kvalitet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Derimod finder jeg det beklageligt, at Justitsministeriet på grund af forsinkelsen af POLPLAN endnu ikke kan opgøre personaleanvendelsen korrekt og med den begrundelse fortsat ikke foretage produktivitetsberegninger.

9. Sammenfattende finder jeg det utilfredsstillende, at implementeringen af POLPLAN og dele af PULS-systemet, der har så væsentlig en betydning for politiets ressource- og opgavefordeling og for den løbende vurdering og opfølgning af produktiviteten, ikke har kunnet ske på et tidligere tidspunkt.

10. På grund af den korte periode, som de to systemer har været i anvendelse, foreligger der ikke oplysninger om ressourceforbruget fordelt på de enkelte opgaver. Jeg kan således ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om indholdet af POLPLAN er tilstrækkeligt til at opgøre politiets ressourceforbrug og produktivitet.

11. Jeg vil fortsat følge udviklingen og resultaterne af politiets og Justitsministeriets initiativer på området.

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1999

1. I mit notat til statsrevisorerne, senest i Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, side 102, har jeg omtalt en række problemer med lønadministrationen ved Den Grafiske Højskole (DGH). I notatet omtalte jeg, at Rigsrevisionens opfølgende undersøgelse i 1998 havde vist, at lærernes opgørelser af over- og merarbejde ikke var kontrollable på grund af manglende registrering af arbejdsopgaver.

Undervisningsministeriet anførte marts 1998, at ministeriet delte Rigsrevisionens bekymring for de pågældende mangler og oplyste, at højskolen foreløbig var pålagt at stille alle udbetalinger af over- og merarbejde i bero.

2. Undervisningsministeriet orienterede ved skrivelse i juni 1998 Rigsrevisionen om, at DGH havde etableret procedurer vedrørende kontrol af lærernes arbejdstid og det eventuelle over- og merarbejde. Efter ministeriets opfattelse var forretningsgangene tilrettelagt sådan, at højskolen igen kunne meddeles tilladelse til at udbetale over- og merarbejdsgodtgørelse.

Efter at have rettet henvendelse til Undervisningsministeriet i december 1998, modtog Rigsrevisionen i januar 1999 underretning om, at der med undtagelse af to ledende medarbejdere ikke længere blev udbetalt over- og merarbejde til ansatte ved DGH efter indførelsen af nyt lønsystem den 31. juli 1998.

Ministeriet anmodede herefter DGH om at redegøre for de af højskolen opstillede kriterier for tildeling af tillæg efter den nye lønmodel. Ministeriet påpegede tillige, at man efterfølgende ville orientere Rigsrevisionen om sagsforløbet. Ministeriet har medio marts 1999 fremsendt yderligere materiale om DGHs nye lønmodel samt ministeriets kommentarer hertil, ligesom højskolen er anmodet om en supplerende udtalelse.

3. Under et møde med DGH i februar 1999 blev der over for Rigsrevisionen redegjort for det nye lønsystem ved DGH. Lønsystemet indeholder en basisløn samt en tillægsdel, (kvalifikationstillæg, funktionstillæg samt resultatløn). I tilfælde af at basislønnen er lavere end den hidtidige samlede faste løn, kan der ydes et udligningstillæg. Rigsrevisionen konstaterede, at højskolen havde valgt ikke at give udligningstillæg til de allerede ansatte lærere, men i stedet har ydet en række forskellige kvalifikations- og funktionstillæg, der tillagt basislønnen har givet et årligt lønløft til lærerne i størrelsesorden ca. 16.000 kr. til ca. 64.000 kr. Herudover kan der ydes resultatløn. Rigsrevisionen bemærkede særligt, at funktionstillæg for undervisning til lærerne ydes fra første undervisningstime.

DGH har over for Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen oplyst, at de relativt store lønstigninger alene skyldes lønefterslæb. Ministeriet har i den forbindelse bemærket over for DGH, at man må gå ud fra, at de konstaterede lønstigninger kan betragtes som et engangsfænomen.

4. DGH anvender resultatløn for opgaver varetaget under indtægtsdækket virksomhed. Disse opgaver forudsættes holdt udenfor den almindelige arbejdstid og omfatter kursusundervisning, afholdelse af seminarer samt konsulentarbejde og erstatter den tidligere udbetaling af over- og merarbejde.

DGH ophørte med at anvende tidsregistrering ved indførelsen af det nye lønsystem, idet lærerne ikke længere blev honoreret for over- og merarbejde. På baggrund af den manglende tidsregistrering er det Rigsrevisionens opfattelse, at der er risiko for, at der optjenes resultatløn samtidig med ydelse af basisløn og tillæg.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det tvivlsomt, hvorvidt DGHs vederlæggelse er i overensstemmelse med reglerne for indtægtsdækket virksomhed, jf. Budgetvejledning 1996, pkt. 21.23. Undervisningsministeriet deler denne opfattelse.

5. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at ministeriet først efter Rigsrevisionens henvendelse ultimo 1998 fulgte op på udmøntningen af det nye lønsystem ved DGH. Rigsrevisionen skal i den forbindelse påpege, at Undervisningsministeriet i henhold til Finansministeriets Vejledning om nye lønsystemer i staten forsat har det overordnede ansvar for lønudviklingen og lønpolitikken inden for det pågældende ministerområde og således skal medvirke til, at ressourcer og bevillinger i de enkelte underliggende institutioner udnyttes mest hensigtsmæssigt.

Umiddelbart er det Rigsrevisionen opfattelse, at der er tale om en særdeles favorabel lønmodel, der samtidigt har givet lærerne et generelt lønløft. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør inddrage Finansministeriet i en vurdering af udmøntningen af det nye lønsystem ved DGH, herunder om højskolens lønmodel følger intentionerne bag det nye lønsystem, samt om et generelt lønløft var tilsigtet.

Undervisningsministeriet har medio marts 1999 meddelt Rigsrevisionen, at ministeriet agter at forelægge for Finansministeriet, dels om DGHs lønmodel er i overensstemmelse med reglerne for indtægtsdækket virksomhed, dels om reglerne for udligningstillæg i de generelle retningslinier for basisløn ved DGH kan anses som værende iagttaget.

Jeg finder dette tilfredsstillende.

6. Jeg vil fortsat følge sagen og orientere statsrevisorerne, når Finansministeriets vurdering foreligger.

Fra bevillingskontrolberetningen for 1995 er der i øvrigt kun denne sag til fortsat opfølgning.

RIGSREVISIONEN
Den 18. februar 1999

1. Jeg har senest med notat af 27. juni 1996 redegjort for udviklingen i sagen om radiovirksomheden i Danmarks Radio, jf. beretning nr. 3/1995. Notatet er optrykt på s. 395-96 i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995.

Formålet med dette notat er at orientere om den forsatte udvikling på regnskabs- og økonomistyringsområdet i Danmarks Radio.

2. Med virkning fra regnskabsåret 1997 har Danmarks Radio ændret regnskabsprincip. Jeg har med tilfredshed konstateret, at Danmarks Radio har aflagt årsregnskabet efter årsregnskabslovens regler med de undtagelser, der følger af virksomhedens særlige forhold. Væsentlige aktiver og forpligtelser fremgår således nu af regnskabet.

3. Danmarks Radio har oplyst, at man finder det unødvendigt omkostningskrævende at opgøre omkostninger på de enkelte udsendelser i radioen, selv om man ved hjælp af en særskilt programkode på den pågældende udsendelse vil have mulighed herfor. Det relevante styringsmæssige sigte er efter Danmarks Radios opfattelse programkategorier og ikke enkeltprogrammer.

Jeg finder det tilfredsstillende, at der er etableret en programkode, der gør det muligt at opgøre omkostningerne for de enkelte udsendelser, når dette er relevant.

Jeg deler i øvrigt Danmarks Radios opfattelse af, at det relevante styringsmæssige sigte som oftest vil være programkategorier.

4. Danmarks Radio oplyser, at der i den nuværende økonomistyring er taget hensyn til såvel de opgaver, som er skitseret i Radioloven, som mulighed for at kunne sammenligne sig med andre medievirksomheder nationalt og ikke mindst internationalt, hvilket Danmarks Radio finder essentielt.

Det er efter Danmarks Radios opfattelse vigtigt at kunne opgøre og oplyse, hvad det koster at producere radio- og TV-programmer uden hensyn til omkostninger til licensopkrævning, kor- og orkestre, sendenet etc., som ikke findes eller er meget forskellige i de virksomheder, det er relevant at sammenligne Danmarks Radio med.

Jeg finder det relevant, at Danmarks Radio som nævnt foretager en sammenligning med andre institutioner, og at Danmarks Radio i den forbindelse foretager opstillingen af regnskabsdata mv. efter de principper og den systematik, der anvendes i de berørte institutioner.

Jeg er imidlertid fortsat af den opfattelse, at beregningen af kostpriser er et vigtigt instrument i forbindelse med Danmarks Radios interne økonomistyring og dermed en naturlig information ved prioritering og disponering af midler og ved fastsættelse af salgspriser.

5. I Danmarks Radios budgetter og regnskaber opføres orkester- og korvirksomhed som et selvstændigt hovedformål, hvis sendetid og omkostninger opgøres særskilt. Der foretages stadigvæk ikke konsekvent registrering af udgifter og tid i forbindelse med de forskellige arrangementer.

Jeg finder det derfor fortsat uheldigt, at der for en så væsentlig udgiftsposts vedkommende – 183,6 mio. kr. i 1994, jf. beretning nr. 3/1995 – ikke føres mere detaljerede registreringer vedrørende de enkelte kor og orkestre samt deres aktiviteter.

6. Danmarks Radio har siden 1994 aflagt et public service regnskab (programregnskab), ifølge hvilket det fremgår, hvordan Danmarks Radio har opfyldt sine forpligtigelser i henhold til radio- og fjernsynsloven om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Det har imidlertid først fra 1997 været et krav, at Danmarks Radio skulle offentliggøre dette regnskab. I forbindelse med den mediepolitiske aftale af 10. maj 1996 blev det besluttet, at Danmarks Radios public service forpligtigelser bl.a. skulle omfatte en redegørelse for tekstning og lignende af programmer af hensyn til døve og hørehæmmede, behandling af henvendelser fra publikum om programvirksomheden, herunder klager. Derudover skulle public service regnskabet vise, hvordan forskellige programtyper var fordelt på sendefladen og kanalerne, ligesom det skulle indeholde en oversigt over lytternes og seernes brug af programudbuddene og vurdering af programmerne.

Public service regnskabet for 1997 indeholdt tillige en oversigt over omkostninger pr. lytter pr. sendt time for udvalgte radioudsendelser samt en oversigt over antal sendetimer for forskellige fremmedsprogede radioprogrammer.

Jeg har konstateret, at public service regnskabet løbende er blevet udviklet siden 1994. Public service regnskabet for 1997 giver vigtige oplysninger om, hvordan Danmarks Radio har opfyldt sine public service forpligtigelser, herunder effektivitetsmålinger for udvalgte områder. Jeg forventer, at Danmarks Radio fortsætter udviklingen af public service regnskabet.

7. Jeg finder det tilfredsstillende, at Danmarks Radio nu aflægger årsregnskabet efter årsregnskabslovens regler med de undtagelser, der følger af virksomhedens særlige forhold, og jeg betragter med afgivelsen af dette notat denne del af sagen som afsluttet.

Da Danmarks Radios regnskabsaflæggelse fortsat er under udvikling, vil jeg følge sagen.

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI
Den 11. juni 1998

Under henvisning til statsrevisorernes bemærkninger i endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1995 til Rigsrevisionens notat af 8. januar 1997 om den fortsatte udvikling i sagen om kontrollen i Danmark med Feta ost (beretning nr. 6/95) skal jeg herved redegøre for afslutningen af sagen.

Ved beslutning af 6. maj 1998 afsluttede Europa-Kommissionens regnskabet for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, for regnskabsåret 1994 (perioden 16. oktober 1993-15. oktober 1994).

Af et bilag til beslutningen fremgår det, at Kommissionen har undearkendt et beløb stort kr. 3.761.249,30 i forbindelse med de danske udgifter til eksportrestitution til Feta ost i perioden fra 16. oktober 1991 til 15. oktober 1995.

Kommissionens beslutning er truffet på grundlag af en gennemgang af samtlige de konkrete sager, hvor Feta osten er faldet i de nationale kontrolsystemer.

På grundlag af gennemgang af alle tilgængelige, faldne prøver har det i langt de fleste tilfælde kunnet dokumenteres, at der ikke uberettiget er udbetalt eksportrestitutioner til de faldne batches, idet disse enten ikke er blevet eksporteret, eller først er blevet eksporteret efter at have bestået fornyet analyse, er blevet omsmeltet el. lign.

For et mindre antal feta-partier (53) er det ikke lykkedes at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation for, hvad der helt præcis skete nogle år tilbage. I enkelte tilfælde må det i dag antages, at partier af Feta ost er eksporteret uanset, at der forelå indicier for, at betingelserne ikke var opfyldt. Endelig har Kommissionen for eksporter i 1994 på grund af mangler ved prøvematerialet beregnet en underkendelse af samme relative størrelse som de øvrige år.

På baggrund af ovenstående har Kommissionen som samlet resultat af undersøgelsen som nævnt besluttet, at et beløb på i alt kr. 3.761.249,30 af de danske udgifter i regnskabsårene 1992-1995 til eksportrestitutioner underkendes i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 1994. Underkendelsesbeløbet på godt 3,7 mill. kr. skal sammenholdes med de ca. 2,5 milliard kr., der er udbetalt i eksportrestitutioner til dansk Feta ost i perioden, samt størrelsen af det af Revisionsretten oprindeligt foreslåede underkendelsesbeløb på ca. 120 mio. kr.

Uanset at EU-direktoratet grundlæggende ikke er enig i Kommissionens betragtninger, blev samtlige de nævnte 53 sager nøje gennemgået endnu en gang med henblik på at konstatere, hvorvidt der i enkelte af disse tilfælde kunne være tungtvejende indicier på, at varen ikke overholdt restitutionskravene på udførselstidspunktet.

Det blev herved konstateret, at der i 9 tilfælde har været tale om varer, som kun med meget lille sandsynlighed kan antages at have overholdt restitutionskravene på udførselstidspunktet.

Det blev derfor besluttet, at der i disse 9 tilfælde skulle rejses krav om tilbagebetaling over eksportørerne.

Det samlede restitutionsbeløb vedrørende de 9 tilfælde udgjorde kr. 240.539,82.

Efter længere tids overvejelser accepterede de berørte firmaer at tilbagebetale det nævnte beløb, og beløbene er indgået.

Den resterende del af underkendelsen, kr. 3.520.709,48, må derfor betragtes som en national udgift.

Sagen er hermed afsluttet.

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at de tre kontrolsystemer i 1995 blev omlagt, således at ansvaret for hele kvalitetskontrollen med Feta ost er samlet i Plantedirektoratet og således, at feta-partier, der falder i et nationalt kvalitetskontrolsystem, søges af Plantedirektoratet, ligesom den pågældende told- og skatteregion underrettes om resultaterne.

Kopi af nærværende skrivelse er tilsendt Rigsrevisionen til orientering.

RIGSREVISIONEN
Den 7. december 1998

1. I mit notat af 8. januar 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1995, s. 400, redegjorde jeg for resultatet af Revisionsrettens undersøgelse af kontrollen med Feta ost. Revisionsretten konkluderede i sin årsberetning for 1995, at Danmark i perioden 1989-1995 uberettiget skulle have modtaget ca. 16 mio. ECU i refusion for udbetalte eksportrestitutioner til Feta ost, svarende til ca. 117 mio. kr. Det fremgik desuden af mit notat, at Revisionsretten havde sendt den underliggende dokumentation for sin revision til Kommissionen, så Kommissionen kunne følge sagen yderligere op. Jeg gjorde opmærksom på, at jeg, når Kommissionens stillingtagen forelå, på ny ville orientere statsrevisorerne om sagen.

Det fremgik ligeledes af mit notat af 23. september 1997 om den fortsatte udvikling vedrørende Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring for finansåret 1995, at jeg ville orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen, når Kommissionens undersøgelse af udbetalingen af eksportrestitutioner for Feta ost i Danmark og en eventuel tilbagebetalingsforpligtelse i forbindelse med regnskabsafslutningen var afsluttet. I notatet redegjorde jeg desuden for, at Europa-Parlamentet i afgørelse af 10. april 1997 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 1995 havde bedt Kommissionen om hurtigst muligt at sende resultaterne af deres undersøgelse af lovligheden og korrektheden af ansøgninger om restitution i forbindelse med eksport af Feta ost fra Danmark, så der kunne træffes afgørelse om hvilket beløb, der ikke kunne finansieres af Fællesskabet.

2. Efter at have modtaget oplysningerne fra Revisionsretten, indledte Kommissionen en undersøgelse efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 729/70, der blev meddelt Danmark den 17. januar 1996. Undersøgelsen omfattede de regnskabsår, der ikke var foretaget regnskabsafslutning for på meddelelsestidspunktet, dvs. 1992-1995.

På baggrund af undersøgelsen fandt Kommissionen, at der i Danmark i perioden var udbetalt i alt 3,8 mio. kr. for meget i eksportrestitutioner til Feta ost. Beløbet på de 3,8 mio. kr. bestod af 3 delbeløb på henholdsvis 2,1 mio. kr., som vedrørte 53 konkrete sager, 1,2 mio. kr., som var et af Kommissionen beregnet beløb for 1994, og som kunne tillægges mangler ved prøvematerialet som følge af utilstrækkelig kontrol hos levnedsmiddelkontrolenhederne i Danmark, og endelig et beløb på 0,5 mio. kr., som var et beregnet tillæg til de nævnte 2,1 mio. kr., idet der havde været forskudsbetaling af restitutionerne.

Kommissionen fremhævede i sin sammenfattende rapport af 24. november 1997 om resultaterne af kontrollen i forbindelse med regnskabsafslutningen for regnskabsåret 1994, at Danmark siden juni 1995 havde indført en ny kontrol- og tilsynsordning, der ville forhindre en gentagelse af de rejste problemer.

Kommissionen foreslog en regnskabsafslutning for 1994, som for perioden 1992-1995 indebar tilbagebetaling af 3,8 mio. kr. i uberettiget modtaget refusion for eksportrestitution for Feta ost.

Kommissionens endelige beslutning af 6. maj 1998 om regnskabsafslutning for 1994 indeholdt en korrektion på de nævnte 3,8 mio. kr.

Kommissionens beslutning om regnskabet for 1994 vil indgå i Europa-Parlamentets decharge beslutning vedrørende 1998. Europa-Parlamentets beslutning kan tidligst foreligge i 1999. Europa-Parlamentet kan ikke omgøre udgiften i forhold til det enkelte medlemsland, men kan kritisere Kommissionens regnskabsprocedurer og -kontroller. Kommissionens beslutning om en korrektion på de 3,8 mio. kr. er derfor endelig.

3. Det fremgår af Fødevareministerens notat af 11. juni 1998 til statsrevisorerne om afslutning af Feta-sagen, at uanset at EU-direktoratet ikke var enig i Kommissionens betragtninger, blev samtlige de nævnte 53 konkrete sager gennemgået endnu en gang med henblik på at konstatere, hvorvidt der i enkelte af disse tilfælde var tungtvejende indicier for, at varen ikke overholdt restitutionskravene på udførselstidspunktet. Direktoratet konstaterede, at der i 9 tilfælde var tale om varer, som kun med meget lille sandsynlighed havde overholdt restitutionskravene på udførselstidspunktet. I disse 9 tilfælde, hvor restitutionsbeløbet udgjorde 0,2 mio. kr., rejste direktoratet krav om tilbagebetaling over for eksportørerne. Efter længere tids overvejelser tilbagebetalte de berørte firmaer beløbet. Det resterende beløb op til de 3,8 mio. kr. afholdes endeligt af statskassen.

4. I brev af 29. september 1998 til Revisionsretten anmodede jeg om rettens bemærkninger til Kommissionens beslutning. Revisionsretten svarede i brev af 19. oktober 1998, at der i Kommissionens beslutning kun er taget hensyn til de enkelte sager, hvor det ved laboratorietest i Danmark er konstateret, at Feta osten ikke opfyldte kriterierne for eksportrestitution for så vidt angår ostens sammensætning. Revisionsrettens skøn på de 16 mio. ECU, svarende til ca. 117 mio. d.kr., var derimod baseret på ekstrapolering af den laveste procentsats for ost, der ved fire testsystemer ikke opfyldte kriterierne, og er efter Revisionsrettens opfattelse et rimeligt skøn over for meget udbetalt restitution i perioden 1990-1994.

5. I brev af 3. november 1998 meddelte jeg Revisionsretten, at en sådan ekstrapolering ikke er mulig, da analyseresultaterne fra de 4 testsystemer ikke er et repræsentativt og dækkende udtryk for Feta ostens overholdelse af kriterierne for eksportrestitution. Jeg har tidligere gjort Revisionsretten opmærksom herpå.

6. Jeg har noteret mig, at Kommissionen på baggrund af en opfølgning af de forhold, som Revisionsretten konstaterede om udførsel af Feta ost fra Danmark, nu har fastsat et væsentligt mindre tilbagebetalingsbeløb på 3,8 mio. kr. end de 117 mio. kr., som Revisionsretten havde beregnet.

Jeg finder, at Revisionsretten burde have sikret sig, at forudsætningerne for Rettens ekstrapolering var til stede, forinden offentliggørelsen i årsberetningen for 1995.

Jeg vil fortsat følge afslutningen af sagen.

RIGSREVISIONEN
Den 28. april 1999

1. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 170, anførte jeg bl.a., at det ville forenkle afstemningen af overførsler mellem ministerområder, hvis alle aktstykkeoverførsler blev kategoriseret som sådanne, og at Finansministeriets løsning burde tilrettelægges, så det klart fremgik, hvorfra og hvortil beløbene henholdsvis afgives og modtages.

Finansministeriet har i december 1998 oplyst Rigsrevisionen, at Finansministeriet har ændret kategoriseringen af overførsler til bloktilskudspuljen, så ministerierne fremover skal kategorisere sådanne som aktstykker. Ændringen gælder fra tillægsbevillingslovforslaget for 1998 og fremgår af Økonomi-Administrativ Vejledning. Dette finder jeg tilfredsstillende, da problemerne med afstemning af overførsel af beløb til og fra bloktilskudspuljen netop skyldtes forskellige kategoriseringer af bevillingsoverførslerne. Jeg betragter herefter sagen som afsluttet.

2. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 173, anførte jeg, at jeg forventede, at det ville indgå i ministeriets videre overvejelser, hvorvidt der burde stilles krav til apotekernes regnskabsaflæggelse og revision for at sikre et mere ensartet tilsyn med medicintilskudsafregningen.

Sundhedsministeriet har oplyst, at man med Amtsrådsforeningen i januar 1999 har drøftet de krav, der stilles til kontrol med afregningen af sygesikringstilskud mellem apotek og amtskommune. Denne drøftelse tog udgangspunkt i den gældende revisorinstruks af maj 1998 for revisorassistance ved afregning af refusion til enkeltpersoner fra amter og kommuner.

Revisorinstruksen er primært baseret på den lægemiddeltakst (elektroniske data), som Lægemiddelstyrelsen stiller til rådighed for apotekerne hver 14. dag, og som ifølge Sundhedsministeriet er udgangspunktet for en korrekt afregning mellem apotek og amtskommune. Taksten indeholder oplysninger om lægemidlets pris, patientandelen og sygesikringsandelen. Apotekerne kan ikke ændre i disse oplysninger.

I revisorinstruksen er der fastlagt krav til revisors undersøgelse af forretningsgangsbeskrivelser, efterprøvelse af disses overholdelse, udtagning af stikprøver samt analyser. Det fremgår bl.a., at revisor skal kontrollere, at der anvendes den gældende takst, og at denne ajourføres hver 14. dag. Der skal endvidere afgives revisorerklæring om den udførte kontrol.

Det er Sundhedsministeriets og Amtsrådsforeningens vurdering, at revisorinstruksen og revisorerklæringen tilsammen udgør et betryggende grundlag for kontrollen med apotekernes afregning af offentlige tilskud med Den offentlige sygesikring.

Jeg er enig i, at den omhandlede revisorinstruks af maj 1998, der forudsætter, at revisorassistance på apotekerne skal udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor, er et egnet grundlag for amternes tilsyn med apotekernes regnskabsaflæggelse og dermed grundlag for afregning af medicintilskud.

Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 15. marts 1999 oplyst, at ministeriet den 9. marts 1999 med Amtsrådsforeningen har aftalt, at foreningen på ny udsender den gældende revisorinstruks af maj 1998, idet Amtsrådsforeningen samtidig over for amterne vil præcisere revisorinstruksens og revisorerklæringernes betydning.

Jeg finder dette positivt, idet jeg må forudsætte at Sundhedsministeriet påser, at amterne nu konsekvent følger op på de udarbejdede revisorerklæringer.

Jeg finder herefter Sundhedsministeriets redegørelse tilfredsstillende og betragter sagen som afsluttet.

3. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning 1996 over statsregnskabet for 1996, s. 173, anførte jeg, at det var tilfredsstillende, at der var taget initiativ til at tilvejebringe de manglende oplysninger om produktivitetsmål i både virksomhedsoversigten samt i virksomhedsregnskabet, men jeg ville dog fortsat følge sagen.

Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet blev pr. juli 1997 sammenlagt til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, og der blev i finansloven for 1998 opstillet samlede produktivitetsmål for direktoratet. Direktoratet vil i forbindelse med virksomhedsregnskabet 1998 rapportere om mål og resultater. Veterinær- og Fødevaredirektoratet arbejder nu på at få et komplet rapporteringssystem til mål- og resultatopgørelser. Det er oplyst, at ikke alle hovedformål for 1998-regnskabet vil være rapporteringsdygtige, men der vil for alle hovedformål være opsat mål for de enkelte områder. Direktoratet har endeligt oplyst, at man har igangsat rapporteringssystemer, der kan efterkomme de krav som stilles til institutionen i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet.

Jeg finder, at Veterinær- og Fødevaredirektoratet hermed har redegjort for de manglende produktivitetsmål, og jeg betragter derfor sagen som afsluttet.

4. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 174, oplyste jeg, at jeg ville følge Undervisningsministeriets omlægning af den indtægtsdækkede virksomhed. Omlægningen, der vedrørte ministeriets salg af publikationer, lovtekster og nyhedsbreve, skulle bl.a. sikre en korrekt regnskabsmæssig adskillelse af den indtægtsdækkede forlagsvirksomhed fra den ordinære virksomhed samt korrekte priskalkulationer.

Ved et møde i juni 1998 orienterede ministeriet Rigsrevisionen om sine foreløbige overvejelser om den fremtidige tilrettelæggelse af forlagsvirksomheden. Efter at Rigsrevisionen havde rykket ministeriet for yderligere oplysninger om omlægningen, fremsendte ministeriet i oktober 1998 en skitse til model for afregning af publikationer mellem ministeriets ordinære virksomhed og den indtægtsdækkede virksomhed. Det var dog ikke på baggrund af skitsen muligt at vurdere, om modellen opfyldte de krav til udgiftsfordeling samt priskalkulation, som fremgår af Finansministeriets budgetvejledning. Ministeriet oplyste samtidig, at man på grund af de omfattende strukturændringer, som blev gennemført i ministeriet pr. 1. september 1998, og den efterfølgende tilretning af de administrative regler mv. først kunne iværksætte den nye finansieringsmodel for den indtægtsdækkede virksomhed fra den 1. januar 1999.

Efter fornyet henvendelse fra Rigsrevisionen fremsendte ministeriet i februar 1999 "Udkast til retningslinjer om publikationer i UVM", som efter det oplyste blev taget i brug den 1. januar 1999. Ifølge retningslinjerne skulle salgsprisen på publikationer fastsættes, så den oplevedes som rimelig i forhold til publikationens indhold, omfang og udstyr, hvorimod det ikke var oplyst, hvilke omkostninger der skulle medregnes ved prisfastsættelsen. Det fremgik dog af de medsendte eksempler på forkalkulationer, at en række direkte udgifter ved fremstillingen af publikationer, herunder forfatterhonorar, blev afholdt af den ordinære virksomhed og ikke indgik i den indtægtsdækkede virksomheds priskalkulation.

Efter henstilling fra Rigsrevisionen ændrede ministeriet i marts 1999 sine retningslinjer, så principperne for udgiftsfordeling og priskalkulation nu følger budgetvejledningens regler.

Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

5. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig Betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 174, bemærkede jeg, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fortsat ikke havde redegjort for, hvilke beløb og hvilke debitorer saldoen på universitetets konto for tilgodehavender var sammensat af. Jeg konstaterede endvidere, at forventningen om, at universitetets resterende statuskonti kunne afstemmes i foråret 1998, i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 1997, ikke var blevet indfriet.

Rigsrevisionen har gennemgået DTU's regnskab i forbindelse med årsafslutningen for 1998. Rigsrevisionen har i den forbindelse påset, at DTU's interne regnskab stemte med SCR-regnskabet, og at universitetets statuskonti kunne specificeres tilfredsstillende.

Jeg betragter herefter sagen som afsluttet.

6. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 175, tilkendegav jeg, at Rigsrevisionen ville følge Miljø- og Energiministeriets overvejelser vedrørende udlejning på Dyrehavsbakken. Det var som anført min opfattelse, at ministeriet – ved indgåelse af kontrakter med et 15 års opsigelsesvarsel og genforhandling af afgifter hvert 5. år – havde bragt sig i en situation, hvor lejen vanskeligt kunne tilpasses markedssituationen.

Rigsrevisionen bad i november 1998 ministeriet om at redegøre for, hvilke initiativer der var sat i gang, herunder undersøgelse af hvorvidt udbud af lejemål var realistisk og muligheder for ændring af varigheden af kontrakterne.

Ministeriet anførte på ny, at offentlige udbud ikke var realistisk i de tilfælde, hvor lejemålet er tidsubegrænset. Dette skyldtes ifølge ministeriet, at offentlige udbud næppe ville være gennemførligt uden at staten købte teltholdernes bygninger og andre anlægsaktiviteter. En nedsættelse af det nuværende opsigelsesvarsel på 15 år ville ifølge ministeriet ikke være hensigtsmæssigt, fordi den enkelte forretning skulle have en mulighed for at finansiere væsentlige og langsigtede investeringer, herunder med realkreditlån.

Ministeriet oplyste videre, at efter overenskomsten fra oktober 1995 mellem Teltholderforeningen og Skov- og Naturstyrelsen fastsættes afgifterne for perioder af 5 år, første gang for tiden 1. oktober 1996 - 30. september 2001. Ændringer af afgifter ville således ifølge ministeriet tidligst kunne komme på tale fra 2002. Styrelsen ville forud for forhandlingerne i 2001 tilvejebringe et bredere grundlag for at danne sig et realistisk skøn over markedslejeniveauet fx i form af regnskabsanalyser for de enkelte forretninger og ved sammenligning med andre forlystelsesparker. Da spørgsmålet om opsigelsesvarsel skulle ses i sammenhæng med spørgsmålet om markedslejeniveauet, havde ministeriet anmodet styrelsen om at lade dette forhold indgå i analyserne.

Ministeriet nævnte, at for et mindre antal tidsbegrænsede lejemål, der især omfattede flytbare køreforretninger, ville styrelsen i forbindelse med kontraktudløb i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt iværksætte offentlige udbud for at sikre, at der etableres en forretning, der ud fra en helhedsvurdering bedst muligt tilgodeser Dyrehavsbakkens samlede interesser.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet forud for forhandlingerne i 2001 vil tilvejebringe et bredere grundlag for et realistisk skøn over markedsniveauet samt foretage en sammenligning med andre forlystelsesparker. Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

7. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 171, oplyste jeg, at udviklingen på området fortsat ville blive fulgt i forbindelse med den løbende revision.

Skatteministeren oplyste i redegørelsen til bevillingskontrolberetningen for 1996, at gennemgangen af regnskabet var afsluttet, og at differencerne, i det omfang de alene kunne henføres til regnskabsmæssige forhold, var blevet opgjort med henblik på tilretning i statsregnskabet.

Skatteministeriet oplyste i december 1998 til Rigsrevisionen, at Økonomistyrelsen var anmodet om i statsregnskabet for 1998 at afskrive differencerne, der udgjorde et nettobeløb på ca. 94,6 mio. kr. Samtidig blev Finansministeriet orienteret for at afklare, om det af bevillingsmæssige grunde var nødvendigt med forelæggelse for Finansudvalget. Efter det oplyste fandt Finansministeriet ikke anledning hertil. Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Det fremgik endvidere, at Told- og Skatterevisionen forinden var blevet anmodet om at efterprøve opgørelserne for at opnå størst mulig sikkerhed for, at alle aspekter i sagen blev vurderet inden endelig afskrivning. Told- og Skatterevisionen konkluderede, at differencerne dels beroede på konkrete misforståelser om den regnskabsmæssige behandling, som styrelsen nu havde rettet, dels relaterede sig til et grundlag, som revisionen ikke kunne verificere yderligere, da de i vidt omfang vedrørte posteringer fra før 1990, hvor der ikke længere forelå dokumentation for de enkelte poster. Det var Told- og Skatterevisionens opfattelse, at differencerne måtte tages til efterretning og afskrives.

Jeg vil i den løbende revision følge, om Told- og Skattestyrelsen får etableret procedurer, der forhindrer, at lignende differencer opstår i fremtiden.

8. Det blev supplerende oplyst i ministerredegørelsen til bevillingskontrolberetningen for 1996, at der yderligere var konstateret differencer i Debitor-/Restancesystemet og Selskabsskattesystemerne, som fortsat var under udredning.

For differencer vedrørende Debitor-/Restancesystemet blev opklarings- og rettelsesarbejdet afsluttet i 1. kvartal 1999, og der er ifølge styrelsen nu etableret rutiner til at sikre en løbende afstemning.

Selskabsskattesystemernes problemer var imidlertid af opgørelses- og afstemningsmæssig karakter, som ikke kunne forventes afklaret inden for en overskuelig tid. Dette skyldes primært, at der er tale om systemer udviklet i begyndelsen af firserne, og som på grund af deres kompleksitet er meget vanskelige at rette i. Endvidere er dokumentationen af systemerne utilstrækkelig, hvilket giver vanskeligheder ved rettelser, tilføjelser, nyudviklinger og ved fejlopklaringer.

Styrelsen havde forventet, at problemerne ville være blevet løst i forbindelse med etableringen af erhvervssystemet. Etableringen heraf blev udskudt, jf. statsrevisorernes beretning nr. 6/97 om Erhvervssystemet.

Selv om styrelsen gerne ser, at opklarings- og afstemningsarbejdet også på dette område afsluttes snarest, anser man det ikke for realistisk på grund af kompleksiteten i systemerne og den utilstrækkelige dokumentation. Told- og Skattestyrelsen vil derfor i 1999 gennemføre en analyse af problemerne for at afgøre, om de eksisterende systemer skal restruktureres, eller om der skal udvikles nye systemer.

Jeg finder det uheldigt, at Told- og Skattestyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt, efter at det stod klart, at erhvervssystemet ville blive forsinket, tog initiativ til etablering af nye systemer. Jeg forventer, at Told- og Skattestyrelsen snarest får afsluttet analysen af Selskabsskattesystemerne og får påbegyndt arbejdet med at etablere hensigtsmæssige systemer på området.

Jeg vil fortsat følge sagen.

9. I mit notat til statsrevisorerne af 28. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 171, oplyste jeg, at udviklingen på området fortsat ville blive fulgt.

I februar 1999 oplyste Skatteministeriet, at Told- og Skattestyrelsen i samarbejde med en edb- leverandør i løbet af 1998 havde undersøgt, hvordan udsøgnings- og bødeberegningssystemet på kildeskatteområdet kunne forbedres. Udgangspunktet var at ændre det nuværende system, så dette i hovedsagen kom til at fungere sådan som systemet fungerede, indtil CIR-K blev nedlagt i begyndelsen af 1994. Det nuværende system blev etableret i 1996, men har ikke fungeret tilfredsstillende hidtil, jf. Beretning om bevillingskontrollen for 1996, s. 150.

Leverandøren har afgivet et tilbud på forbedring af systemet, som Told- og Skattestyrelsen forventer at acceptere. De nødvendige midler er afsat på budgettet for 1999, og arbejdet med forbedringer af udsøgnings- og bødeberegningssystemet vil blive søgt fremskyndet mest muligt.

Jeg finder det uheldigt, at man 5 år efter nedlæggelsen af det gamle udsøgnings- og bødeberegningssystem på kildeskatteområdet endnu ikke har fået etableret et system, der fungerer tilfredsstillende. Jeg forventer, at Told- og Skattestyrelsen snarest muligt påbegynder arbejdet med forbedring af systemet.

Jeg vil fortsat følge sagen.

10. Jeg betragter med afgivelsen af dette notat beretningssagerne fra bevillingskontrolberetningen for 1996 som afsluttet, med undtagelse af beretningens pkt. 150. Mangelfuld afstemning og opklaring af differencer i nedlagte edb-systemer samt pkt. 151. Mangelfuld behandling af udsøgte sager om overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2.

RIGSREVISIONEN
Den 15. marts 1999

1. I mit notat til statsrevisorerne af 20. april 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 1996, s. 184, oplyste jeg, at udviklingen i sagen ville blive fulgt på følgende områder:

• De foreløbige erfaringer med Told•Skats overordnede kontrolstrategi
• Erfaringerne med Told•Skats nye kontrolstrategi for arbejdsgiverkontrollen
• Resultatet af drøftelserne mellem Told- og Skattestyrelsen og kommunerne om etableringen af en forretningsgang, som skal sikre at kontroloplysninger fra Told•Skat indgår i ligningen.

Skatteministeriet har i skrivelse af 11. januar 1999 redegjort for den fortsatte udvikling i sagen.

2. Told•Skat iværksatte den 1. januar 1998 en ny kontrolstrategi. Som led i strategien blev der for den enkelte told- og skatteregion fastsat måltal for reguleringer, antal kontroller og momsomsætning i de kontrollerede virksomheder.

Med virkning fra 1. februar 1998 indførte Told•Skat kvalitetsstandarder for kontrolarbejdet på områderne moms, A-skat, skat og lønsumsafgift. Som led i kvalitetskonceptet blev kontroller gennemført og registreret efter følgende 5 standardniveauer for kontroltype/kontroldybde: Vurdering, punktvis kontrol, partiel kontrol, lovområdekontrol og integreret kontrol. Ifølge en tids- og handleplan for udbygning af kvaliteten og dokumentationen af den gennemførte kontrol, der blev udarbejdet i januar 1999 som led i Told•Skats resultatkontrakt, er tilsvarende kvalitetsstandarder for kontrollen af punktafgifter og told under udarbejdelse.

Fra 1. januar 1999 blev told- og skatteregionernes måltal for antal kontroller yderligere specificeret på kontroltype/kontroldybde for de områder, hvor der var udarbejdet kvalitetsstandarder.

3. Med henvisning til at Rigsrevisionen tidligere havde givet udtryk for en mangelfuld kvalitetskontrol af indrapporteringen af kontrolomfang oplyste ministeriet, at man for at mindske usikkerheden ved opgørelsen af antal kontroller besluttede at ændre registreringen af kontrolarbejdet fra 1. januar 1999. Der skal således ikke som oprindeligt planlagt ske indrapportering af integrerede kontroller, der omfatter flere lovområder. Registreringen skal i stedet ske som lovområdekontroller på de enkelte kontrollerede lovområder.

4. En foreløbig opfølgning på kontrolarbejdet i 1998 foretaget af Told- og Skattestyrelsen viste, at Told•Skats samlede måltal for antal kontroller, reguleringer og momsomsætning i kontrollerede virksomheder var opfyldt. For så vidt angik antallet af arbejdsgiverkontroller var målopfyldelsen på 125 %. Opfølgningen viste også, at der blev anvendt kvalitetsstandarder ved over 80 % af de gennemførte arbejdsgiverkontroller i den sidste halvdel af 1998. Ifølge Told•Skats interne retningslinjer for kvalitetsstandarderne, skulle de ikke anvendes på kontroller, der var påbegyndt før 1998.

Den egentlige evaluering af den nye kontrolstrategi er imidlertid først planlagt foretaget i løbet af 1999 med henblik på udarbejdelse af en evalueringsrapport primo år 2000.

En tids- og handleplan for gennemførelse af forsøg med målinger af kontrolindsatsens præventive effekter er udarbejdet i samarbejde mellem Told•Skat og Finansministeriet. En rapport om forsøget er forventet udarbejdet i oktober år 2000.

5. Jeg finder Told•Skats initiativer til en mere detaljeret planlægning, udmelding og registrering af kontrollen for tilfredsstillende. Jeg vil fortsat følge Told•Skats erfaringer med den nye kontrolstrategi samt evalueringen heraf.

6. Skatteministeriet har oplyst, at der nu er udarbejdet en strategi for arbejdsgiverkontrollen, der på samme måde som den overordnede kontrolstrategi skal varetage såvel provenumæssige som præventive og retssikkerhedsmæssige hensyn. Som grundlag for strategien er der bl.a. foretaget en generel risikoanalyse på arbejdsgiverkontrolområdet, hvorved der er identificeret en række risikofaktorer. Ifølge strategien skal der ved udsøgningen af kontrolemner lægges vægt på risikobetonede virksomheder samt på de helt store arbejdsgivere af hensyn til kontrollens provenumæssige og præventive effekt. For yderligere at sikre kontrollens præventive effekt skal der ske en vis stikprøvevis udsøgning af ikke-risikobetonede virksomheder opdelt efter fx størrelse, sektor, branche og/eller driftsform. Kontrollens retssikkerhedsmæssige aspekt vil blive sikret ved, at en virksomheds sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol ikke afhænger af, hvor i landet virksomheden er beliggende. Der skal tillige ske en hensigtsmæssig fordeling af kontrolindsatsen mellem store og små virksomheder samt en ensartet spredning på hovedbrancheområder. Endelig skal retssikkerheden ifølge strategien varetages gennem indførelsen af et kvalitetskoncept, der stiller krav om ensartethed i kontrollens kvalitet og dokumentation, jf. pkt. 2.

7. Strategien er udmøntet i den centrale rammeplan for kontrolarbejdet i 1999. I planen er for den enkelte region opstillet måltal for antallet af arbejdsgiverkontroller, fordelt på små, mellemstore og store virksomheder. Måltallene er beregnet ud fra regionernes forholdsmæssige antal indeholdelsespligtige virksomheder samt ud fra fordelingen af virksomheder i tre størrelseskategorier. Opdelingen af måltallet for antal kontroller på virksomheder i regionerne er suppleret er suppleret med den generelle opdeling af måltallet for antal kontroller på punktvis kontrol, partiel kontrol og lovområdekontrol, jf. pkt. 2.

Jeg finder, at den mere detaljerede udmelding af måltal for arbejdsgiverkontrollen kan bidrage væsentligt til at sikre en mere effektiv og ensartet kontroldækning i regionerne.

8. Skatteministeriet har oplyst, at Told•Skat og kommunerne har aftalt en forretningsgang, hvorefter kommunerne inden for en fastsat tidsfrist skal meddele told- og skatteregionen, om man har anvendt de fremsendte kontroloplysninger. Hertil er der udarbejdet en standardfølgeseddel, som skal benyttes ved told- og skatteregionens underretning af slutligningskommunen om konstaterede fejl af betydning for ligningen. Kommunen skal returnere følgesedlen med oplysning om anvendelsen af oplysningerne. Den nye forretningsgang blev iværksat pr. 1. januar 1999.

Jeg finder den aftalte forretningsgang kan være med til at sikre, at kontroloplysninger fra Told•Skat indgår i den kommunale ligning. Det er imidlertid endnu for tidligt at vurdere virkningen af ordningen.

9. Jeg vil fortsat følge Told•Skats erfaringer med den nye kontrolstrategi, herunder strategien for arbejdsgiverkontrollen, og erfaringerne med den ny ordning for udveksling af oplysninger mellem Told•Skat og kommunerne.

RIGSREVISIONEN
Den 9. april 1999

1. I mit notat af 5. november 1997, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 200-201, pkt. 3, fandt jeg, at ministeren burde have fremsat bemærkninger til spørgsmålet om at få andre operatører til at løse opgaven vedrørende ophold og forplejning af asylansøgere.

Indenrigsministeriet har i december 1998 oplyst, at der i sommeren 1998 er nedsat en intern arbejdsgruppe i Udlændingestyrelsen, som skal vurdere vilkår og muligheder for udbud på underholdsområdet. I en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen, som Indenrigsministeriet henholder sig til, er det yderligere oplyst, at udredningen skal kunne danne grundlag for det videre arbejde med gennemførelse af en udbudsrunde i år 2000, således at en eventuel overdragelse til andre operatører vil kunne finde sted ultimo 2001.

Udbudsprojektet er i analysefasen, hvor en række forhold vil blive belyst med henblik på at sikre et optimalt resultat af en udbudsrunde.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Indenrigsministeriet har iværksat disse tiltag, så der ved at give potentielle operatører mulighed for at afgive tilbud på opgaverne kan ske en afprøvning af markedet.

Jeg har forståelse for, at udbuddet vil tage nogen tid, når henses til, at kvalitetskrav mv. endnu ikke er lagt fast, jf. pkt. 2, men finder dog, at Indenrigsministeriet bør sikre, at processen ikke trækker unødigt ud. Jeg skal i denne forbindelse henvise til, at Folketinget allerede ved lov nr. 421 af 1. juni 1994 om ændring af udlændingeloven gav mulighed for, at andre organisationer kunne inddrages i driften af asylcentre.

2. I notatets pkt. 4 anførte jeg, at de kvalitets- og resultatmål, som blev anbefalet i Indenrigsministeriets rapport fra 1994 om den økonomiske styring af flygtningebevillingerne, ikke var indarbejdet i styringsaftalen for 1997.

Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors' Asylafdeling har efterfølgende indgået en etårig udviklingskontrakt for 1998, som erstatter den hidtidige styringsaftale. I denne udviklingskontrakt er der fastsat kvalitets- og resultatmål inden for seks af Asylafdelingens opgaveområder. Medio 1998 blev udviklingskontrakten suppleret med en tillægskontrakt, hvori der er fastsat mål- og resultatkrav for yderligere fem opgaveområder.

For nogle af disse kvalitets- og resultatmål er det aftalt, at Asylafdelingen skal afrapportere efter 1. kvartal, på rammeredegørelse III og på virksomhedsregnskabet for 1998. For andre er det aftalt, at afrapporteringen kun finder sted på virksomhedsregnskabet.

Udlændingestyrelsen har i forbindelse med Asylafdelingens afrapportering bemærket, at afrapporteringsformen, herunder Udlændingestyrelsens vidererapportering til Indenrigsministeriet, formentlig ikke har fundet sin endelige form.

Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors' Asylafdeling har i december 1998 underskrevet en resultatkontrakt for 1999, hvori der er fastsat mål- og resultatkrav for nye opgaveområder, samt en aftale om Dansk Røde Kors' humanitære, sociale og driftsmæssige opgaver i forbindelse med indlogering af flygtninge og asylansøgere. Indenrigsministeriet har oplyst, at det er målsætningen, at der for underholdsopgavens væsentligste delområder inden udgangen af år 2001 vil være fastlagt mål- og resultatkrav.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet har iværksat initiativer til fastlæggelse af mål- og resultatkrav. Jeg ville dog have fundet det hensigtsmæssigt, om Indenrigsministeriet havde søgt at fremskynde processen, for at der væsentligt tidligere kunne skabes klarhed over resultatmål og kvalitetskrav, så der ikke sker yderligere udsættelse af et eventuelt udbud til andre operatører, jf. pkt. 1.

3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at en revision af finanslovens anmærkninger skulle afvente arbejdet med de nye kontrakter, herunder fastlæggelsen af resultatmålene for 1999. Udlændingestyrelsen oplyser, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde resultatmålene direkte på finansloven for 1999. Det er Udlændingestyrelsens hensigt, nu hvor rammerne for kontrakterne for 1999 er fastlagt, at tage initiativ til at undersøge, i hvilket omfang det er muligt at indarbejde nogle af de aftalte resultatmål i virksomhedsoversigten, jf. pkt. 5 i mit notat af 5. november 1997.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at mange af de fastlagte resultatmål har en karakter, som gør, at de ikke vil være velegnede i en virksomhedsoversigt. På nuværende tidspunkt har resultatmålene ofte mere karakter af aktivitetsbeskrivelser end egentlige resultatmål, og det er ikke hensigten, at der skal rapporteres på alle resultatmålene i alle årene. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der i finanslovens virksomhedsoversigt vil kunne fremstå resultatmål, som ikke længere er aktuelle.

Indenrigsministeriet har oplyst, at mulighederne for at tilpasse anmærkningerne og virksomhedsoversigten for Dansk Røde Kors' Asylafdeling vil blive taget op til drøftelse med Udlændingestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov for år 2000.

Dette finder jeg tilfredsstillende.

4. Det fremgik af pkt. 6 i mit notat af 5. november 1997, at Udlændingestyrelsen fremover ville være meget opmærksom på nødvendigheden af at følge op på Asylafdelingens månedlige økonomirapporter.

Det er Indenrigsministeriets vurdering, at Udlændingestyrelsen har etableret et forbedret tilsyn med Dansk Røde Kors' Asylafdeling. Asylafdelingen afgiver en månedlig økonomirapport, hvor det forventede forbrug, bl.a. opgjort som udviklingen i enhedspriser, fordeles på centertyper og hovedformål. Økonomirapporteringen indgår i en samlet intern månedlig økonomirapportering, som Udlændingestyrelsen udarbejder for hele underholdsbevillingen. Økonomirapporteringen har primært til opgave at følge bevillings- og forbrugsflowet måned for måned, herunder at undersøge om særskilte dele af forbruget udarter sig væsentligt forskelligt i forhold til bevillingen. Desuden skal rapporteringer sikre den fornødne ledelsesinformation og ledelsesmæssig stillingtagen vedrørende den løbende udgiftsudvikling på underholdsbevillingen.

I forbindelse med indgåelsen af udviklingskontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors er der som en del af kontrakten fastsat bestemmelser om afrapportering på de opstillede resultatmål.

Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet i 1. kvartal af 1999 som opfølgning på anbefalingerne i Indenrigsministeriets handlingsplan i samarbejde med institutioner og styrelser vil fastlægge en fremtidig og mere systematiseret afrapportering på Indenrigsministeriets område.

Jeg finder de iværksatte og planlagte initiativer tilfredsstillende og finder det positivt, at der med indgåelsen af udviklingskontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors er fastsat bestemmelser om afrapportering på de opstillede resultatmål.

5. Det fremgik videre af pkt. 6 i mit notat af 5. november 1997, at jeg ville følge, at rapporteringen om forvaltningsrevisionen blev forbedret.

Rigsrevisionen brevvekslede i juli 1997 med Indenrigsministeriet om den udførte forvaltningsrevision af Asylafdelingens årsregnskab 1996.

På baggrund af en redegørelse fra Udlændingestyrelsen har Indenrigsministeriet i august 1997 bl.a. oplyst, at Udlændingestyrelsen ikke har bemærkninger til den udførte forvaltningsrevision, som væsentligt vedrørte sparsommelighedsaspektet. Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at Dansk Røde Kors' Asylafdeling i 1996 har udvist den fornødne effektivitet, produktivitet og sparsommelighed.

I december 1998 har Udlændingestyrelsen oplyst, at styrelsen, på baggrund af den fremsatte kritik i forbindelse med årsregnskabet for 1996, var ekstra opmærksom på forholdene omkring udførelsen af den forvaltningsmæssige revision i forbindelse med Asylafdelingens virksomhedsregnskab for 1997.

I december 1998 bad Rigsrevisionen om en redegørelse for, hvilke initiativer der er iværksat med henblik på revisorers rapportering om forvaltningsrevision i 1998, og hvilke tiltag der påregnes iværksat i 1999.

Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med den forestående indgåelse af en aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om revisionen af Dansk Røde Kors' Asylafdeling i samarbejde med Udlændingestyrelsen vil udarbejde en revideret revisionsinstruks på området, der bl.a. indeholder bestemmelser om udførelse af forvaltningsrevision.

Min gennemgang af revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet for 1997 viser, at der redegøres for de områder forvaltningsrevisionen har omfattet og generelt for de metoder, der anvendes. Der er imidlertid ikke redegjort for resultaterne, bortset fra en generel henvisning til, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Jeg finder ikke dette fuldt tilfredsstillende og vil følge sagen op i forbindelse med revision af 1998- regnskabet.

Jeg har med indenrigsministeren indgået aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om revisionen af Dansk Røde Kors' Asylafdeling. Aftalen har virkning for og med Asylafdelingens regnskab for 1998.

6. Jeg vil fortsat følge udviklingen og resultatet af ministeriets initiativer på området.

UNDERVISNINGSMINISTERIET
Den 20. februar 1998

I brev af 15. oktober 1997 afgav jeg en kort redegørelse som svar på statsrevisorernes beretning nr. 8/1996 om forvaltning af statens boliger. Jeg oplyste i den forbindelse, at jeg påny ville indskærpe de pågældende statsinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område, at gældende regler vedrørende statens boliger skal overholdes, og at jeg samtidig ville bede institutionerne om at redegøre for deres opfølgning på den i foråret 1996 fremsendte indskærpelse om at følge gældende regler, herunder fremsende oplysninger om størrelsen af den faktiske årlige husleje, baggrunden for eventuelle afvigelser i forhold til det almindelige huslejeniveau og om omfanget af boliger i forhold til det faktiske behov.

Resultatet af denne undersøgelse fremgår af vedlagte skema. Undersøgelsen viser, at huslejeniveauet ved de 9 statsinstitutioner, hvor udlejning af tjeneste/- lejeboliger finder sted, fortsat i 1997 ligger på det niveau, der i følge beretning 8/96 generelt er gældende for statslige udlejningsboliger. Det fremgår endvidere, at der overalt – med mindre særlige forhold gør sig gældende – er eller snarest vil blive taget skridt til at overgå til vurderingsleje, således at huslejeniveauet vil kunne tilpasse sig markedslejen. Antallet af udlejningsboliger er uændret fra 1996 til 1997 og ventes ikke reduceret væsentligt. Institutionerne foretager løbende en vurdering af deres behov for udlejningsboliger.

Det bemærkes, at der også sker udlejning af tjeneste/- lejeboliger ved de selvejende institutioner. Dette område er ikke omfattet af statsrevisorernes beretning. De selvejende institutioner er imidlertid også – dvs. i løbet af 1996/1997 – blevet gjort opmærksom på, at gældende regler skal følges, herunder at indførelse af vurderingsprincippet ved lejefastsættelsen skal fremskyndes.

Den 12. februar 1998

Institutionsoplysninger ad opfølgning på statsrevisorernes beretning 8/96 om forvaltningen af statens boliger.

Miljø- og Energiministeren
Den 29. januar 1998

Med brev af 8. oktober 1997 fremsendte Miljø- og Energiministeriet sin redegørelse til Statsrevisoratet til beretning nr. 8 1996 om forvaltningen af statens boliger.

Miljø- og Energiministeriet oplyste i denne redegørelse, at ministeriet i lighed med Forsvarsministeriet havde forelagt spørgsmålet om Skov- og Naturstyrelsens anvendelse af den såkaldte 20 % regel for Finansministeriet, og at ministeriet efterfølgende, når Finansministeriets svar forelå, ville redegøre for de foranstaltninger, som svaret måtte give anledning til (beretningens punkt 97-98).

20 % reglen betyder, at en stigning i boligbidrag uden forbindelse med brugerskifte ikke kan ske med mere end 20 % årligt i forhold til det oprindelige boligbidrag.

Finansministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet, i lighed med Rigsrevisionen, finder, at 20 % reglen alene finder anvendelse, hvor det tidligere boligbidrag er fastsat som skemaleje. Finansministeriet finder endvidere, at man ikke vil udtale sig imod, at korrektionen af boligbidrag for ansatte, hvor dette er fastsat på grundlag af en tidligere, men nu utidssvarende, vurdering, efter omstændighederne gennemføres med et varsel på 3 måneder. Finansministeriet vil heller ikke have bemærkninger, såfremt der ikke kræves tilbagebetaling af for lidt erlagt boligbidrag.

På den baggrund kan Miljø- og Energiministeriet oplyse, at Skov- og Naturstyrelsen i skrivelse af 15. januar 1998 har varslet forhøjelse af boligbidraget med virkning fra 1. maj 1998 for de i alt 42 boliger, hvor 20 % reglen har været anvendt uberettiget.

RIGSREVISIONEN
Den 13. april 1999

1. I mit notat af 27. november 1997 til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 262-267, tilkendegav jeg, at der fortsat var en række forhold som ikke var afklaret, og at jeg ville holde statsrevisorerne orienteret om den videre udvikling i sagen.

2. Justitsministeriet oplyste i november 1998, at spørgsmålet om fastsættelse af en frist for overgang til vurderingsleje havde været forelagt Finansministeriet, som udtalte, at det ikke ville være i strid med bestemmelserne i cirkulæret at fastsætte en sådan frist. Direktoratet for Kriminalforsorgen agtede imidlertid at drøfte spørgsmålet om frister og regler for fremtidige vurderinger i samarbejdsudvalget. Drøftelserne ville finde sted i nær fremtid.

Jeg finder, at overgangen til vurderingsleje for boliger under Kriminalforsorgen har været unødig langstrakt.

3. Forsvarsministeriet fremsendte i december 1998 en redegørelse for resultatet af de vurderinger, som var gennemført siden afgivelsen af beretningen. Vurderingerne var afsluttet ved Forsvarskommandoen og Nyboders Kommandantskab.

De vurderinger, som var gennemført ved Forsvarskommandoen, havde resulteret i følgende ændringer i de årlige boligbidrag:

For de øvrige enheder manglede endnu 99 vurderinger, hvoraf 96 vedrørte boliger – inklusive fritidsboliger – under Fæstnings- og Natursekretariatet.

Det fremgår af besvarelsen, at Forsvarets Bygningstjeneste skal forestå vurderingen af såvel tjeneste- og lejeboliger som de almindelige udlejningsboliger ved Fæstnings- og Natursekretariatet. Jeg forventer, at vurderingerne af tjeneste- og lejeboliger i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære afsluttes under medvirken af en særlig sagkyndig udpeget af stiftsamtmanden, og at huslejen reguleres i overensstemmelse hermed snarest.

4. Undervisningsministeriet meddelte i februar 1998, at en undersøgelse viste, at huslejeniveauet fortsat lå på det niveau, som ifølge beretningen var gældende for statslige udlejningsejendomme. Der ville dog snarest blive taget skridt til at overgå til vurderingsleje. Herefter ville huslejen ved 28 boliger svare til markedslejen.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

5. Miljø- og Energiministeriet oplyste i december 1998, at boligbidraget ved udgangen af 1997 for alle tjeneste- og lejeboliger var fastsat i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets cirkulære, bortset fra 19 tjenesteboliger og 11 lejeboliger. For disse boliger var lejen af Skov- og Naturstyrelsen skønnet at være på niveau med lejen i konkrete sammenlignelige boliger, der var vurderet efter cirkulæret.

Da det ikke fremgik af ministeriets besvarelse, hvilket grundlag der var anvendt ved fastsættelsen af lejen, anmodede Rigsrevisionen i marts 1999 styrelsen om yderligere oplysninger vedrørende de 30 boliger. På baggrund af det fremsendte materiale kunne Rigsrevisionen konstatere, at de fleste boliger var beliggende i Jylland, og at boligbidraget udgjorde mellem 10.000 og 20.000 kr. årligt. For 8 boliger var boligbidraget dog større. Blandt disse var 5 beboet af chefer (skovridere), og her lå boligbidraget mellem 27.100 og 31.300 kr. årligt. For 3 af disse boliger var bidraget fastsat ved at sammenligne med én og samme bolig, som lå mellem Ikast og Silkeborg. Bidraget for skovriderboligen på Falster var fastsat ved at sammenligne med skovriderboligen på Fyn, og bidraget for skovriderboligen på Bornholm var fastsat ved at sammenligne med en nærliggende mindre skovfogedbolig.

Det fremgik af styrelsens besvarelse fra marts 1999, at blandt de 30 boliger ville 3 lejeboliger og 4 tjenesteboliger blive vurderet i 1999.

6. Skov- og Naturstyrelsens forvaltning er efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser, hvorefter bidraget fastsættes efter vurdering i overensstemmelse med lejeniveauet på det private boligmarked på stedet.

Jeg forventer, at ministeriet sikrer, at vurderingsprincippet som beskrevet i Finansministeriets cirkulære gennemføres overalt.

7. Trafikministeren havde i september 1997 anmodet DSB om at foretage en vurdering af huslejeniveauet på grundlag af en uvildig analyse. På denne baggrund ville ministeren tage stilling til, om samtlige lejemål skulle gennemgås. I februar 1998 oplyste Trafikministeriet, at analysen var gennemført, og at det på denne baggrund var besluttet at gennemføre en vurdering af huslejeniveauet ved alle udlejningsboliger, som ikke kunne afhændes.

8. Af en opgørelse fra november 1998 fra DSB fremgik, at der blandt 386 udlejningsboliger var varslet lejestigninger for 305 boliger på gennemsnitligt 98%. 166 lejere havde indbragt lejeforhøjelsen for huslejenævnet. Der var truffet afgørelser i 91 sager, hvoraf 79 kendelser havde godkendt lejestigninger på gennemsnitligt 61 %. DSB forventede, at de sidste kendelser ville foreligge medio 1999.

For at sikre en fortsat korrekt lejefastsættelse, ville DSB anvende afgørelserne fra huslejenævnet/ boligretten ved genudlejning af ledige lejemål. Derudover ville DSB hver andet år, når lejeloven tillod dette, revurdere lejeniveauet.

Jeg finder Trafikministeriets foranstaltninger tilfredsstillende.

9. Justitsministeriet havde i november 1998 anmodet Direktoratet for Kriminalforsorgen om en status for boligerne ved de enkelte fængsler, som kunne danne grundlag for en vurdering af mulighederne for bortsalg af disse. Direktoratet agtede imidlertid at drøfte spørgsmålet om antallet af boliger i samarbejdsudvalget, forinden en redegørelse ville blive fremsendt til departementet.

Jeg finder, at arbejdet med at tilpasse antallet af boliger ikke har haft en tilstrækkelig fremdrift.

10. Indenrigsministeren tilkendegav i redegørelsen til statsrevisorerne, at ministeren overvejede, om nogle tjenesteboliger kunne afhændes og oplyste, at lejeboliger ved statsamterne skulle nedlægges ved ledighed.

Indenrigsministeriet oplyste i december 1998, at ud af de 6 lejeboliger, som i oktober 1997 var til rådighed for statsamtmænd, var 2 under ombygning til kontorformål, og 1 skulle ombygges eller sælges. De restende boliger var fortsat udlejet til statsamtmænd.

Indenrigsministeriet oplyste videre, at Beredskabsstyrelsen – som led i opfølgningen af den politiske aftale om rammerne for det statslige redningsberedskab – påregnede at sætte 6 mobiliseringsstationer med tilhørende tjenesteboliger til salg i perioden 1998-2001.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

11. I mit notat til statsrevisorerne af 27. november 1997 tilkendegav jeg, at det var mindre tilfredsstillende, at beretningen ikke havde givet miljø- og energiministeren anledning til at overveje en eventuel reduktion af de knap 700 boliger, Skov- og Naturstyrelsen rådede over.

Miljø- og Energiministeriet oplyste i december 1998, at antallet af boliger løbende blev vurderet i takt med udviklingen i styrelsens opgaver og tilpasset disse. Udgangspunktet er, at boliger skal forblive i styrelsens eje, hvis særlige grunde – herunder driftsmæssige – taler herfor. I forbindelse med enhver fraflytning skete der en konkret vurdering af boligens anvendelse, og den samlede boligmasse blev med jævne mellemrum vurderet med henblik på afhændelse af overflødige boliger. Såvel anvendelsen som antallet af boliger fandtes velbegrundet og passende.

12. Antallet af boliger var ifølge Skov- og Naturstyrelsen faldet fra 652 (ultimo 1995) til 629 (ultimo 1997), idet reduktionen næsten udelukkende vedrørte lejeboliger. Ministeriet oplyste i sin besvarelse, at man ikke agtede at iværksætte nye foranstaltninger for at reducere antallet af boliger.

Som begrundelse for at fastholde et antal boliger i tjenstligt øjemed anførte ministeriet, at styrelsens decentrale struktur og mangfoldige opgaver betyder, at der er driftsmæssige fordele forbundet med at have medarbejdere boende i tilknytning til styrelsens arealer, for bl.a. at sikre tilstrækkelig service og kvalitet i opgavevaretagelsen. De driftsmæssige fordele gælder handel med træ og pyntegrønt, henvendelser fra publikum, naturvejledning og opsyn med skoven. Desuden forbedres mulighederne for at tiltrække dygtige medarbejdere på de ofte afsidesliggende skovdistrikter, og der kan opretholdes en fleksibel rokeringsordning.

13. Jeg har noteret mig, at Skov- og Naturstyrelsen vurderer antallet af boliger i takt med udviklingen i styrelsens opgaver og tilpasser boligerne i overensstemmelse hermed, samt at der herved inddrages driftsmæssige forhold. Jeg går ud fra, at Miljø- og Energiministeriet sikrer, at alle relevante økonomiske forhold – såvel indtægter som udgifter – medtages i vurderingerne af antallet og arten af boliger under styrelsen. Jeg vil fortsat følge udviklingen i sagen og herunder påse, om der tages økonomiske hensyn ved forvaltningen af boligerne.

14. Forsvarsministeriet havde som anført i mit notat af 27. november 1997 til statsrevisorerne forelagt spørgsmålet om anvendelse af 20 %-reglen for Finansministeriet. Efterfølgende var forhold vedrørende korrektion af boligbidrag mv. forelagt Kammeradvokaten til udtalelse. Med skrivelse af 23. december 1997 fremsendte ministeriet kopi af Kammeradvokatens udtalelse, hvoraf det fremgik, "at det er min vurdering, at Forsvarsministeriet er berettiget til at ændre de tidligere meddelte forhøjelser af boligbidragene, så disse sættes op med det fulde beløb i overensstemmelse med de foretagne vurderinger."

Forsvarskommandoen mente imidlertid, at der kunne rejses erstatningskrav i forbindelse med forhøjelser af boligbidragene, hvorfor ministeriet på ny forelagde sagen for Kammeradvokaten. Forsvarsministeriet havde dog efter Kammeradvokatens opfattelse ikke pådraget sig et erstatningsansvar, idet lejerne ikke havde lidt noget tab. Ministeriet anmodede herefter i juni 1998 Forsvarskommandoen om at gennemføre forhøjelserne. For 63 boliger skulle den gennemsnitlige årlige leje stige fra ca. 28.800 til ca. 45.000 kr. Lejen var beregnet pr 1. november 1998, hvilket var det tidspunkt, hvorfra forhøjelsen havde virkning. Merindtægten udgjorde således over 1 mill. kr. på årsbasis. Det bemærkes, at heri indgik ikke lejeboliger, hvor der (i strid med gældende regler) i lejekontrakten var fastsat 1 års varsel for stigninger i boligbidraget.

Jeg finder, at ministeriet burde have sikret sig, at lejestigningerne blev gennemført allerede, da Kammeradvokatens svar forelå i december 1997, så de fortsatte drøftelser ikke fik opsættende virkning.

15. Miljø- og Energiministeriet havde i lighed med Forsvarsministeriet forelagt spørgsmålet om anvendelse af 20 % reglen for Finansministeriet, som siden fastslog, at reglen alene kunne anvendes, hvor det tidligere boligbidrag var fastsat som skemaleje. Skov- og Naturstyrelsen havde herefter i januar 1998 varslet forhøjelse af boligbidraget for i alt 42 boliger. For 39 boliger, hvoraf 34 var tjenesteboliger, var der foretaget en regulering af lejen pr 1. maj 1998. Den gennemsnitlige årlige leje var steget fra ca. 30.000 til ca. 40.000 kr. Reglen, hvorefter bidraget for tjenesteboliger højst må udgøre 15 % af skalalønnen, var dog gældende ved 20 tjenesteboliger, så reguleringen blev begrænset.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger hertil.

16. Forsvarsministeriet havde i oktober 1998 modtaget en redegørelse fra Forsvarskommandoen, hvoraf det fremgik, at der efter forhandlinger mellem Forsvarets Bygningstjeneste, Jægersprislejren, Jægerspris Kommune og Kong Frederik VII's Stiftelse var udarbejdet to forslag til aftaler vedrørende i alt 14 boliger. Aftalerne medførte ikke udgifter for forsvaret og sigtede mod at normalisere forholdene i relation til lejelovgivningen mv., herunder bringe udlejning af boliger til personer uden tilknytning til forsvaret til ophør. Den ene aftale vedrørte 8 boliger ejet af Jægersprislejren og udlejet til Jægerspris Kommune. Den anden vedrørte 6 boliger ejet af Kong Frederik VII's Stiftelse, hvoraf 1 blev udlejet af Jægersprislejren, og resten blev udlejet af Jægerspris Kommune via lejren. Samtlige lejemål var omfattet af lejelovens bestemmelser. Forsvarsministeriet havde i november 1998 tiltrådt, at aftalerne kunne underskrives af Jægersprislejren.

Under Jægersprislejren hørte endvidere 7 tjeneste- og lejeboliger samt 10 boliger, der blev udlejet til personer uden tilknytning til forsvaret. Den ene bolig tilhørte Kong Frederik VII's Stiftelse. I det omfang, der ikke var behov for at anvende boligerne som tjeneste- eller lejeboliger, ville Jægersprislejren søge disse afhændet eller nedrevet.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet nu har bragt orden i boligforholdene ved Jægersprislejren.

17. Indenrigsministeren tilkendegav i redegørelsen til statsrevisorerne, at ministeren ville tage kontakt til de kommunale parter og fastsætte regler om anmeldelse af indkomst fra statslige udlejningsejendomme.

Indenrigsministeriet oplyste i december 1998, at ministeren i folketingsåret 1999-2000 ville fremsætte lovforslag om afvikling af denne beskatningsform.

18. Miljø- og Energiministeriet oplyste i november 1998, at Skov- og Naturstyrelsen havde haft kontakt til Slots- og Ejendomsstyrelsen vedrørende beregning af dækningsbidrag og med Indenrigsministeriet med henblik på at blive inddraget i overvejelserne vedrørende udformningen af fremtidige regler for selvangivelser. En eventuel tilpasning af Skov- og Naturstyrelsens metoder til opgørelse af indkomsten ved udlejning af boliger mv. afventede fortsat de overvejelser, Indenrigsministeriet havde iværksat.

19. Eftersom indenrigsministeren i folketingsåret 1999-2000 vil fremsætte lovforslag om ophævelse af den kommunale beskatning af statsinstitutioner, er der ikke fremover umiddelbart behov for at opgøre et driftsmæssigt resultat for boligområdet. Jeg har videre noteret mig, at Skov- og Naturstyrelsen siden 1998 foretager en opgørelse af udgifterne til vedligeholdelse mv. for den enkelte bolig, og at ministeriet har tilkendegivet, at økonomistyringen er indrettet, så der sikres en effektiv anvendelse af ressourcerne.

20. Jeg kan konstatere,

• at Forsvarsministeriet med betydelig forsinkelse har gennemført korrektion af boligbidrag og endnu mangler at vurdere enkelte boliger under Fæstnings- og Natursekretariatet
• at Justitsministeriet endnu ikke har foretaget en tilpasning i antallet af boliger og stadig mangler at vurdere enkelte boliger under Direktoratet for Kriminalforsorgen og
• at Miljø- og Energiministeriet må følge reglerne om vurderingsprincippet for alle boliger under Skov- og Naturstyrelsen og sikre, at alle økonomiske forhold inddrages i vurderingerne af antallet og arten af boliger under styrelsen.

Jeg vil orientere statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen.

FINANSMINISTEREN
Den 10. marts 1999

Under henvisning til statsrevisorernes bemærkninger i Endelig betænkning over satsregnskabet for 1996 i forbindelse med beretning nr. 12/96 om Socialministeriets engagement i EXSOS sendes vedlagt en supplerende redegørelse vedrørende beretningen.

Den supplerende redegørelse er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

FINANSMINISTERIET
Den 10. marts 1999

Til Rigsrevisionen

Vedlagt sendes supplerende redegørelse til statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 12/96 om Socialministeriets engagement i EXSOS.

Redegørelsen er i dag sendt til Statsrevisoratet.

Der henvises til j.nr. 1999-6401-14.

FINANSMINISTERIET

I Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996 anfører statsrevisorerne i forbindelse med beretning nr. 12/96 om Socialministeriets engagement i EXSOS, at statsrevisorerne har hæftet sig ved, at finansministeren ikke er enig i Rigsrevisionens synspunkt, om at staten har båret et reelt økonomisk ansvar, fordi der i EXSOS' bestyrelse deltog embedsmænd på Socialministeriets vegne.

Statsrevisorerne har anmodet finansministeren om en supplerende redegørelse, der sikrer en principiel, juridisk afklaring af spørgsmålet.

Indledningsvis bemærkes, at Finansministeriet i forbindelse med Rigsrevisionens synspunkt om statens økonomiske ansvar i beretningen om EXSOS anførte følgende:

»Det er ikke Finansministeriets opfattelse, at staten kan pålægges at dække eventuelle økonomiske tab i virksomheden, blot fordi man deltager i bestyrelsen. EXSOS blev etableret som et anpartsselskab, hvor indskyderen af anpartskapitalen (LFD) kun hæfter for den indskudte kapital. Der er herved ikke taget stilling til muligheden for et såkaldt hæftelsesgennembrud, der dog umiddelbart må vurderes kun at være muligt i forhold til anpartshavere.

I sin rolle som arbejds- eller hvervgiver kan staten efter omstændighederne blive erstatningsansvarlig ifølge det almindelige arbejdsgiveransvar for statens bestyrelsesmedlemmers eventuelle fejl. Bestyrelsesmedlemmer er efter anpartsselskabsloven personligt erstatningsansvarlige over for selskabet, hvis de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt volder selskabet m.v. skade.

Finansministeriet finder, at det på baggrund af beretningen kunne overvejes at fastsætte eksplicitte retningslinjer om tilvejebringelse af hjemmel til statslig deltagelse i bestyrelser, hvor der ikke samtidig er tale om kapitalindskud eller lignende, eller om tegning af forsikring for bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar. Finansministeriet vil forinden ved henvendelse til de øvrige ministerier undersøge omfanget af statslig deltagelse i bestyrelser og dermed behovet for fastsættelse af sådanne retningslinjer.«

Finansministeriet har således anført, at statens økonomiske ansvar i forbindelse med statslig deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke har foretaget kapitalindskud, normalt vil være begrænset til det erstatningsansvar, staten som arbejdsgiver efter omstændighederne vil kunne ifalde som følge af ansatte bestyrelsesmedlemmers eventuelle fejl under bestyrelsesarbejdet, idet hæftelsesgennembrud næppe vil kunne komme på tale, når staten ikke er ejer.

Risikoen for, at staten ifalder erstatningsansvar adskiller sig således ikke principielt fra andre situationer, hvor embedsmænd kan ifalde erstatningsansvar med den konsekvens, at staten hæfter herfor.

Reglerne om arbejdsgiveransvar (husbondansvar) fremgår af danske lovs 3-19-2.

Aktieselskabsloven og fondslovene indeholder regler om erstatningsansvar for medlemmer af bestyrelser.

Aktieselskabslovens § 140 har følgende ordlyd:

»§ 140. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.«

Fondslovens § 40, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.«

§ 44, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde har følgende indhold:

»Bestyrelsesmedlemmer, direktører og granskningsmænd, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.«

Bestemmelserne indebærer, at bestyrelsesmedlemmer vil være erstatningsansvarlige for tab, der skyldes uforsvarlige forhold i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Forretningsmæssige dispositioner, der viser sig at have været uhensigtsmæssige, pådrager derimod i almindelighed ikke ansvar.

Bestemmelserne er næppe mere vidtgående end dansk rets almindelige erstatningsregel, culpareglen, der gælder sideløbende hermed.

Bestyrelsesmedlemmer vil efter culpareglen også være ansvarlige for skader, der er forvoldt ved en adfærd, der er uforsvarlig på grund af krænkelse af andre normer end de selskabsretlige.

Finansministeriet er således enig med Rigsrevisionen i, at staten i kraft af arbejdsgiveransvaret ifølge danske lov efter omstændighederne påtager sig en økonomisk risiko ved statsansattes deltagelse i bestyrelser som led i deres ansættelsesforhold.

Finansministeriet har anmodet de enkelte ministerier om oplysninger om embedsmænds deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor der ikke samtidig har været tale om kapitalindskud eller lignende. Ministeriet har endvidere anmodet om oplysning om, hvorvidt der har været eksempler på, at der er rejst erstatningskrav mod statslige bestyrelsesmedlemmer eller staten på baggrund af sådanne bestyrelsesmedlemskaber.

Der har ikke i alle ministerier været anvendt fuldstændig samme kriterier ved udvælgelsen af de bestyrelsesposter, som man har givet oplysninger om, ligesom det for så vidt angår nogle ministerier har været nødvendigt telefonisk at indhente supplerende oplysninger. Det er Finansministeriets opfattelse, at de indhentede oplysninger giver tilstrækkeligt grundlag for ministeriets overvejelser.

Ministeriernes svar er angivet i oversigtsform i bilaget til dette notat.

Af ministeriernes svar fremgår, at staten er repræsenteret i et større antal bestyrelser for legater og andre selvejende institutioner, uden at staten samtidig har foretaget kapitalindskud i de pågældende institutioner. I visse tilfælde er der tale om institutioner, der modtager statstilskud.

Af svarene fremgår endvidere, at der kun i meget begrænset omfang er tale om bestyrelsesdeltagelse i selskaber, institutioner m.v., der virker på mere forretningsmæssigt grundlag.

Deltagelsen i de omhandlede selskaber, institutioner m.v. er for størstedelens vedkommende karakteriseret ved, at deltagelsen har forbindelse med statsinstitutionernes formål og skal tilgodese det offentliges interesser på det pågældende område.

Det fremgår af ministeriernes svar, at der ikke er eksempler på, at der er rejst erstatningskrav mod statslige bestyrelsesmedlemmer eller staten som følge af embedsmænds repræsentation i bestyrelsesarbejde.

Den økonomiske risiko, som efter omstændighederne påhviler staten, er således ikke i praksis blevet realiseret.

Det er Finansministeriets opfattelse, at sandsynligheden for, at staten vil ifalde ansvar i fremtiden på baggrund af de hidtidige erfaringer og karakteren af de bestyrelser, staten er repræsenteret i, må anses for at være meget begrænset.

Det er endvidere Finansministeriets opfattelse, at deltagelse i selskabsbestyrelser af denne karakter som udgangspunkt ikke kræver særlig bevillingsmæssig hjemmel, forudsat at deltagelse er led i varetagelsen af de opgaver, som institutionen efter lovgivningen eller bevillingsforudsætninger er pålagt.

Forelæggelse af spørgsmålet om bestyrelsesdeltagelse bør efter Finansministeriets opfattelse dog finde sted, hvor det på baggrund af størrelsen af den risiko for erstatningsansvar, som bestyrelsesdeltagelse vil påføre staten, vurderes nødvendigt. I den forbindelse bemærkes, at statens eventuelle ansvar i disse sager ikke adskiller sig principielt fra statens eventuelle ansvar for embedsmænds skadevoldende handlinger eller undladelser i andre situationer.

Det vil således bero på en konkret vurdering af risikoens størrelse, om der bør søges særkilt tilslutning til statslig deltagelse i en bestyrelse af denne karakter.

Finansministeriet finder ikke, at det vil være muligt at fastsætte nærmere retningslinjer herfor.

Finansministeriet finder endvidere ikke, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger er grundlag for generelt at tegne forsikring for det ansvar som de statslige bestyrelsesmedlemmer eller staten vil kunne ifalde som følge af bestyrelsesdeltagelsen.

Finansministeriet finder herefter, at tegning af forsikring for bestyrelsesansvar er et bestyrelsesanliggende. Finansministeriet finder dog, at institutionerne som betingelse for deltagelse i selskabsbestyrelser af den omhandlede karakter – hvor det er relevant – bør stille som betingelse, at der tegnes forsikring for bestyrelsesansvar, hvilket ikke som udgangspunkt vil påføre staten udgifter, da præmien betales af selskabet m.v.

Bilag

Arbejdsministeriet
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Statslig deltagelse i bestyrelsen fremgår af lovgivningen.
Arbejdsmarkedets Feriefond. Statslig deltagelse i bestyrelsen fremgår af lovgivningen.
Eurolab Danmark.
Rengøringsteknisk institut.

By- og Boligministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Erhvervsministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Finansministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Forsvarsministeriet
Forsvarets Bedriftssundhedscenter. Deltagelse følger af arbejdsmiljølovens § 13.
Hjørring Varmeforsyning. Deltagelse (for tiden som observatør) på linje med andre varmeforbrugere.
Sydlangelands Fjernvarme A.M.B.A. Selskabets vedtægter.
Diverse legater, museer m.v. (Anders Lassen Fonden, Fredericia Fæstnings og Garnisons Jubilæumsfond, Søfartens Bibliotek, Generaltøjmester M.N. Nørresøs ferielegat, Direktør T.V. Hegelunds mindelegat, Direktør T.V. Hegelunds legat for officersdøtre og –enker, Kaptajn H. Rothes og Hustrus legat, Oberst G. Langbergs legat, Centralforeningen for Stampersonels fonde, Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, Hærens Konstabel- og Korporalforenings pensionsfond og bonusfond, bestyrelsen for Fregatten Jylland, Dansk Maritimt Institut og Lodspensionskassen).

Fødevareministeriet
Nørresøkollegiet i Viborg. Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har interesse i at benytte kollegiet i forbindelse med afholdelse
af seminarer m.v.
Business Innovation Centre Nord (BIC-Nord). Erhvervsdrivende fond, arbejder med innovation og etablering af virksomheder. Finansieret af EU samt Viborg og Nordjyllands Amt. Baggrunden for deltagelsen er en interesse i at trække på BIC-Nords ydelser mhp. at kommercialisere DJF's forskningsresultater.
Landbrugets Kartoffelfond. Baggrunden for deltagelsen er DJF's forskningsindsats.
Agriculturae Scandinavica. Statens medlem er udpeget af Nordiske Jordbrugeres forening.
NordsøMuseet.
Danmarks Akvarium.

Indenrigsministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Justitsministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.
Deltagelse i bestyrelsen for Legatet til fordel for de historiske stiftelser og tilsvarende stiftelser i Danmark og stiftelsernes beboere)

Kirkeministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.
Dog deltagelse i bestyrelsen for Bibelselskabet og Selskabet for Kirkelig Kunst.

Kulturministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Miljø- og Energiministeriet
Dansk Teknologisk Instituts repræsentantskab. Udpeget af Erhvervsministeriet.
Danfiber A/S. Formidlingsselskab for genbrugspapir m.v. Miljøstyrelsens repræsentant varetager statens faglige interesse i at sikre et smidigt og effektivt marked for returfibre.
RenDan. Staten er observatør, hvilket skal sikre, at der ikke sker sammenblanding af tilskudsfinansierede og øvrige aktiviteter.
Den Grønne Nøgle. Staten er observatør.
Forsikringshøjskolens forlag, medlem af rådgivende bestyrelse for udgivelse af miljøretlig domssamling.
Foreningen Danske Olieberedskabslagre. Varetager opfyldelsen af medlemsvirksomhedernes lagringspligt mht. beredskabs- og mindstelagre.
Elmuseet.
International Center for Gas Technologi Information, ICGTI. Center under Det Internationale Energiagentur. Hvert medlemsland har en stemme i bestyrelsen.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. Privat organiseret forening, der modtager tilskud over finansloven.
Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk (Raadvad-centret). Fond.
Produktionsafgiften for Pyntegrønt. FL.
Geoteknisk Institut, tilknyttet Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Københavns Havn. Lovbestemt.
Dansk Byplanlaboratorium. Fond.
Dansk Center for Byøkologi.

Skatteministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Socialministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Statsministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Sundhedsministeriet
Foreningen af Patientforsikringsselskaber. Den statslige deltagelse fremgår af vedtægterne, som er fastsat i medfør af patientforsikringslovens § 12, hvorefter sundhedsministeren kan bestemme, at staten og de kommuner, som er selvforstærkende, kan blive medlem af bestyrelsen.

Trafikministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.
Dog deltagelse i bestyrelsen for Københavns Havn. Statslig deltagelse i bestyrelsen fremgår af lovgivningen.

Udenrigsministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Undervisningsministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.
Dog deltagelse i bestyrelsen for Fonden for Dansk-Norsk Samarbejde.
Dog deltagelse i bestyrelsen for UNI-C.

Økonomiministeriet
Ingen deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke er medejer/har ydet kapitalindskud.

Miljø- og Energiministeriet har oprindelig anført, at der i forbindelse med repræsentationen i Foreningen Danske Olieberedskabslagre kunne blive tale om, at der under en mulig retssag mod foreningen ville blive rejst krav om erstatning mod enkelte bestyrelsesmedlemmer, herunder det statslige medlem. Et sådant erstatningskrav er imidlertid ikke blevet rejst.

RIGSREVISIONEN
Den 14. april 1999

1. Jeg afgav den 27. april 1998 et notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, om beretning 12/1996 om Socialministeriets engagement i EXSOS, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 281-283.

I notatets pkt. 3 omtalte jeg socialministerens og finansministerens redegørelser vedrørende det forhold, at bestyrelsesmedvirken i EXSOS indebar et økonomisk ansvar for de enkelte embedsmænd, hvilket betød, at staten var den reelle bærer af dette ansvar, jf. beretningens pkt. 5 og 22. Statsrevisorerne anmodede i deres bemærkninger til notatet finansministeren om en supplerende redegørelse, der sikrer en principiel, juridisk afklaring af spørgsmålet.

Finansministeren afgav den 10. marts 1999 den supplerende redegørelse.

I pkt. 7 i notatet omtalte jeg spørgsmålet om retningslinjer for håndtering af bestyrelsesmateriale, som embedsmænd på statens vegne måtte have modtaget som bestyrelsesmedlemmer. Jeg noterede med tilfredshed, at Finansministeriet ville tage initiativ til en udredning herom, herunder behovet for retningslinjer for opbevaring og journalisering af bestyrelsesmateriale.

Finansministeriet har oplyst, at udredningen er under udarbejdelse og vil tilgå mig, når den er tilendebragt.

2. Finansministeren oplyser i sin redegørelse af 10. marts 1999, at statens økonomiske ansvar i forbindelse med statslig deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor staten ikke har foretaget kapitalindskud, normalt vil være begrænset til det erstatningsansvar, staten som arbejdsgiver vil kunne ifalde som følge af ansatte bestyrelsesmedlemmers eventuelle fejl under bestyrelsesarbejdet, idet hæftelsesgennembrud (bestyrelsesmedlemmers eventuelle ansvar for et selskabs forpligtelser) næppe vil kunne komme på tale, når staten ikke er ejer. Risikoen for, at staten ifalder et erstatningsansvar, adskiller sig således ikke principielt fra andre situationer, hvor embedsmænd kan ifalde et erstatningsansvar med den konsekvens, at staten hæfter herfor.

Reglerne om arbejdsgiveransvar (husbondansvar) fremgår af Danske Lovs 3-19-2. Finansministeren henviser endvidere til de regler om erstatningsansvar for medlemmer af bestyrelser, som fremgår af aktieselskabslovens § 140, fondslovens § 40, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde. Efter disse bestemmelser er bl.a. bestyrelsesmedlemmer, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet eller fonden skade, pligtige at erstatte denne.

Det fremgår af ministerens redegørelse, at bestemmelserne indebærer, at bestyrelsesmedlemmer vil være erstatningsansvarlige for det tab, der skyldes uforsvarlige forhold i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Forretningsmæssige dispositioner, der viser sig at have været uhensigtsmæssige, pådrager derimod i almindelighed ikke ansvar. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne næppe er mere vidtgående end dansk rets almindelige erstatningsregel, culpareglen, der gælder sideløbende hermed. Bestyrelsesmedlemmer vil efter culpareglen også være ansvarlige for skader, der er forvoldt ved en adfærd, der er uforsvarlig på grund af krænkelse af andre normer end de selskabsretlige.

Finansministeren er således enig med Rigsrevisionen i, at staten i kraft af arbejdsgiveransvaret ifølge Danske Lov efter omstændighederne påtager sig en økonomisk risiko ved statsansattes deltagelse i bestyrelser som led i deres ansættelsesforhold.

Jeg skal for en god ordens skyld tilføje, at statens økonomiske risiko bedømmes på samme måde, når statsansatte deltager i bestyrelser i selskaber, hvor staten har foretaget kapitalindskud, jf. Akt 249 18/5 1994. Her er der ofte tale om meget betydelige økonomiske transaktioner og dermed risiko for større erstatningskrav mod staten end i de foran nævnte tilfælde.

3. Det fremgår endvidere af finansministerens redegørelse, at ministeriet har indhentet oplysninger fra de øvrige ministerier om embedsmænds deltagelse i selskabsbestyrelser, hvor der ikke samtidig har været tale om kapitalindskud e.l. Det fremgår af redegørelsen, at staten er repræsenteret i et større antal bestyrelser for legater og andre selvejende institutioner, uden at staten samtidig har foretaget kapitalindskud. Der er kun i meget begrænset omfang tale om bestyrelsesdeltagelse i institutioner mv., der virker på mere forretningsmæssigt grundlag. Deltagelsen i de omhandlede selskaber, institutioner mv. er for størstedelens vedkommende karakteriseret ved, at deltagelsen har forbindelse med statsinstitutionernes formål og skal tilgodese det offentliges interesser på det pågældende område.

Finansministeriet oplyser, at der ikke i besvarelserne er eksempler på, at der er rejst erstatningskrav mod statslige bestyrelsesmedlemmer eller staten som følge af embedsmænds repræsentation i bestyrelsesarbejde. Finansministeriet er af den opfattelse, at risikoen for, at staten vil ifalde ansvar i fremtiden på baggrund af de hidtidige erfaringer og karakteren af de bestyrelser, staten er repræsenteret i, må anses for at være meget begrænset.

4. Det fremgår af redegørelsen, at det endvidere er Finansministeriets opfattelse, at deltagelse i selskabsbestyrelser af denne karakter som udgangspunkt ikke kræver særlig bevillingsmæssig hjemmel, forudsat at deltagelse er led i varetagelsen af de opgaver, som institutionen efter lovgivningen eller bevillingsforudsætninger er pålagt.

Forelæggelse af spørgsmålet om bestyrelsesdeltagelse bør dog efter Finansministeriets opfattelse finde sted, hvor det på grund af størrelsen af den risiko for erstatningsansvar, som bestyrelsesdeltagelse vil påføre staten, vurderes nødvendigt. I den forbindelse bemærker ministeriet, at statens eventuelle ansvar i disse sager ikke adskiller sig principielt fra statens eventuelle ansvar for skadevoldende handlinger eller undladelser i andre situationer.

Jeg har bemærket, at Finansministeriet ikke finder, at det vil være muligt at fastsætte nærmere retningslinjer om sådan forelæggelse, ligesom ministeriet ikke finder, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger er grundlag for generelt at tegne forsikring for det ansvar, som de statslige bestyrelsesmedlemmer eller staten vil kunne ifalde som følge af bestyrelsesdeltagelsen.

5. Finansministerens redegørelse viser, at statslig deltagelse i selskabsbestyrelser mv., hvor staten ikke har foretaget kapitalindskud, er almindeligt forekommende.

Jeg finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at ministerier og institutioner bliver gjort bekendt med resultatet af finansministerens foran citerede overvejelser om tilvejebringelse af særlig hjemmel for statslig deltagelse i sådanne bestyrelser samt om tegning af forsikring for bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar.

Jeg finder endvidere, at ministerier og institutioner efter at være blevet gjort bekendt med finansministerens overvejelser bør undersøge, om forudsætningerne for deltagelse i selskabsbestyrelser mv. er til stede, og om der er anledning til at forelægge spørgsmålet om bestyrelsesdeltagelse på grund af statens risiko for erstatningsansvar.

6. Finansministerens redegørelse bekræfter efter min opfattelse, at Socialministeriets bestyrelsesmedvirken i EXSOS indebar et økonomisk ansvar for de enkelte embedsmænd, hvilket betød, at staten var den reelle bærer af dette ansvar. Jeg finder endvidere, at redegørelsen bekræfter, at Socialministeriet burde have sikret sig den fornødne hjemmel til sit engagement i EXSOS, da forudsætningen om, at deltagelse skal være led i varetagelsen af de opgaver, som institutionen efter lovgivningen eller bevillingsforudsætninger er pålagt ikke var opfyldt, ligesom engagementet i EXSOS på flere væsentlige områder ikke blev udøvet i overensstemmelse med systemeksportcirkulæret.

7. Sammenfattende finder jeg finansministerens redegørelse vedrørende erstatningsansvar og hjemmelsproblematikken tilfredsstillende. Jeg vil anmode ministeren om, jf. det i pkt. 5 anførte, at sørge for, at Finansministeriets overvejelser bliver bekendtgjort for ministerierne.

Jeg vil orientere statsrevisorerne, når resultatet af Finansministeriets udredning vedrørende retningslinjer for håndtering af bestyrelsesmateriale foreligger.

Statsrevisorerne finder, at ministrene i de konkrete tilfælde bør overveje, om embedsmænds deltagelse i bestyrelsesarbejde skal forelægges med henblik på indhentning af særskilt hjemmel, når der er risiko for, at staten vil kunne ifalde et ansvar.

RIGSREVISIONEN
Den 14. april 1999

1. I mit notat af 27. februar 1998, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 337-339, fremhævede jeg tre punkter, hvor jeg fandt behov for yderligere tiltag. I notatets pkt. 3 anførte jeg, at arbejdsministeren burde igangsætte et udviklingsarbejde for at dokumentere resultaterne af arbejdsformidlingens (AF's) indsats på flaskehalsområdet. Vedrørende grundregistreringen bemærkede jeg i pkt. 5, at jeg fandt det naturligt, at niveaumålet på 4 uger fra tilmeldingen til AF efter en vis indkøringsperiode nedsættes yderligere. I notatets pkt. 6 anførte jeg, at jeg fortsat fandt, at ministeren bør forstærke styringen af kvaliteten af AF's ydelser, herunder at der i et større omfang bør fastsættes niveaumål i den landsdækkende kvalitetsstyring.

Arbejdsministeriet har i brev af 9. februar 1999 redegjort for udviklingen på de 3 punkter.

2. Arbejdsministeriet har oplyst, at i relation til flaskehalsindsatsen er der som led i mål- og rammestyringen formuleret en række mål i form af resultatindikatorer og -krav, der vedrører flaskehalsindsatsen. Landsarbejdsrådet har inden for de retningslinjer, der er fastsat af arbejdsministeren, opstillet 3 resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen i 1998.

Efter det første resultatkrav skal AF have igangsat initiativer inden for alle områder, hvor der er eller kan forventes flaskehalsproblemer. Initiativerne skal bidrage til at øge geografisk og faglig mobilitet og nedbryde barrierer baseret på køn, alder og etnicitet mv. Det er besluttet at videreføre dette resultatkrav for indsatsen i 1999. Arbejdsministeriet har oplyst, at resultatkravet er kvalitativt, og at opfølgningen derfor vil tage udgangspunkt i en ensartet og systematisk beskrivelse af den regionale indsats og resultaterne heraf, på baggrund af regionernes flaskehalsvurderinger i de regionale arbejdsmarkedsråds kvartalsvise arbejdsmarkedsredegørelser.

Efter det andet resultatkrav skal ledige inden for flaskehalsområder have kontakt med AF mindst hver x. uge/måned (niveauet fastsættes regionalt).

Det tredje resultatkrav er, at der skal være sammenhæng mellem handlingsplanernes beskæftigelsesmål og arbejdsmarkedets behov. Det er besluttet at videreføre dette resultatkrav i 1999. I forbindelse hermed er der fastsat et krav om, at minimum 80 % af beskæftigelsesmålene i de lediges handlingsplaner skal ligge inden for det regionale arbejdsmarkeds behov.

Arbejdsministeriet oplyser, at de regionale arbejdsmarkedsråd hvert kvartal skal dokumentere den præsterede indsats og målopfyldelse for hvert af de ovennævnte resultatkrav.

Jeg finder det umiddelbart tilfredsstillende, at ministeriet har iværksat en række initiativer på flaskehalsområdet. Om initiativerne er tilstrækkelige må bero på en nærmere vurdering. Jeg vil derfor, når der foreligger yderligere resultater på området, vende tilbage til sagen.

3. Om niveaumålet for grundregistreringen oplyser Arbejdsministeriet, at formålet med at foretage en tidlig grundregistrering af høj kvalitet er at sikre et stort og (effektivt) arbejdskraftudbud. Grundregistreringen skal foregå så tidligt, at AF har det størst mulige antal personer at formidle til et anmeldt job. Arbejdsministeriet tilføjer, at der ved fastlæggelsen af grundregistreringen skal tages højde for, at en del af de ledige er korttidsledige, som hurtigt opnår beskæftigelse igen. Der skal derfor ske en afvejning af arbejdsmarkedspolitiske og ressourcemæssige hensyn ved fastlæggelsen af tidspunktet, herunder behovet for at differentiere tidspunktet for forskellige grupper af ledige.

Det overordnede krav til tidspunktet for grundregistreringen er i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastholdt på 4 uger fra tilmeldingen til AF, mens der er skærpede krav til grundregistrering af ledige med kvalifikationer inden for flaskehalsområder. Til og med 1998 var der et generelt krav om, at grundregistreringen skulle foretages hurtigere efter tilmeldingen, hvis den arbejdssøgende matcher et flaskehalsområde. Fra og med 1999 er der i forlængelse af kvalitetskravene i forbindelse med 3. fase af arbejdsmarkedsreformen blevet stillet skærpede krav til en tidlig grundregistrering af ledige med kvalifikationer inden for flaskehalsområder. Kravet er nu, at disse ledige skal grundregistreres senest 14 dage efter tilmelding.

Arbejdsministeriet har endvidere oplyst, at i december 1998 var 93 % af de ledige på landsplan grundregistreret inden for 4 uger efter tilmeldingen til AF. Heraf fandt 60 % af grundregistreringerne sted inden for én uge efter tilmeldingen til AF – typisk ved tilmeldingen – og godt 80 % inden for 2 uger efter tilmelding. Til sammenligning kan oplyses, at ifølge kvalitetsmålingerne i slutningen af 1997 var 54 % af de ledige grundregistreret inden for én uge. Der er således sket en vis forbedring med hensyn til tidspunktet for grundregistrering.

I den aktuelle situation, hvor flaskehalsproblemer forekommer, finder jeg det hensigtsmæssigt, at Arbejdsministeriet har skærpet kravene til grundregistrering af ledige med kvalifikationer inden for flaskehalsområder til 14 dage efter tilmeldingen til AF. På den anden side finder jeg det fortsat naturligt, at det generelle niveaumål på 4 uger nedsættes yderligere. Jeg finder det utilfredsstillende, at 7 % af de ledige i december 1998 ikke var grundregistreret inden for fire uger efter tilmeldingen, idet tidsfristen er fastsat i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

4. Vedrørende styringen af kvaliteten i AF's ydelser har Arbejdsministeriet oplyst, at der er blevet indledt en proces med inddragelse af regionerne i udpegningen af særligt centrale kvalitetsmålepunkter, hvortil der med fordel kan knyttes landsdækkende niveaumål.

I 1998 blev der knyttet landsdækkende niveaumål til 7 kvalitetsmålepunkter. Hertil kommer kravet om, at minimum 80 % af beskæftigelsesmålene i de lediges handlingsplaner skal ligge inden for det regionale arbejdsmarkeds behov, jf. pkt. 2.

Arbejdsministeriet vurderer på denne baggrund, at der er sket en central fastlæggelse af kvalitetsniveauerne på en række centrale målepunkter, hvor det er arbejdsmarkedspolitisk relevant.

Arbejdsministeriet oplyser, at der er iværksat en række initiativer til yderligere at styrke den centrale opfølgning på kvaliteten i AF. Det blev i 1998 besluttet, at alle AF-regioner senest i år 2001 skal have gennemført en selvevaluering efter kvalitetsmodellen i den offentlige sektor, ligesom der blev iværksat et pilotprojekt vedrørende benchmarking bl.a. på grundregistreringsområdet. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i 1999 foretage regionsgennemgange i 8 AF-regioner med henblik på en dialog om regionens samlede indsats.

Jeg finder umiddelbart Arbejdsministeriets initiativer og hensigtserklæringer tilfredsstillende. Jeg vil foretage en nærmere vurdering af styringen af kvaliteten i AF's ydelser, når der foreligger yderligere oplysninger og resultater.

5. Jeg vil følge udviklingen på området og orientere statsrevisorerne herom.

RIGSREVISIONEN
Den 14. april 1999

1. Jeg afgav den 18. maj 1998 et notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, om beretning nr. 16/1996 om statslig erhvervsrettet efteruddannelse, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 1996, s. 398ff. I deres bemærkninger til notatet gav statsrevisorerne udtryk for, at de forventede, at jeg senere ville orientere dem om undervisningsministerens og arbejdsministerens svar på spørgsmålet om, hvem der fremover har ansvaret for produktivitetsundersøgelser af arbejdsmarkedsuddannelser på erhvervsskoler. I mit notat oplyste jeg, at jeg herudover ville orientere statsrevisorerne om de tværministerielle udvalgs arbejder om henholdsvis taxameterstyring og en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet samt om resultatet af Undervisningsministeriets taksteftersyn.

Til brug herfor har jeg indhentet udtalelser af 2. februar 1999 fra Undervisningsministeriet og 17. februar 1999 fra Arbejdsministeriet.

2. I deres bemærkninger til beretningen anmodede statsrevisorerne undervisningsministeren og arbejdsministeren om i deres redegørelser at medtage spørgsmålet om ministeransvaret for udførelse af produktivitetsundersøgelser vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser på erhvervsskoler. Det fremgik af ministrenes redegørelser til beretningen, at spørgsmålet ikke var afklaret, men undervisningsministeren var indstillet på at drøfte spørgsmålet om institutionsansvar og resultatopfølgning med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Statsrevisorerne gav i deres bemærkninger til mit notat af 18. maj 1998 udtryk for, at de forventede, at jeg ville orientere dem om henholdsvis undervisningsministerens og arbejdsministerens svar på spørgsmålet om ansvarsplaceringen.

Undervisningsministeriet oplyste i skrivelsen af 2. februar 1999, at ministeriet ikke havde været kontaktet af Arbejdsministeriet i sagen, men at Undervisningsministeriet nu ville tage initiativ til, at de to ministerier fik drøftet og afklaret spørgsmålet.

Af Arbejdsministeriets skrivelse af 17. februar 1999 fremgik det, at ministeriet endnu ikke havde taget initiativ til en drøftelse med Undervisningsministeriet om spørgsmålet, da man i VEU-sammenhæng drøftede styringssystemer, kvalitetssikring og evaluering, hvor det vil være naturligt også at lade dette spørgsmål indgå. Ministeriet var bekendt med, at Undervisningsministeriet som institutionsansvarlig nu ville indkalde Arbejdsministeriet til en drøftelse af spørgsmålet.

Jeg finder det utilfredsstillende, at ministrene endnu ikke har afgjort hvem, der fremover har ansvaret for produktivitetsundersøgelser af arbejdsmarkedsuddannelser på erhvervsskolerne i betragtning af, at statsrevisorerne allerede i deres bemærkninger til beretningen efterlyste en afgørelse af ansvarsplaceringen.

Jeg vil i et senere notat til statsrevisorerne vende tilbage til spørgsmålet, når der er truffet en afgørelse i sagen.

3. I november 1998 udkom en tværministeriel rapport om taxameterstyring udarbejdet af Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.

Det fremår bl.a. af rapporten, at taxametersystemet som centralt styringsmiddel sikrer en hurtig og automatisk overførsel af ressourcer fra områder med lav aktivitet til områder med vækst. Taxametersystemet har dog i dets hidtidige udformning på Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets områder visse klare svagheder med hensyn til den centrale udgiftsstyring. Der er således ikke mulighed for at fastholde udgiftsniveauet i tilfælde af en større aktivitet end oprindeligt budgetteret. Gennemgående har der i perioden 1992 til 1997 været en markant undervurdering af aktivitetsskønnene på finansloven, med deraf afledte merudgifter på forslag til tillægsbevillingslov. På områder med meget usikker aktivitetsudvikling, som fx åben uddannelse kan taxameterstyring således udløse meget store uforudsete merudgifter. Rapporten anbefaler, at der på sådanne områder fastsættes et loft over aktiviteten eller bevillingen eller foretages regulering via deltagerbetaling. Efter rapportens fremkomst er der gennemført en ændring af lov om åben uddannelse, der blev vedtaget ved lov nr. 1050 af 23. december 1998. Ministeren kan efter lovændringen i særlige tilfælde bestemme, at der sættes en ramme for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete undervisningsaktiviteter ved de enkelte uddannelsesinstitutioner. Medvirkende til lovændringen var særligt den budgetusikkerhed, der kom til udtryk ved pc-brugeruddannelsen.

Ifølge rapporten har taxameterstyringen på institutionsniveau betydet, at styringen er blevet mere fokuseret på resultaterne målt i antal uddannede, hvor fokus tidligere i højere grad lå på selve processen, der ledte frem til resultatet. Institutionernes økonomi er efter indførelsen af taxametersystemet i større grad blevet afhængig af aktiviteten, samtidig med at ansvar og kompetence for institutionsledelsen er øget inden for områder som bygnings- og lokaledispositioner, uddannelsesudbud, lærerkræfter, holdstørrelser mv. Institutionernes ledelser har gennemgående givet udtryk for, at decentraliseringen af ansvar til institutionsniveauet har betydet en bedre intern økonomisk styring og ressourceudnyttelse på institutionerne, samt at disse er blevet mere opmærksomme på brugernes behov.

4. I rapporten behandles flere af de problemstillinger, der blev rejst i statsrevisorernes beretning. Rigsrevisionen gav i beretningens pkt. 113 udtryk for, at Undervisningsministeriet med passende mellemrum bør foretage analyser af taksterne og det faktiske ressourceforbrug med henblik på at klarlægge, hvordan aktiviteten kan gennemføres mest økonomisk. Dette er en forudsætning for, at Undervisningsministeriet over for Folketinget kan dokumentere, at statens midler samlet set anvendes bedst muligt. Den tværministerielle rapport om taxameterstyring har tilsvarende anbefalet, at der på taxameterstyrede områder gennemføres regelmæssige og systematiske undersøgelser af takststrukturen og forholdet mellem takster, udgifter og resultater. Undervisningsministeriets taksteftersyn er nærmere omtalt nedenfor i pkt. 9.

5. Rigsrevisionen konkluderede i beretningen (s. 51), at der i et efterspørgselsstyret uddannelsessystem er en konflikt mellem kravet om samarbejde og kravet om konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne. Rigsrevisionen vurderede således, at uddannelsesinstitutionerne ikke har noget økonomisk incitament til at samarbejde om de aktiviteter, som er økonomisk rentable, da det indtjente overskud i så fald skal deles. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at konkurrencen medførte, at flere institutioner inden for samme lokalområde i nogle tilfælde havde investeret i det samme dyre udstyr.

Den tværministerielle rapport har ikke direkte forholdt sig til Rigsrevisionens bemærkninger. Derimod fremgår det af rapporten, at et øget udbud med "flere varer på hylden" i sig selv er positivt og kan kun opfattes som et problem – et "overudbud" – hvis skolerne over en længere periode opretholder udbud, der ikke økonomisk eller kvalitetsmæssigt hænger sammen.

Jeg finder, at det set fra en samfundsmæssig synsvinkel er et problem, hvis taksterne for de pågældende uddannelser muliggør, at mange skoler kan gennemføre en uddannelse, selvom det for staten samlet set var mest økonomisk, hvis skolerne samarbejdede om uddannelserne. Dette gælder især for uddannelser, som kræver store investeringer i udstyr.

6. Rigsrevisionen anbefalede i beretningens pkt. 117, at ministerierne inddrager spørgsmål om undervisningens kvalitet, når de tilskudsudløsende kriterier fastsættes. Anbefalingen skyldtes, at institutionerne har et stort incitament til at opfylde de tilskudsudløsende kriterier, idet institutionens økonomi er direkte afhængig heraf.

Denne anbefaling er ikke blevet behandlet i den tværministerielle rapport. Det fremgår dog af rapporten, at der ikke er grundlag for at konkludere, at taxametersystemer i sig selv sikrer en høj kvalitet af de produkter, de taxameterstyrede uddannelsesområder leverer. Arbejdet med kvalitetsovervågning og kvalitetssikring på de taxameterstyrede uddannelsesområder er derfor også intensiveret.

7. Rigsrevisionen gav i beretningen (s. 48) udtryk for, at uddannelsesinstitutionernes mulighed for selv at fastsætte deltagerbetalingens størrelse vedrørende åben uddannelse kan modvirke, at de politiske prioriteringer i form af takstforhøjelser slår igennem på institutionsniveau. Den tværministerielle rapport om taxameterstyring har ikke behandlet denne konkrete problemstilling. Rapporten fastslår dog, at takstfastsættelsen ikke er et velegnet instrument til at udmønte politiske prioriteringer. Undersøgelsen konkluderer videre, at takstændringer har ingen eller kun begrænset indflydelse på institutionernes udbud. Centrale tiltag med det formål at påvirke udbuddet bør derfor som udgangspunkt foretages med andre midler end via takstændringer. Endvidere konkluderes det, at der på erhvervsskoleområdet ikke er nogen snæver sammenhæng mellem takstforhøjelser og et øget forbrug på den enkelte uddannelse.

8. Som nævnt i pkt. 2 i mit notat af 18. maj 1998 har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg under Finansministeriets formandskab med henblik på en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet. Undervisningsministeriet har oplyst, at udvalgets kortlægning bl.a. vil omfatte en brugerundersøgelse af voksen- og efteruddannelsesområdet, som Socialforskningsinstituttet har forestået, samt en konsulentundersøgelse af overlap mellem uddannelsesudbud i to amter. Udvalget forventes at afgive rapport medio 1999.

Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at etableringen af et mere systematiseret samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet drøftes som et led i det ovennævnte udvalgsarbejde. Der foreligger endnu ingen resultater af arbejdet, ligesom der ikke er iværksat konkrete initiativer. Der vil først blive taget initiativ til en fastlæggelse af rammerne for samarbejdet ministerierne imellem, når udvalgets arbejde er afsluttet.

Jeg vil fortsat følge sagen.

9. Det fremgik af undervisningsministerens redegørelse af 20. april 1998 til statsrevisorernes beretning, at ministeriet som led i et generelt taksteftersyn inden for det kommende år ville gennemføre et systematisk taksteftersyn af åben uddannelse, hvor udgifterne sammenholdes med takster og deltagerbetaling.

Undervisningsministeriet nedsatte i november 1998 en arbejdsgruppe, som i februar 1999 har fremlagt en plan for, hvad taksteftersynet skal bestå i. Ministeriet forventer, at taksteftersynet vil være færdig medio oktober 1999.

Jeg har noteret mig, at taksteftersynet ifølge planen bl.a. skal omfatte en vurdering af effektiviteten i ressourceudnyttelsen på de pågældende uddannelser, selv om dette ifølge ministeriet er vanskeligt. Det fremgår således ikke konkret af planen, hvordan undersøgelsen skal gennemføres.

Jeg vil anbefale, at ministeriet gennemfører en benchmarking-undersøgelse for systematisk at kunne sammenligne forskellige institutioners resultater samt de metoder og arbejdsgange, der anvendes for at nå resultaterne. Ved at synliggøre forskelle mellem institutioner kan man lære af de bedste institutioners erfaringer, så der samlet set opnås bedre resultater og større effektivitet i ressourceanvendelsen. Taxametersatserne kan vurderes ud fra, hvor meget de bedste institutioner bruger til at gennemføre en given uddannelse med den nødvendige kvalitet. Herved kan ministeriet dokumentere, at det er overvejende sandsynligt, at midlerne samlet set anvendes bedst muligt.

Jeg finder det mindre tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet først nu har påbegyndt selve taksteftersynet. Jeg vil følge sagen.

STATSMINISTEREN
Den 19. april 1999

Statsrevisoratet har i skrivelse af 26. januar 1999 fremsendt beretning nr. 16 1997 om Bevillingskontrollen for 1997 og bedt om ministerens redegørelse til statsrevisorerne vedrørende beretningen.

Jeg har ikke bemærkninger til beretningen for Statsministeriets område.

UDENRIGSMINISTERIET
Den 30. marts 1999

Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 26. januar 1999 bilagt Statsrevisorernes beretning nr. 16/1997 om bevillingskontrollen for 1997, skal jeg hermed i henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m. redegøre for de overvejelser og foranstaltninger, som beretningen har givet Udenrigsministeriet anledning til.

For Udenrigsministeriet er der ikke tvivl om, at de omhandlede tre punkter, nemlig vedrørende implementering af økonomisystemet Rep-Finans ved repræsentationerne i udetjenesten (punkt 273), vedrørende manglende overensstemmelse mellem internt og eksternt regnskab (punkt 274) og vedrørende afslutning af 1997-regnskabet, herunder udligning af to beholdningskonti (punkt 275) bør ses i indbyrdes sammenhæng. Udenrigsministeriet har, som det også fremgår af bevillingskontrolrapporten for 1996, tidligere tilkendegivet, at ibrugtagningen af det nye decentrale økonomisystem, Rep-Finans, beklageligvis udløste nogle fejl og uhensigtsmæssigheder, som bl.a. berørte grænsefladen mellem Rep-Finans og det gamle, centrale økonomisystem, Globus. Herved opstod der især i Rep-Finans' første år 1997 afstemningssager i et væsentligt større omfang end normalt. Samtidig udgjorde implementeringen af det nye økonomisystem på mere end 90 af udetjenestens repræsentationer i 1997-98 en så betydelig opgave for ministeriets økonomikontor, at løsningen af andre opgaver desværre midlertidigt blev påvirket heraf.

Ministeriet er derfor også enig i, at afstemningsopgaverne i forbindelse med 1997-regnskabet fik et utilfredsstillende langsomt forløb. Efter ministeriets opfattelse er der i løbet af 1998 sket en væsentlig forbedring på dette område. Udenrigsministeriet besluttede således i 1998 væsentligt at styrke opfølgningen og kontrollen med de løbende afstemningsopgaver såvel hos repræsentationerne som i ministeriet, således at de enkelte berørte medarbejderes opgaver, og ledende medarbejderes kontrol hermed, præciseres og indskærpes. Denne prioritering indgår bl.a. i et pågående arbejde med ajourføring af instruktionsmaterialet for såvel repræsentationerne som ministeriets hjemmetjeneste. Det skal ligeledes bemærkes, at afstemningsarbejdet vedrørende 1998-regnskabet forløber planmæssigt og i øvrigt har et mere normalt omfang og karakter, end tilfældet var for 1997-regnskabet.

Udenrigsministeriet er enig med Rigsrevisionen i vigtigheden af tilstedeværelsen af instrukser m.v. ikke mindst vedrørende nye økonomisystemer og hertil knyttede forretningsgange. På baggrund af erfaringerne i forbindelse med Rep-Finans, samt den forestående implementering af et nyt centralt økonomisystem, UM-Finans, i hjemmetjenesten overvejer ministeriet muligheden for i øget omfang at inddrage ekstern ekspertise til støtte i processen. Ministeriet påregner i denne forbindelse også at trække på Rigsrevisionens erfaringer på området.

Med hensyn til UM-Finans kan det oplyses, at Udenrigsministeriet efter en national udbudsrunde i 1998 for nylig har fået leveret en systemløsning baseret på standardøkonomisystemet Navision Financials, version 1.3 - det samme system som udgør grundlaget for udetjenestens økonomisystem, Rep-Finans.

Økonomistyrelsen har som bekendt netop tilbudt statslige institutioner et nyudviklet standardøkonomisystem, Navision Stat, som ligeledes er baseret på Navision Financials, men i en nyere version 2.0, der indeholder en række forbedringer i forhold til tidligere versioner. Desuden er der i forbindelse med Navision Stat udviklet en række særlige løsninger bl.a. med hensyn til dataudveksling med de statslige systemer samt et betalingsmodul, som Udenrigsministeriet finder meget hensigtsmæssige. På baggrund af et forslag fra Økonomistyrelsen er der derfor indgået aftale om levering senest 1. september i år af Navision Stat til Udenrigsministeriet, tilpasset de særligt udviklede systemløsninger fra UM-Finans, som dækker udenrigstjenestens behov. Udenrigsministeriet vil i kraft af samarbejdet med Økonomistyrelsen kunne trække på de paradigmer for de nødvendige instrukser m.v., som Økonomistyrelsen har under udvikling, ligesom Udenrigsministeriet vil kunne drage nytte af den fælles systemudvikling, som vil foregå i tilknytning til Navison Stat.

Genpart af denne skrivelse er samtidig hermed sendt til Rigsrevisor i 4 eksemplarer.

FINANSMINISTEREN
Den 26. marts 1999

Vedlagt sendes i 25 eksemplarer min redegørelse om de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 16/1997 om bevillingskontrollen for 1997 har givet anledning til. Redegørelsen vedlægges tillige på diskette.

FINANSMINISTERIET

I det følgende gennemgås de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 16/97 om bevillingskontrollen for 1997 har givet Finansministeriet anledning til.

Rigsrevisionen anfører, at statens status på en række punkter adskiller sig fra den status der kendes fra private virksomheder. Rigsrevisionen angiver, at dette primært skyldes, at behovet for informationer er forskelligt, hvorfor der vil kunne være gode argumenter for at bibeholde visse forskelle mellem statens og private virksomheders statusopgørelse.

Rigsrevisionen finder, at der bør ske en ensartet behandling og værdiansættelse af ensartede statusposter, så en analyse af statens status kan blive forbedret og dermed øge sammenligneligheden mellem statens forskellige institutioner. Dette kan ifølge Rigsrevisionen bl.a. ske ved en større opsplitning af de enkelte statusposter og en mere præcis anvendelse og værdiansættelse af de enkelte poster i statens status.

Rigsrevisionen anfører, at ministerierne og de enkelte institutioner generelt ikke fører en tilstrækkelig kontrol med indholdet af anlægskontiene og ikke sammenligner anlægskontiene med de fysiske aktiviteter.

Statsrevisorerne lægger i deres påtegning vægt på, at der skabes klarhed fsva. statens status og forventer, at det igangværende udvalgsarbejde under Finansministeriet resulterer i et sammenhængende og anvendeligt regelsæt.

Som anført i bevillingskontrolberetningen er Finansministeriet generelt enig med Rigsrevisionen i betragtningerne vedrørende statens status.

Som det videre er anført i beretningen har Finansministeriet i efteråret 1998 igangsat et udvalgsarbejde vedrørende statens status og konteringsprincipper.

Baggrunden for initiativet har været såvel hensynet til at afdække baggrunden for anvendelsen af uensartede principper mellem statslig og privat praksis, som muligheden for at kunne skabe en individuel balance for de enkelte institutioner bl.a. af hensyn til at kunne opnå et fuldstændigt regnskab for statslige styrelser i tilknytning til virksomhedsregnskaberne og dermed en parallelitet til private regnskaber. Dette ønske skal også anskues i relation til overgangen til lokale økonomisystemer i staten.

Udvalget vedrørende statens status og konteringsprincipper har på nuværende tidspunkt afdækket de fleste punkter, hvorved statens status adskiller sig fra de principper, der anvendes i privat regnskabspraksis. Udvalget har i denne forbindelse hentet inspiration fra Regnskabsrådets arbejde med forslag til revision af principperne for årsregnskabsloven.

Udvalget forventer at kunne have et rapportudkast klar inden for kort tid.

Statsrevisorerne anfører i deres påtegning, at man finder det uacceptabelt, at der fortsat er mange institutioner, der ikke opfylder minimumskravene i aktstykket om virksomhedsregnskaber, og at institutionerne ikke i højere grad opstiller resultatkrav.

Økonomistyrelsen har i lighed med de forrige år evalueret virksomhedsregnskaberne efter en model, der vurderer, i hvor høj grad det enkelte virksomhedsregnskab formår at honorere de opstillede minimumskrav til indholdet i virksomhedsregnskabet. Det overordnede resultat af evalueringen er efter Finansministeriets opfattelse meget positivt, især når der henses til at omkring halvdelen af institutionerne i 1997 aflagde virksomhedsregnskab for første gang. 80 pct. af virksomhedsregnskaberne blev således i 1997 bedømt som værende »gode« og heraf er de 34 pct. »meget gode«. Virksomhedsregnskaberne for 1997 er generelt væsentlig bedre end virksomhedsregnskaberne for 1996. Samtidig er der dog ca. 20 pct. af virksomhedsregnskaberne, der vurderes til at være for dårlige, og som bør forbedres.

Det er Finansministeriets opfattelse, at der med virksomhedsregnskabet er skabt en hensigtsmæssig rapporteringsform til at informere om den enkelte institutions økonomi, aktiviteter, resultater m.v. Det er imidlertid naturligt, at ikke alle institutioner vil kunne opfylde kravene fra begyndelsen, og at der derfor må accepteres en vis indkøringsperiode.

Det er da også karakteristisk, at de institutioner, der har aflagt virksomhedsregnskab tidligere, eller som har resultatkontrakt, klarer sig bedst. I takt med at flere og flere får erfaring med at udarbejde virksomhedsregnskaber og får resultatkontrakter, må det derfor forventes at virksomhedsregnskaberne forbedres og i stadig større grad vil kunne opfylde minimumskravene.

Finansministeriet er enig i, at der i højere grad bør opstilles resultatkrav. Økonomistyrelsens evaluering af virksomhedsregnskaberne viser således, at opstilling og afrapportering af resultatkrav kun sker i ca. halvdelen af de statslige institutioner. En væsentlig opgave er derfor at få den anden halvdel i gang med at arbejde med resultatkrav. Et middel til at øge fokus på mål og resultater er netop udarbejdelsen af virksomhedsregnskabet. En spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt de institutioner der har aflagt virksomhedsregnskab viser således at 66 pct. af institutionerne finder at virksomhedsregnskabet har givet anledning til øget fokus på mål og resultater.

Rigsrevisionen finder at virksomhedsregnskabsordningen også bør omfatte departementerne. Finansministeriet har tidligere over for Rigsrevisionen oplyst, at man overvejer en virksomhedsregnskabsmodel tilpasset departementer, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

Finansministeriet har iværksat en forsøgsordning for koncernrapportering, dvs. rapportering af resultatinformation på ministerområdeniveau. Hensigten er at supplere virksomhedsregnskaberne med en mere overordnet status på årets resultater. I denne status vil også væsentlige departementale resultater kunne indgå. Resultatet af forsøgsordningen forventes evalueret i slutningen af 1999. Koncernrapporteringen kan evt. afløse dele af finanslovforslagets anmærkninger.

Rigsrevisionen finder at der bør udarbejdes en model til brug for udarbejdelsen af virksomhedsregnskaber for små institutioner

Finansministeriet har iværksat en forsøgsordning omfattende 7 mindre institutioner. De 7 institutioner vil på forsøgsbasis aflægge virksomhedsregnskaber for 1998 medio maj 1999. Forsøgskonceptet for de små institutioner er udformet på en sådan måde, at de små institutioner på den ene side belastes mindst muligt administrativt, og på den anden side forbedrer rapporteringen om resultater og aktiviteter i forhold til i dag.

På baggrund af forsøgsordningen vil der blive udarbejdet en model til brug for virksomhedsregnskaber for små institutioner.

Rigsrevisionen anfører i pkt. 163, at Finansministeriet bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, at der er adgang til at yde tilsagn på alle bevillingstyper.

Finansministeriet finder, at den enkelte tilskudsordnings formål m.v. bør være afgørende for vurderingen af, om der bør søges hjemmel til at afgive tilsagn om ydelse af tilskud i efterfølgende finansår. Finansministeriet finder således, at det som udgangspunkt ikke er afgørende, under hvilken bevillingstype tilskudsordningen er opført. Finansministeriet finder på den baggrund ikke umiddelbart grundlag for at fastsætte regler om, at der alene skal være adgang til at yde tilsagn om tilskud på bestemte bevillingstyper.

Rigsrevisionen anfører en række bemærkninger om regnskabsmæssig registrering af tilsagn.

Hertil bemærkes, at det igennem de seneste år har været et ønske fra såvel Rigsrevisionen som Finansministeriet/Økonomistyrelsen, at der optages et bilag i statsregnskabet, som viser, hvor store tilsagn staten har afgivet på statusdagen for regnskabets afslutning.

Ved regnskabsaflæggelsen for 1997 forventede Økonomistyrelsen, at kravene til kontering af tilsagn var så vel indarbejdet i institutionernes bogføring, at det ville være muligt umiddelbart at foretage et udtræk fra SCR-systemet til brug for statsregnskabsaflæggelsen for 1997.

En nærmere gennemgang af det foreliggende materiale viste imidlertid, at datadisciplinen ikke var tilstrækkelig god til brug for en egentlig regnskabsaflæggelse. Fx var der en del upræcision i registreringen, når der var tale om indtægtstilsagn.

Økonomistyrelsen valgte derfor at undlade at medtage et sådant bilag i statsregnskabet for 1997.

Som en konsekvens heraf udsendte Økonomistyrelsen - med følgeseddel nr. 23 (marts 1998) til Statens Kontoplan - en revideret vejledning til brug for registrering af tilsagn. Samtidig blev det præciseret, at registreringerne i regnskabet vil danne grundlag for optagelse af en opgørelse over tilsagn i statsregnskabet for 1998. Vejledningen tydeliggør reglerne for registrering af tilsagn og præciserer, at det nu kun er udgiftstilsagn, som skal registreres. Endvidere indførtes der en minimumsgrænse for, hvilke tilsagn det er nødvendigt at registrere. Det vil senere blive vurderet, om indtægtstilsagn skal registreres i regnskabet fra 1999 og medtages i statsregnskabet for 1999.

I forbindelse med modtagelsen af Rigsrevisionens bevillingskontrolberetning for 1997 i udkast har Økonomistyrelsen fundet grundlag for en yderligere tydeliggørelse.

Økonomistyrelsen har således - med følgeseddel nr. 25 (december 1998) til Statens Kontoplan - foretaget endnu et par mindre præciseringer i vejledningen til registrering af tilsagn. Endvidere er det igen betonet, at der i statsregnskabet for 1998 vil indgå en opgørelse af tilsagn på basis af registreringerne i regnskabet for 1998.

Rigsrevisionen anfører endvidere, at Finansministeriet bør gennemgå og tydeliggøre reglerne for bevillingsforhold vedrørende tilsagn.

Finansministeriet har i ØAV præciseret, at afgivelse af tilsagn kræver udtrykkelig hjemmel, fx i form af tekstanmærkning, ligesom det er anført, at der uanset bevillingstype skal optages et afløbsskema i anmærkningerne.

I øvrigt vil Finansministeriet i forbindelse med fremtidige overvejelser om ændring af budgetvejledningen inddrage spørgsmålet om de budget- og bevillingsretlige regler vedrørende tilsagn om tilskud i efterfølgende finansår.

I forbindelse med omtalen af IKR-rapporten henviser Rigsrevisionen bl.a. til Finansministeriets arbejde med etablering af en Økonomi-Administrativ Vejledning (ØAV).

Rigsrevisionen anfører i den forbindelse, at det synes nødvendigt, at der sker en forenkling og systematisering af regelsættet.

ØAV er nu frit tilgængelig på Internettet. Det er Finansministeriets vurdering, at der herved vil være skabt et sammenhængende redskab til at opnå et overblik over Finansministeriets regelsæt på områderne budget, bevilling, regnskab, økonomistyring og revision.

Der er med den anvendte teknologi for udbredelsen af ØAV sket en systematisering af de gældende regler og bl.a. derved skabt en lettere tilgængelighed til det samlede regelsæt - herunder en bedre belysning af emner der går på tværs af de overordnede temaer. Således omfatter ØAV beskrivelser af reglerne på en række områder, hvor sådanne beskrivelser ikke tidligere har eksisteret.

Udarbejdelsen af ØAV er første fase i den ønskede systematisering og forenkling af de gældende budget- og bevillingsmæssige regler.

Finansministeriet vurderer løbende det gældende regelsæt. Finansministeriet vil i forlængelse af etableringen af ØAV fortsat gennemgå regelsættet med henblik på forenkling. Af ressourcemæssige grunde vil indsatsen i første omgang ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny regnskabsbekendtgørelse.

Rigsrevisionen finder, at bevillingsafregningen i store træk fungerer efter hensigten. Det er Rigsrevisionens indtryk, at bevillingsafregningen giver de bevilgende myndigheder et langt bedre overblik over videreførselsbeløb m.v. end før reformen af tillægsbevillingsloven.

Som anført vil Finansministeriet arbejde med at forbedre bevillingsafregningen for de kommende år, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

Rigsrevisionen anfører, at der er behov for en bedre datadisciplin i ministerierne samt en øget central kontrol af indrapporteringen.

Det er Finansministeriets synspunkt, at systemet er indrettet således, at det så vidt muligt både undgås, at ministerierne uberettiget viderefører uforbrugte beløb, og sikres, at tallene i bevillingsafregningen er korrekte.

Finansministeriet finder i denne forbindelse anledning til at fremhæve sit principielle synspunkt, at gennemførelsen af bevillingsafregningen er organiseret således, at det er ministerierne, der bærer ansvaret for de konkrete dispositioner.

Det er Finansministeriets vurdering, at der med Økonomistyrelsens reviderede vejledning for 1997 - herunder den klarere sondring mellem korrektionsmulighederne - er sket en generel forbedring af datakvaliteten, ligesom vejledningen for 1998 vil indeholde en række konkrete, vejledende eksempler, som forventes yderligere at medvirke til at reducere antallet af fejl i den manuelle indrapportering.

Rigsrevisionen anfører herudover, at man finder overførselsadgang mellem konti af bevillingstyper med og uden videreførselsadgang uheldig og at bevillingsreglerne bør ændres således, at det ikke er muligt at etablere en sådan overførselsadgang.

Finansministeriet er principielt enig i Rigsrevisionens betragtninger og vil overveje spørgsmålet i forbindelse med en kommende revision af budgetvejledningen.

Med udgangspunkt i en konkret sag vedrørende Arbejdsministeriets manglende optagelse af merudgifter på tillægsbevillingslovforslaget finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet bør overveje en ændring af bevillingsreglerne, så det sikres, at et uhjemlet merforbrug ikke »kan forsvinde« ved en ændring af bevillingstypen.

Det er Finansministeriets vurdering, at reglerne er tydelige nok, men at den pågældende sag har været uheldigt håndteret.

Rigsrevisionen finder endvidere, at det generelt er vanskeligt at genfinde bevillingsafregningens videreførselsbeløb i finanslovforslaget i de tilfælde, hvor der er sket overførsel mellem hovedkonti, og hvor der er sket en sammenlægning af konti eller oprettet nye konti.

Finansministeriet skal hertil bemærke, at Økonomistyrelsen med virkning for finanslovforslaget for 2000 vil foretage en tilføjelse til Statens Budgetsystem, der indebærer, at ministerierne – hvis der skal foretages ændringer af videreførselsbeholdningen, som den fremgår af finanslovforslaget, i forhold videreførselsbeholdningen, som den er opgjort i bevillingsafregningen – skal anføre dette under anvendelse af særlige koder, der angiver om der er tale om omflytning mellem hovedkonti henholdsvis bortfald.

Der vil herefter kunne foretages udtræk af Statens Budgetsystem, der vil vise en entydig sammenhæng mellem bevillingsafregningen i statsregnskabet og videreførselsoversigterne i finanslovforslaget.

Rigsrevisionen finder det positivt, at redegørelser for videreførsler på finanslovforslag har et fremtidsrettet perspektiv, idet de giver Folketinget mulighed for at lade videreførslen indgå i overvejelserne om bevillingstildelingen. Rigsrevisionen finder, at oplysningerne i finanslovforslaget om den forventede anvendelse af videreførselsbeløb ikke er tilstrækkelig, og at oplysningerne er blevet ringere fra 1996 til 1997.

Statsrevisorerne anfører i deres påtegning, at de finder det betænkeligt, at oplysningerne ikke er tilstrækkelige og er blevet forringet fra 1996 til 1997, da oplysningerne til Folketinget derved forringes.

Finansministeriet er enig med Rigsrevisionen og statsrevisorerne om betydningen af oplysningerne om anvendelsen af videreførselsbeløb i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Finansministeriet vil – på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse af omfanget af ministeriernes redegørelse for den forventede anvendelse af videreførte beløb – indskærpe retningslinjerne herfor, idet bemærkes, at oplysninger om den forventede anvendelse af videreførselsbeløb i finanslovforslagets anmærkninger fortsat er af orienterende karakter.

Finansministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at beslutninger om udbytte for Post Danmark og andre statslige virksomheder må træffes på grundlag af en vurdering af virksomhedens økonomiske situation.

Det kan derfor ses som mindre hensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til lovforslaget om Post Danmark fastlægges et ubetinget udbyttekrav. Dette skal dog vurderes ud fra det forhold, at Post Danmark ikke blev omdannet til et aktieselskab, men til en selvstændig offentlig virksomhed, og at udbyttekravet blev fastsat på grundlag af en vurdering af virksomhedens budgetter ved omdannelsen. Fastsættelsen af udbyttekravet skal således ses i sammenhæng med fastsættelsen af størrelsen på det stiftertilgodehavende, som staten modtog i forbindelse med omdannelsen.

Finansministeriet finder, at det er naturligt, at staten som ejer har en udbyttepolitik for de af staten ejede aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder. Denne udbyttepolitik udtrykker statens forventninger til størrelsen af udbyttet fra virksomheden og kan for eksempel formuleres som en andel af årets resultat (pay-out ratio).

Udbyttepolitikken bør fastlægges på grundlag af en vurdering af på den ene side virksomhedens faktiske og forventede cash flow og på den anden side mængden af rentable investeringsprojekter. Der skal endvidere tages hensyn til virksomhedens aktuelle finansielle situation og den aktuelle og ønskede kapitalstruktur.

Udbyttepolitikken bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds aktuelle situation og forventede udvikling. Der kan dog gøres visse generelle overvejelser om niveauet for udbytte set i forhold til virksomhedens indtjening.

Et højt udbytte er især relevant for så vidt angår forsyningsvirksomheder på et modent marked med et stort cash flow fra driften og allerede etablerede anlæg. Derved undgås overkapitalisering af virksomheden og risikoen for, at afkastet ikke kan geninvesteres på rentabel vis. Virksomheder med enerettigheder kan endvidere være sikret et relativt stabilt indtægtsgrundlag, hvilket også kan tale for et højt udbytte. Et lavt eller intet udbytte vil være relevant i forhold til virksomheder på et nyt marked med store vækstmuligheder eller virksomheder, der af andre grunde har et stort investeringsbehov.

Benchmarking, hvor den statslige virksomhed sammenholdes med sammenlignelige virksomheder i ind- og udland, kan ligeledes indgå i vurderingen.

Det kan endvidere have en selvstændig betydning, at der er tale om en fast udbyttepolitik, som er uændret fra år til år, idet dette er med til at tilkendegive statens forventninger som ejer over for virksomhedens ledelse. Der bør dog naturligvis i udbyttepolitikken kunne tages hensyn til ekstraordinære situationer.

Særligt for Post Danmark skal det bemærkes, at virksomheden har et stort og solidt cash flow, allerede etablerede anlæg og et betydeligt eneretsområde, hvilket umiddelbart tilsiger, at virksomheden bør betale en betydelig del af årets resultat som udbytte.

En sammenligning af Post Danmark med andre europæiske postvirksomheder på soliditet (egenkapitalens andel af balancesummen) og interest cover (resultat før afskrivninger, renter og skat i forhold til nettorenter) viser endvidere, at Post Danmark er væsentligt mere forsigtigt kapitaliseret end de fleste sammenlignelige virksomheder.

I de senere år har der været en udvikling i den private sektor i retning af, at der fastlægges eksplicitte målsætninger vedrørende virksomhedernes udbytte- og kapitalstrukturpolitik. Det har tillige været en klar tendens, at en stigende andel af overskuddet udbetales til aktionærerne.

Baggrunden for det stigende fokus på udbytte- og kapitalstrukturbeslutningerne i den private sektor, er, at disse har direkte betydning for den økonomiske værdiskabelse i virksomheden. Dette skyldes, at udbytte- og kapitalstrukturbeslutningerne har betydning for virksomhedens risikojusterede kapitalomkostninger.

Optimering af virksomhedens kapitalstruktur direkte gennem kapitalstrukturbeslutningen og indirekte gennem udbyttebeslutningen kan således medvirke til at minimere kapitalomkostningerne og dermed maksimere den økonomiske værdiskabelse i virksomheden.

ØKONOMIMINISTEREN
Den 15. februar 1999

Som svar på Statsrevisoratets brev af 26. januar 1999 skal jeg komme med følgende bemærkninger for Økonomiministeriets område vedrørende beretning nr. 16 1997 om Bevillingskontrollen for 1997.

Meddelelse om garantistillelsen blev givet til banken den 28. december 1997. Da de garantidokumenter, der skulle udarbejdes i forbindelse med kapitaludvidelsen, først er udarbejdet i 1998, har Økonomiministeriet valgt at optage garantiforpligtelsen på statsregnskabet for 1998. Ministeriet har noteret sig bemærkningen om, at forpligtelsen efter Rigsrevisionens opfattelse ikke desto mindre burde have været optaget i 1997.

Konteringen er sket med udgangspunkt i vejledningerne fra Finansministeriet. Økonomiministeriet har noteret sig, at Rigsrevisionen er uenig i at konteringen sker på denne konto, og at Finansministeriets vejledninger bør tydeliggøres. Ministeriet har drøftet sagen med Finansministeriet, der er enig med Rigsrevisionen, og konteringen er som følge heraf blevet ændret.

SKATTEMINISTERIET
Den 22. marts 1999

Statsrevisoratet har ved brev af 26. januar 1999 anmodet om ministerens redegørelse til beretning om bevillingskontrollen 1997. Det fremgår af følgende, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningens pkt. 294 og 295 giver anledning til.

Den af Told- og Skattestyrelsen foretagne omprioritering af ressourcerne vurderes at ligge inden for det acceptable.

De problemer, der har været i relation til for sen overførsel af toldindtægter til EU kan opdeles i systemmæssige problemer og problemer som følge af fejlbehandling af enkeltstående sager, reglernes kompleksitet m.v.

De systemmæssige problemer blev konstateret i 1993 og 1994, hvorefter der blev iværksat foranstaltninger til at undgå, at der igen skulle opstå afregningsmæssige problemer på disse områder. Foranstaltningerne omfatter systematisk udsøgninger på problemområderne og manuelle gennemgange af udskrevne lister. Siden iværksættelsen af disse foranstaltninger er der ikke konstateret fejl, som kan henføres til de nævnte systemmæssige problemer.

I relation til den anden type problemer er der udfoldet store bestræbelser for at højne kvaliteten af toldarbejdet. Bestræbelserne omfatter bl.a. etablering af toldcentre i 1998, hvor toldarbejdet er blevet samlet i 8 centre. Endvidere er reglerne for afregning af EU's egne indtægter blevet optaget i de lokale regnskabsinstrukser ved toldcentrene, og reglerne er ved møder m.v. blevet indskærpet overfor medarbejdere, som dagligt behandler tolddokumenter.

Det er sammenfattende vurderingen, at der allerede er iværksat de mulige foranstaltninger til imødegåelse af fejl, og der til stadighed udfoldes store bestræbelser for at højne kvaliteten af toldarbejdet.

Det er dog samtidigt også vurderingen, at det næppe uanset indsatsen vil blive muligt i fremtiden fuldstændigt at undgå rentebetalinger i betragtning af den store mængde dokumenter, der årligt behandles, og i betragtning af reglernes kompleksitet.

Nr. 16 1997

SKATTEMINISTERIET
Den 19. april 1999

I forlængelse af redegørelsen af 22. marts 1999 fremsendes hermed en supplerende redegørelse angående beretningens omtale af Danske Klasselotteri A/S og Dansk Tipstjeneste A/S, jvf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 3. Det fremgår af følgende, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningens pkt. 226-227 og 232-233 giver anledning til.

Der er indhentet en udtalelse fra bestyrelsen i Danske Klasselotteri A/S.

Udtalelsen giver udtryk for, at selskabet fra begyndelsen har været for svagt kapitaliseret under hensyn til selskabets risiko i forbindelse med lotteriets portefølje af trehalve lodder. Samtidig gør udtalelsen opmærksom på, at den risiko, der har været forbundet med trehalvekonstruktionen for fremtiden fjernes, i og med antallet af lodder reduceres med lotteriets portefølje af trehalve lodder med numre under 200.000. Som følge heraf forventes en betydelig afsætningsnedgang.

Det er ministeriets vurdering, at det har været fornuftigt med en vis forøgelse af egenkapitalen i de forløbne år for at sikre en konsolidering af selskabet. Samtidigt er det vurderingen, at behovet for at øge egenkapitalen vil være mindre i de kommende år som følge af, at den risiko, der har været forbundet med trehalvekonstruktionen nu fjernes.

Der er indhentet en udtalelse fra bestyrelsen i Dansk Tipstjeneste A/S. Bestyrelsen erklærer sig bekendt med og enig i de anførte bemærkninger.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger.

DANSK TIPSTJENESTE
Den 7. april 1999

Kontorchef Jannie Hilsbo
Skatteministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K

Kære Jannie Hilsbo

Fra Tipstjenesten har jeg modtaget kopi af dit brev af 29. marts d.å. med anmodning om en udtalelse til brug for Rigsrevisors omtale af Tipstjenesten i beretning om bevillingskontrollen for 1997.

I den anledning skal jeg meddele følgende:

I min egenskab af formand for bestyrelsen for Dansk Tipstjeneste AS har jeg fra Skatteministeriet fået forelagt Rigsrevisors omtale af selskabet i beretningen om bevillingskontrollen for 1997, punkterne 232 og 233.

På bestyrelsens vegne skal jeg erklære mig både bekendt med og enig i de anførte bemærkninger.

For god ordens skyld skal oplyses, at bestyrelsen allerede i sit møde den 27. oktober 1998 blev orienteret om Rigsrevisionens gennemgang af selskabets årsberetning og regnskab for 1996/97. Jeg tillader mig i den forbindelse at henvise til mit brev af 23. oktober 1998 til Rigsrevisionen.

Kopi af denne korrespondance er d.d. tilsendt bestyrelsens medlemmer til orientering.

DET DANSKE KLASSELOTTERI
Den 9. april 1999

Skatteministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K

Jeg har gennemgået rigsrevisors bemærkninger til gennemgangen af Det Danske Klasselotteri A/ S i »Beretning om bevillingskontrollen for 1997« – og har følgende bemærkninger hertil:

1. I forbindelse med selskabets stiftelse gjorde jeg udtrykkeligt opmærksom på, at det fastlagte behov for egenkapital på 20 mill. kr. var for lavt under hensyn til selskabets risiko omkring lotteriets portefølje af 3/2 lodder. Denne risiko har selskabet efterfølgende gjort opmærksom på i samtlige udarbejdede årsregnskaber. Herudover har selskabet behov for en konsolidering, der gør det muligt kontinuerligt at kunne investere og udvikle spillet. Det er fortsat min opfattelse, at selskabet lige fra begyndelsen har været alt for svagt kapitaliseret.
2. Det er korrekt, som det anføres, at antallet af lodder pr. 1. april 1998 er udvidet med 10.000 til i alt 220.000 numre, og at der er foretaget en prisforhøjelse på 7,59%. Fra og med det lotteri, der starter i april 1999, er antallet af lodder imidlertid reduceret med lotteriets portefølje af trehalve lodder med numre under 200.000. Herved fjernes den risiko, der har været forbundet med den i 1986 etablerede særlige trehalvekonstruktion, men samtidig indebærer afskaffelsen en betydelig afsætningsnedgang, der ikke umiddelbart kan hentes andetsteds.

JUSTITSMINISTEREN
Den 24. februar 1999

Ved skrivelse af 26. januar 1999 har Statsrevisoratet fremsendt beretning nr. 16 1997 om Bevillingskontrollen for 1997.

Jeg kan i den anledning oplyse, at Beretningen ikke har givet anledning til overvejelser eller foranstaltninger inden for ministerområdet.

FORSVARSMINISTERIET
Den 22. marts 1999

Under henvisning til Statsrevisoratets brev af 26. januar 1999 samt § 18, stk. 2 i lov om revesion af statens regnskaber redegøres vedlagt for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 16 1997 om Bevillingskontrollen for 1997 giver anledning til.

Redegørelsen, der tilsendes i 25 eksemplarer og på diskette, er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Forsvarskommandoen har oplyst, at man i forbindelse med omlægningen af forsvarets økonomi- styring, ved implementeringen af Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) og Dansk For-svars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) vil opstille myndighedsregnskab for Forsvarskommandoen, såvel som for Forsvarskommandoens underliggende myndigheder. Der-med vil der blive etableret en sammenhæng mellem den årlige afrapportering i Forsvarskomman-doens virksomhedsregnskab og underliggende myndighedsregnskaber. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen drøfter for tiden den praktiske udformning af et sådant uddybende virk-somhedsregnskab.

Forsvarsministeriet kan endvidere oplyse, at analysedelen i virksomhedsregnskaberne for de underliggende myndigheder vil blive søgt udbygget.

Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om at foretage en gennemgang af det nuværende regelsæt vedrørende opfølgning på materielanskaffelser. Forsvarskommandoen for-venter at udsende reviderede bestemmelser herom til underliggende myndigheder medio 1999. I de reviderede bestemmelser vil det blandt andet blive præciseret, hvilke oplysninger om projekters økonomiske, tidsmæssige og indholdsmæssige afvikling, der skal tilgå Forsvarskommandoen.

Formålet hermed er blandt andet at sikre, at sager om eventuelle merforbrug så tidligt som muligt kan blive forelagt Finansudvalget.

Med implementeringen af DeMars vil det blive muligt at samle styringen af enkeltprojekters økono-miske, tidsmæssige og indholdsmæssige afvikling.

Forsvarsministeriet finder, at mulighederne for at indgå optioner forbedrer forsvarets forhandlingsmuligheder m.v. med potentielle leverandører. Bl.a. af hensyn til eventuelle ændrede pris- og konkurrenceforhold kan udnyttelsen af en eventuel option ske på baggrund af nye kontraktforhandlinger – herunder prisfastsættelse, ligesom der i givet fald kan foretages et nyt udbud. Dette skal bidrage til at sikre, at Forsvarsministeriet opnår de bedst mulige vilkår i forbindelse med anskaffelsen.

Forsvarsministeriet vil på baggrund af problematikken omkring forskudsbetalinger i forbindelse med indkøb så vidt muligt indarbejde en opgørelse over de forventede forskudsbetalinger i akt-stykker, der forelægges Finansudvalget. Det kan dog være vanskeligt i de ofte forekommende til-fælde, hvor de endelige betalingsbetingelser først fastlægges i forbindelse med de afsluttende kon-traktforhandlinger, hvilket finder sted efter at aktstykket er blevet forelagt Finansudvalget.

Det bemærkes i den forbindelse, at det kan være uhensigtsmæssigt, at kontrahenten på forhånd er bekendt med det økonomiske råderum for forskudsbetalingerne. Forsvaret anvender blandt andet forskudsbetalingerne til at opnå den bedste samlede pris. Der vil således ved hvert enkelt køb blive foretaget en nøje vurdering af omfanget af forskudsbetalinger sammenholdt med øvrige økonomiske betingelser og i lyset af ordningen om selvstændig likviditet.

INDENRIGSMINISTERIET
Den 6. april 1999

Under henvisning til brev af 26. januar 1999 fra Statsrevisoratet fremsendes i 25 eksemplarer (og på diskette) indenrigsministerens redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 16/97 om bevillingskontrollen for 1997 har givet anledning til.

Kopi af dette brev samt redegørelsen er samtidig tilsendt Rigsrevisionen i 4 eksemplarer.

+ bilag

INDENRIGSMINISTERIET

Indenrigsministerens redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 16/97 om bevillingskontrollen for 1997 har givet anledning til

Kapitlet indeholder en gennemgang af statsregnskabet for 1997. Dette giver ikke anledning til bemærkninger.

Kapitlet omhandler en række udvalgte og tværgående emner. Ministeriets bemærkninger til visse af emnerne er anført nedenfor.

8 institutioner under Indenrigsministeriet har udarbejdet virksomhedsregnskab for 1997, heraf 3 kontorer i departementet med styrelseslignende opgaver (CPR-kontoret, Flygtningenævnet og Militærnægteradministrationen). De samme institutioner vil udarbejde virksomhedsregnskab for 1998.

Med henblik på at forbedre ministeriets virksomhedsregnskaber i 1998 har ministeriets controllerenhed på baggrund af Rigsrevisionens og Økonomistyrelsens evalueringer af virksomhedsregnskaberne for 1997 foretaget en supplerende evaluering af virksomhedsregnskaberne for 1997. De foretagne evalueringer har været drøftet på et møde med hver enkelt af institutionerne, der har aflagt virksomhedsregnskab for 1997.

Med henblik på at forbedre resultatanalyseafsnittene i virksomhedsregnskaberne for 1999 har ministeriets IKR-styregruppe besluttet, at mål- og resultatstyring skal implementeres i forhold til alle institutioner inden for ministerområdet fra 1999.

Der er således vedrørende 1999 indgået en resultatkontrakt mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors' Asylafdeling. En udviklingskontrakt mellem departementet og Beredskabsstyrelsen vedrørende 1999 forventes snarest underskrevet, ligesom en resultatkontrakt med Udlændingestyrelsen.

Herudover er der opstillet resultatmål for CPR-kontoret, Flygtningenævnet og Militærnægteradministrationen i 1999. Resultatmål for statsamtsområdet er under udarbejdelse i en nedsat IKR-arbejdsgruppe på området.

Endelig forventes der snarest med udgangspunkt i resultatkontraktmodellen indgået en aftale med Dansk Flygtningehjælp, om hvilke opgaver Dansk Flygtningehjælp skal udføre for det samlede tilskud, der er afsat til Dansk Flygtningehjælp på FL 99 under § 13. Indenrigsministeriet.

Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at ovenstående kontrakter mv. vil kunne medvirke til at forbedre resultatanalyseafsnittene i form af resultatmålinger samt analyser og vurderinger af målopfyldelsesgrader.

Det anføres i beretningen, at der ved gennemgangen af tilsagnsområdet generelt er konstateret fejlregistreringer, manglende hjemmel og andre mangler ved registreringer i SCR-regnskaber og i oplysningerne om tilsagn på finansloven om tilsagn.

Konkret konstateredes det i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af udestående tilsagn pr. 31. december 1997, at der vedrørende Indenrigsministeriet var en fejlregistrering i SCR-regnskabet vedrørende udestående tilsagn på 20,2 mill.kr., jf. tabel 21 i beretningen.

Procedurerne vedrørende registrering af udestående tilsagn i SCR-regnskabet er på den baggrund i efteråret 1998 blevet strammet op i de institutioner, der administrerer tilsagnsordninger. Alle udestående tilsagn pr. 31. december 1998 skulle herefter være registreret i SCR-regnskabet.

Indenrigsministeriet har ultimo 1997 udarbejdet en IKR-handlingsplan for de af ministerområdets institutioner, der er omfattet af ordningen vedrørende virksomhedsregnskaber.

Opfølgningen på IKR-handlingsplanerne sker ved rapportering til den nedsatte IKR-styregruppe, der har haft ansvaret for udarbejdelsen af ministeriets samlede IKR-handlingsplan.

Sidste afrapportering til styregruppen skete ultimo 1998. I den forbindelse har visse institutioner revideret handlingsplanerne med henblik på, at de også omfatter 1999. Næste afrapportering er planlagt til medio 1999.

Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at institutionerne er kommet i gang med implementeringen af handlingsplanerne. Det må samtidig konstateres, at IKR-arbejdet er en proces under udvikling, og at det er en langvarig proces at implementere mål- og resultatstyring inden for ministerområdet.

I forbindelse med den fortsatte udvikling af økonomistyringen inden for ministerområdet vil Indenrigsministeriet være særlig opmærksom på Rigsrevisionens publikation fra marts 1999 »God statslig økonomistyring« samt Økonomistyrelsens publikation fra marts 1999 »Benchmarking af statsinstitutionernes økonomistyring«. Publikationerne vil målrettet kunne bruges til at forbedre økonomistyringen, herunder mål- og resultatstyringen, inden for ministerområdet.

Som et led i forbedringen af økonomistyringen inden for ministerområdet kan det nævnes, at ministeriets controllerenhed for tiden som et led i opstillingen af resultatmål for 1999, jf. ovenfor, er indgået i en dialog med institutionerne om, hvordan rapporteringen til departementet skal tilrettelægges.

Beretningens kapitel IV omhandler de enkelte paragraffer. Kapitlet indeholder et enkelt konkret bidrag vedrørende Indenrigsministeriets paragraf, jf. nedenfor.

Rigsrevisionen har gennemgået administrationen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, herunder kontrolforanstaltninger.

Rigsrevisionens gennemgang af administrationen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem var baseret på kontroller af:

– pris- og lønreguleringen af statstilskuddet,

– den endelige opgørelse af budgetgarantien for 1994-1995,

– måden hvorpå statstilskuddet DUT-reguleres,

– særtilskud til kommuner og amter,

– Indenrigsministeriets kontroller af inddata,

– beregningsgrundlaget for udligningssystemet og

– Indenrigsministeriets kontrol af udbetalinger.

Rigsrevisionen har ikke haft bemærkninger til Indenrigsministeriets administration og kontrol af systemet på de enkelte punkter. Følgende afsnit fremgår af sammenfatningen til punktet på s. 130:

»Rigsrevisionens gennemgang af forretningsgange i henholdsvis Indenrigsministeriet og Finansministeriet viste, at det kommunale tilskuds- og udligningssystem blev administreret i overensstemmelse med regelgrundlaget.«

Indenrigsministeriet vil til stadighed sikre, at det kommunale tilskuds- og udligningssystem bliver administreret i overensstemmelse med det gældende regelgrundlag.

BY- OG BOLIGMINISTERIET
Den 6. april 1999

Ved brev af 26.1.1999 har Statsrevisoratet anmodet By- og Boligministeren om at fremsende en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som ovenstående beretning giver anledning til.

By- og Boligministeriet har følgende bemærkninger til Rigsrevisionens beretning.

Under beretningens punkt 175 er anført: »Rigsrevisionen har (. . .) konstateret, at Boligministeriet har 25 hovedkonti, hvor det af finanslovforslagets anmærkninger fremgår, at kommunerne yder tilsagn på statens vegne. Der er ikke registreret udestående tilsagn på konto 98.41 for disse hovedkonti. For 13 af 25 hovedkonti er der vist afløbsskemaer på finansloven.«

Desuden er anført, at Rigsrevisionen: »er af den opfattelse at Boligministeriet bør registrere udestående tilsagn på konto 98.41 og bør udarbejde afløbsskemaer.«

Som fremhævet i By- og Boligministeriets svar af 26.11.1998 på Rigsrevisionens udkast, er hovedparten af By- og Boligministeriets tilskud til det støttede byggeri og byfornyelse karakteriseret ved, at de statslige forpligtelser i forbindelse med tilsagnsgivningen har en meget lang tidshorisont og typisk rækker 20-40 år ud i fremtiden. Spørgsmålet om tilsagnsgivning til det støttede byggeri er i øvrigt behandlet i Rigsrevisionens beretning 6/96 om almennyttige boligselskabers forhold og organisering.

Principperne for beregningen af støtten er detaljeret fastlagt i lov eller bekendtgørelse, men det fremtidige støttebeløb kan beløbsmæssigt ikke opgøres præcist på tidspunktet for afgivelse af tilsagnet. Dette er direkte en følge af, at størrelsen af støtten vedr. den enkelte terminsydelse beregnes løbende bl.a. ud fra udviklingen i inflationen.

By- og Boligministeriet er opmærksom på, at Økonomistyrelsen i marts 1998 har udsendt ændringer til Statens Kontoplan, som indebærer, at man vil optage en fortegnelse over tilsagn i statsregnskabet for 1998, hvor grundlaget herfor vil være registreringerne på konto 98.41.

I overensstemmelse med Rigsrevisionens ønske om, at udestående tilsagn bør registreres på konto 98.41 har By- og Boligministeriet foretaget indrapportering til Finansstyrelsen af de omtalte udestående tilsagn pr. 31.12.1998 med henblik på registrering på konto 98.41, jf. vedlagte brev og notat af 10.3.1999. De udestående tilsagn pr. 31.12.1998 er opgjort til i alt 59.972,3 mill. kr. Det skal bemærkes, at Finansstyrelsen har oplyst, at de udestående tilsagn pr. 31.12.1998 af tekniske grunde vil være opført under Finansministeriets status.

Spørgsmålet om anvendelse af afløbsskemaer for det støttede byggeri og på byfornyelsesområdet er bl.a. behandlet i Beretningen om bevillingskontrollen for 1992. Af beretningens pkt. 102 fremgår bl.a.

»Det fremgik af besvarelsen, at Boligministeriet havde anmodet Finansministeriet om en udtalelse. Finansministeriet bekræftede Rigsrevisionens gengivelse af Budgetvejledningens regler og meddelte, at på områder, hvor der ikke længere blev afgivet nye tilsagn, og hvor udbetalingerne alene var en følge af tidligere afgivne tilsagn, kunne tilsagnsskemaerne eventuelt undlades, når skemaet ikke i øvrigt ville indeholde oplysninger, der gik udover, hvad der også fremgik af budgetspecifikationen.«

I overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer, som Rigsrevisionen tilsluttede sig, er der på FL97 ikke medtaget afløbsskemaer for en række konti vedr. det støttede byggeri, hvor der ikke længere gives nye tilsagn. Det drejer sig om konti, hvor der i overensstemmelse med tidligere afgivne tilsagn, ydes en løbende støtte til nedbringelse af kapitaludgifterne i forbindelse med finansieringen af de pågældende bebyggelser. For disse konti fremgår de forventede udbetalinger til og med BO-3 direkte af budgetspecifikationen. I anmærkningerne er anført de forventede samlede udbetalinger efter BO-3 samt det forventede tidspunkt for udbetalingernes ophør. Det har ikke været By- og Boligministeriets vurdering, at eventuelle afløbsskemaer ville indeholde oplysninger, der gik ud over, hvad der fremgår af budgetspecifikationen.

By- og Boligministeriet har noteret sig, at det er Rigsrevisionens opfattelse, at der også for disse konti bør udarbejdes afløbsskemaer.

I overensstemmelse hermed vil By- og Boligministeriet udarbejde afløbsskemaer for samtlige konti, hvor kommuner meddeler eller tidligere har meddelt tilsagn på statens vegne, og hvor afløbsskemaer ikke allerede er udarbejdet, med henblik på indarbejdelse på finansloven for 2000.

Under beretningens punkt 176 er anført: »Boligministeriet har beklaget, at man ikke hidtil har været opmærksom på Budgethåndbogens krav om afløbsskemaer.«. Desuden er anført at: »Boligministeriet (. . .) i forbindelse med forslag til finanslov for 2000 vil tilføje afløbsskemaer under de hovedkonti, hvor det er relevant.«

Som anført i By- og Boligministeriets brev af 29.10.98 anmodede By- og Boligministeriet Finansministeriet om, at de manglende afløbsskemaer for udestående tilsagn blev medtaget på ændringsforslagene til FFL99. Finansministeriet fandt imidlertid, at de manglende afløbsskemaer ikke havde bevillingsmæssige konsekvenser, som kunne berettige, at der fremsattes ændringsforslag.

De manglende afløbsskemaer vil blive indarbejdet på FFL2000.

Under beretningens punkt 177 er anført, at »Rigsrevisionens henvendelser til ministerierne om udestående tilsagn har medført, at (. . .) Boligministeriet (. . .) har oplyst, at de vil gennemgå tilsagnsområdet nærmere.«

Som nævnt under punkt 175 har By- og Boligministeriet foretaget indrapportering til Finansstyrelsen af ministeriets udestående tilsagn pr. 31.12.1998 med henblik på registrering på konto 98.41.

Rigsrevisionens beretning indeholder under punkterne 228 og 229 en gennemgang af ETA-Danmark.

By- og Boligministeriet er opmærksom på, at det af lov om revision af statens regnskaber m.m. (Finansministeriets lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997), § 18, stk. 3 og 4, fremgår, at ministeren vil indhente en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministeriet har i overenstemmelse hermed anmodet ETA-Danmarks bestyrelse om en udtalelse. By- og Boligministerens kommentarer til udtalelsen vil blive tilsendt statsrevisorerne og Rigsrevisionen, når udtalelsen foreligger.

Rigsrevisionen afgav den 10.6.98 et notat til statsrevisorerne om udnyttelsen af statens slotte. Undersøgelsen, der blev gennemført efter anmodning fra statsrevisorerne, omfattede 20 slotte under By- og Boligministeriet og dermed hovedparten af statens slotte. Det er her Rigsrevisionens vurdering, at slottenes rekreative og kulturelle værdier bliver formidlet fornuftigt. Samlet finder Rigsrevisionen, at By- og Boligministeriet med de givne begrænsninger og vilkår udnytter slottene fornuftigt.

By- og Boligministeriet har ingen bemærkninger til Rigsrevisionens gennemgang under punkt 280.

By- og Boligministeriet
Departementet
3. kontor
Den 10. marts 1999

Finansstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K

By og Boligministeriet har med breve af 11.2.1999 og 12.2.1999 anmodet Finansstyrelsen om at foretage en registrering af udestående tilsagn pr. 31.12.1998 på statsregnskabet for 1998.

Baggrunden er Rigsrevisionen beretning om bevillingskontrollen for 1997, der i pkt. 162-180 behandler tilskudsområdet. Pkt. 175 omfatter specielt spørgsmålet om registreringen på konto 98.41 for de ordninger, hvor kommunerne yder tilsagn på statens vegne. For de omhandlede konti varetager Finansstyrelsen den regnskabsmæssige forvaltning.

By- og Boligministeriet skal hermed meddele at man kan godkende de foretagne registreringer, jf. de modtagne regnskabsudskrifter.

Af vedlagte notat fremgår, hvilke udestående tilsagn pr. 31.12.1998 på By- og Boligministeriets område, der på statsregnskabet for 1998 er registreret på konto 98.41.

Det bemærkes, at By- og Boligministeriet kan godkende, at et udestående tilsagn på konto 14.37.07.20 på ca. 1 mill. kr. af tekniske grunde ikke er registreret.

By- og Boligministeriet har noteret sig, at det telefonisk er oplyst, at de udestående tilsagn pr. 31.12.1998 af tekniske grunde vil indgå i Finansministeriets status.

Udstående tilsagn pr. 31.12.1998, By- og Boligministeriets konti i Finansstyrelsen